Rådgivning af en clairvoyant

Dato: 3. april 2006
http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/Sundhedsfagbogen/Fagbeskrivelser/6jill.jpg

Her kan du læse om en oplevelse hos en clairvoyant. Få mere viden om clairvoyance. Læs om clairvoyance og klarsyn. Få viden om clairvoyance, livstemaer og tvivlsspørgsmål.


Jeg har lige været igennem en Clairvoyance og skal her beskrive hvordan det var. Hvad føler jeg og hvad har den clairvoyante rørt ved mig? Er dette hokus pokus eller kan hun virkelig se og fortælle ting om mig som ingen andre kan?

Hver gang en clairvoyant er på tv eller andre steder, og man prøver at teste evnerne hos den "synske", syntes clairvoyantens evner at blive pillet til jorden.
Formålet med denne session, var at afprøve på min egen krop og sjæl, hvad clairvoyance er og om det virkelig kan rykke noget for mig personligt. Vil jeg kunne bruge disse informationer til at forbedre mit eget liv, eller blive bedre til at tage de rigtige valg her i livet?

Det er store spørgsmål der skal besvares og jeg er i tvivl om, om jeg får svar på spørgsmålene under denne lille times clairvoyance.
Jeg har fået af vide, at jeg får svar på de spørgsmål som jeg har brug for lige nu og her.
Men jeg sidder tilbage med et stort spørgsmål: Hvad har jeg brug for at vide lige nu og her? Ved jeg egentligt det selv?

Jill kommer og virker som et dejligt varmt og rart menneske. Hun fortæller mig at hun vil sætte lidt musik på. Hun forklarer, at det er for at hjælpe mig, så jeg ikke syntes at tiden er for lang.

Musikken er hyggelig, og Jill sidder med lukkede øjne, og jeg kan se på hendes ansigt, at hun koncentrerer sig.

Så stopper musikken og Jill begynder at tale. Hun taler hurtigt og præcist. Ind i mellem spøger hun mig, om jeg forstår, hvad hun siger, og jeg kan svare hende, at hvert ord der kommer ud af hendes mund, giver ganske god mening. Jeg er rystet.

Hun fortæller mig ting som ingen andre kan vide noget om. Hun nævner specifikke detaljer som er præcise og korrekte. Og Jill har ingen mulighed for at vide disse detaljer om mig.

For at forklare hvad Clairvoyance egentligt er, har jeg hentet denne tekst direkte på Jills hjemmeside.

Hvad er clairvoyance?


"Clairvoyance" betyder klarsyn. Ikke et syn for det fysiske øje, men for det psykiske øje. Om de alternative behandlingsformer som bl.a. clairvoyance og healing bruges udtrykket at det er psykiske evner.

Klarsyn er et meget beskrivende udtryk for hvad en clairvoyance er; det er et klart syn af hvem og hvad du er som menneske. Et objektivt blik på dig som person, uden de forvirrende følelser og alt muligt andet, som de fleste af os har, når det handler om os selv.

Derfor er det også meget forskelligt hvad en clairvoyance indeholder. Ingen er ens, hverken i form eller indhold. Hver clairvoyant har sin måde at lave clairvoyance på. Nogle ser billeder og symboler, andre fornemmer og føler klientens følelser eller får ord og begreber, det kan f. eks være genskaber, som så foldes ud idet den clairvoyante begynder at beskrive klienten.

Enhver clairvoyance er meget personlig, og den bliver til lige her og nu, den clairvoyante kan ikke forberede sig, og ved som regel ingenting inden man begynder. Den clairvoyante bestemmer ikke hvad der skal siges, det afhænger helt af dine behov og af hvor du er i dit liv. En anden ting er at du som menneske indeholder uendelig meget mere end der kan siges og behandles i løbet af den time en clairvoyance varer.

Man kan sammenligne dig med et eventyrslot hvor der er et ubegrænset antal rum. Den clairvoyante åbner i clairvoyancen kun et begrænset antal af dørene til de rum du indeholder. Til trods for forskelligheden, må det dog forventes at der er en del ligheder; livstemaer, evner og potentialer som er så fremherskende og/eller dominerende i dit liv og din personlighed, at de kan siges at være essentielle.

En clairvoyances formål, det du ønsker at få ud af den, kan være af vidt forskellig karakter. Det man kan sige om clairvoyance generelt er at den søger at give klarhed og skabe overblik. Klarhed i forhold til tvivlsspørgsmål der kan være opstået i dit liv, hvor du måske befinder dig ved en skillevej. Overblik i forhold til dine muligheder, både på det indre personlige plan, men også på det ydre.

Jeg oplever, at Jill sidder og taler om ting i mit liv som på ingen måde giver mening for hende. Hun virket lidt forvirret over nogle af detaljerne og stopper derfor op indimellem og bliver ved med at spørge mig om jeg forstår hvad hun siger. Det virker som om hun ikke selv forstår de ord der kommer ud af hendes mund. 

Men det giver fuldt ud god mening hos mig og hun beskriver billeder og fortæller med ord, så min forståelse bliver optimal.

Nogle af de detaljer hun beskriver, er episoder der er foregået for flere år siden.
Hun giver mig gode råd til hvordan jeg kan få løst små problemer, og fortæller mig hvordan jeg er som menneske. Hun forklarer mig, hvor mine stærke sider er, og hvad jeg skal være opmærksom på fremover.

Da det hele er overstået, giver hun mig et bånd. Hun har optaget det hele til mig.
Jeg er rørt og rystet på samme tid. Rørt over at hun er så omsorgsfuld og nænsom. Alt hvad hun har sagt, er sagt med følsomhed og respekt for mig. Hun har mødt mig lige præcis der, hvor jeg havde brug for at blive mødt. Jeg er rystet over alle de specifikke detaljer som hun har nævnt, men rystet på en god måde. Jeg fornemmer, at jeg har fået et blidt spark bag i, et spark til at komme videre med alle de gode ting jeg har her i livet.
Det har virkelig været en god og positiv oplevelse.

Det skal for god orden skyld nævnes at Jill ikke på forhånd kendte noget til mig. Hun er blevet spurgt, om hun ville give clairvoyance på en ukendt person. Så vi kunne sætte spot på denne behandlingsform. Og hun er kommet her på kontoret uden at vide, hvem hun skulle have som klient.

 

 

Denne tekst er offentliggjort d. 31. oktober 2005