Astma

Dato: 16. maj 2007

Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne med gentagne anfald af hoste. betændelsestilstand i luftvejene til at svulme op det bliver svært at trække vejret

 

Definition og årsager


Astma er en ofte livslang sygdom karakteriseret ved anfald af åndenød pga. forsnævring af luftvejene. Forsnævringen sker, fordi muskulaturen i Bronkierne trækker sig sammen.

Ved astma er luftvejene mere følsomme end normalt, og mange ting kan fremprovokere et anfald med sammentrækning af muskulaturen. Man kan sige, at Bronkierne er hyperreagerende. Desuden sker der en inflammation (betændelsesreaktion uden bakterier) af luftvejene, og dette medfører hævelse af bronkiernes slimhinde og derved yderligere forsnævring.

 

Astma hænger ofte sammen med allergi . Hos børn med astma har op mod 80% også allergi; hyppigst overfor pollen, husstøvmider og dyrehår. Andre årsager, der kan udløse et astmaanfald, er infektioner i øvre luftveje, fysisk anstrengelse, stress, røg, kold luft og forurening.

 

Astma ses hyppigt i alle aldersgrupper, men er dog hyppigst hos børn. Op mod halvdelen af børn med astma bliver imidlertid raske eller symptomfri i forbindelse med puberteten. I den voksne befolkning lider op mod 5% af astma. Arvelighed spiller en rolle for udviklingen af astma, og astmabørn med astma eller astma-relaterede sygdomme (f.eks. Astmaeksem ) i familien har mindre sandsynlighed for at vokse fra sygdommen i puberteten.

 


Symptomer på astma


Folk med astma har som udgangspunkt normal lungefunktion mellem anfaldene. Ved langvarig astma ses dog en gradvis forringelse af lungefunktionen (se senere). De nedenfor nævnte symptomer optræder altså i anfald. Anfaldene ses som nævnt typisk ved f.eks. fysisk anstrengelse eller i forbindelse med en infektion i de øvre luftveje. Typisk for astma er også, at anfaldene ofte kommer sent på natten eller tidligt på morgenen. Det typiske anfald varer fra minutter til timer.

 

  • Hovedsymptomet er åndenød.
     
  • Hvæsende og pibende vejrtrækning. Især under udåndingen og denne er ofte forlænget.
     
  • Ved svære anfald ses hurtig vejrtrækning og hjerterytme samt angst fremkaldt af åndenøden.
     
  • Ubehandlet kan svære anfald medføre sløret bevidsthed og i sidste ende vejrtrækningsstop.


Hvis astmaen er allergisk betinget, taler man om en straksreaktion og en senreaktion.

Straksreaktionen er et astmaanfald, der ses kort tid efter, at man har indåndet det pågældende allergen (den ting der udløser anfaldet, f.eks. pollen eller støv), og som ophører i løbet af et par timer.

Nogle timer senere kommer der en senreaktion, der kan varer op til flere dage. Derfor er det vigtigt, hvis man lider af allergisk betinget astma, at sørge for at få behandling inden senreaktionen sætter ind.
 

Forholdsregler og diagnose


Ved astma gælder det primært om at undgå forværring og dermed anfald, der er ubehagelige og kan være farlige. Forebyggelse i form af medicin er derfor vigtig at overholde (se Behandling). Derudover skal man forsøge at undgå ting, der fremprovokerer anfald, som f.eks. kold luft og røgfyldte lokaler. Ved anstrengelsesudløst astma kan langsom opvarmning inden træning undertiden forebygge anfald. Ved allergisk fremkaldt astma gælder det om at undgå det udløsende allergen.

 

Diagnosen stilles på sygehistorien med de karakteristiske anfald af åndenød. Desuden laves en lugefunktionsundersøgelse, der oftest vil vise normal lungefunktion mellem anfaldene og nedsat lungefunktion under anfaldene. Lungefunktionen måles bl.a. ved en såkaldt peak flow måling, hvor man puster i et lille apparat, der måler den maksimale udåndingshastighed. Dette kan måles i hjemmet og gøres typisk over et par uger, hvor man måler peak flow et par gange om dagen. Ved astma varierer udåndingshastigheden, og hvis døgnvariationen er mere end 20%, siger man, at man har astma.

Hvis man mistænker, at astmaen er allergisk betinget, skal der laves en allergologisk udredning med blodprøver og en priktest. Ved priktesten indsprøjtes små mængder af de almindeligste luftbårne allergener overfladisk i huden, og man ser, om man slår ud med rødme og hævelse.

 


Behandling af astma


Behandlingen af astma tilsigter dels at nedbringe inflammationen i luftvejene og derved mindske hævelsen, så luftskiftet forbedres, dels at ophæve sammen-trækningen af bronkiemuskulaturen. Astma kan ses i mange grader hos forskellige personer, og astmaen kan variere i sværhedsgrad hos den enkelte. Man kan have perioder med mange symptomer og så i andre perioder være helt symptomfri. Derfor er en del af behandlingen af astma forebyggende behandling.

 

Inflammationen af luftvejene behandles ved hjælp af steroid (binyrebarkhormon), der også dæmper bronkiernes hyperreaktivitet samt er effektiv ved allergisk betinget astma. Steroider er langsomt virkende og virker derfor ikke i den akutte fase. De har således først fuld effekt efter en uges behandling og bruges derfor oftest til forebyggende behandling.

Steroider til astmabehandling fås primært som inhalationspræparater, dvs. i spray- eller pulver-form til inhalation. I tilfælde af kraftige astmaanfald bruges også steroid, men her i form af tabletbehandling, der ikke kun virker lokalt. Steroider på tabletform har dog mange bivirkninger og bruges derfor kun i tilfælde af alvorlige anfald eller til folk, der lider af mange, kraftige anfald.

Til at modvirke sammentrækningen af Bronkierne bruger man bronkieudvidende medicin, såkaldte beta2-agonister. De er den klassiske behandling ved astmaanfald. De virker ved at få muskulaturen i Bronkierne til at slappe af, og derved udvide Bronkierne. De nedsætter ligesom steroider også bronkiernes hyperreaktivitet. Beta2-agonister kan fås både som korttids- og langtidsvirkende. De korttidsvirkende fås som inhalationspræparater. De virker allerede efter få minutter og har maksimal effekt i løbet af en times tid. De bruges primært som akut behandling og som forebyggende behandling af let astma. De langtidsvirkende anvendes til forebyggende behandling af kraftigere astma med natlige anfald. Beta2-agonister har færre bivirkninger end steroider, men kan give hjertebanken og rysten.

Der findes flere typer af medicin til astma, men de ovenfor nævnte er hovedbehandlingen. I de senere år er man begyndt at fremstille inhalatorer, der indeholder både steroid og beta2-agonister.

I tilfælde af alvorlige astmaanfald skal man straks søge læge, hvor den akutte behandling er ilt og kortidsvirkende beta2-agonister.

De fleste med astma lærer hurtigt symptomerne at kende, og kan behandle sig selv med inhalation i tilfælde af anfald. Desuden optrænes folk til ofte at måle peak flow i hjemmet, for at vurdere sygdomsaktiviteten. Behandlingen af et astmaanfald er den samme, uanset om der er tale om allergisk betinget anfald eller ikke.   

 

Forløb og komplikationer


Astma er egentlig en kronisk eller livslang sygdom, men næsten halvdelen af alle børn med astma bliver som nævnt symptomfri som voksne.

 

Som nævnt under behandling er der stor forskel på, hvor meget man er plaget af astma. Nogle har kun få ugentlige anfald af let grad, mens andre dagligt plages af svære anfald og natlig åndenød.

Astma kan være en alvorlig sygdom, og hvis man undlader behandling under svære anfald, kan muskulaturen, der bruges til vejrtrækning, udtrættes, og dette kan ende med vejrtækningsstop og død. Blandt ældre er astma forbundet med en øget dødelighed. Langt de fleste lever dog et helt normalt liv, og med den rette behandling kan svære anfald for de flestes vedkommende undgås.

Se også artiklen: Forløbet af astma.

 


 


 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...