Selvhealing via Nulpunktsfeltet

http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Selvhealing via Nulpunktsfeltet. Med nulpunktsfeltet får vi en videnskabelig forklaring på, hvorfor selvhealing er mulig. De nye opdagelser ser krop, bevidsthed og univers som en sammenhængende helhed, hvor bevidstheden har en afgørende indflydelse. Alt kan heales, men det er ikke enhver beskåret at heale hvad som helst.


Med nulpunktsfeltet får vi en videnskabelig forklaring på, hvorfor selvhealing er mulig. Men også på, hvorfor denne healing ikke er "bare lige".

Revolutionerende nye videnskabelige opdagelser sætter i disse år en helt ny dagsorden inden for biologi, hjerne- og bevidsthedsforskning. DISSE OPDAGELSER VISER, at bevidstheden rummer uanede muligheder.

Selvhealing og selvudvikling såvel som sundhed og sygdom får en overraskende ny videnskabelig ramme at forstås ud fra. Det gamle ord "Som du tænker, sådan er du" får ny aktualitet.
De nye erkendelser udspringer af kvantemekanikken og det såkaldte nulpunktsfelt (npf).
 

Hjernen som formidler


De nye opdagelser ser krop, bevidsthed og univers som en sammenhængende helhed, hvor bevidstheden har en afgørende indflydelse.

Den nyere hjerneforskning opviser flere fascinerende aspekter. Et af dem er, at de matematiske beskrivelser af, hvordan visse scanningsmaskiner (MRI) virker, er identiske med, hvordan flere hjerneforskere forstår hjernes måde at fungere på: Såvel maskine som menneskets hjerne fungerer ved at aflæse udstråling direkte fra nulpunktsfeltet.

Altså: Når vi sanser vor omverden, er vi i direkte kontakt med det guddommelige lys = nulpunktsfeltet. Hjernen udfører derpå lynhurtigt matematiske beregninger af det, vi sanser, og omsætter disse til det, vi oplever som tredimensionelle former.

Forskellige forsøg peger desuden på, at hjernen faktisk ikke rummer vore erindringer. Den fungerer "bare" som en frekvensmodtager, der hele tiden opdaterer os fra det hukommelseslager, vi hver især har liggende uden for os - i npf.

Sammen med andre eksperimenter antyder dette, at vi videnskabeligt set ikke længere kan gå ud fra, at vor individuelle grænse til omverden beskrives af vor krops overflade.
 

Sansning hvor som helst


Hvor kvantefysikken hidtil kun har tildelt subatomare partikler evnen til at opføre sig både som et punkt og som en bølge, ser det nu ud til, at det enkelte menneskes bevidsthed også kan beskrives sådan:

Når vi forstår vor bevidsthed som et punkt, taler vi om vor hidtidige opfattelse af bevidstheden, ligesom vi antager, at den kun findes i hjernen.

Når vi derimod taler om bevidstheden som en bølge, er vi inde på en kvantemekanisk nytænkning, hvor bevidstheden som en bølge kan sprede sig uendeligt - via npf - og på sin vej "sanse" hvad som helst hvor som helst. Men også påvirke hvad som helst hvor som helst.

Vi taler her om en bevidsthed, der stadig kun slumrer hos de mange, men som begynder at "banke på" hos personer med tilpas nærvær til at lytte ind i det usædvanlige. Hvad mystikere har sagt til alle tider, er altså nu også videnskabens konklusion:

Det er ikke længere entydigt, hvor det ene individ ender, og det andet begynder. Ej heller hvornår jeg er "mig", og hvornår jeg opfører mig som en del af "Gud". For hvis jeg faktisk via min bevidstheds bølgefunktion kan sprede mig som lyset, opfører jeg mig jo netop som guddommeligt lys!

Her er der brug for radikal nytænkning for at kunne fatte konsekvenserne af disse nye videnskabeligt funderede muligheder.
 

Lyset som dirigent


Den tyske biofysiker Fritz-Albert Popp har med et sindrigt apparatur kunnet måle, at alle levende væsner udstråler et svagt lys. Det er især dna - altså cellens kommandocentral, vort arvemateriale - som udsender dette lys.

Der er en masse funktioner bundet op i dette svage lys, bl.a. varierer det afhængigt af, om man er rask eller syg. Og det spiller en afgørende rolle for forløbet af de biokemiske processer i kroppen.
Lyset har forskellige frekvenser, som lynhurtigt påvirker de aktive molekyler såsom hormoner, og det synes at være den overordnede dirigent, som får kroppens milliarder og atter milliarder af kemiske processer til at "gå i takt".

Hvordan går det til, at kroppen i en akut stresset situation kan reagere i løbet af et splitsekund? De hidtidige videnskabelige modeller er ude af stand til at forklare den enorme hastighed i kroppens kemiske processer, når løven er sluppet ud af buret, og vi tager benene på nakken.

Men lyset - sammen med svagere elektromagnetisk stråling - er til stede overalt i kroppen på samme tid og kan bevirke de påkrævede hurtige kemiske reaktioner. Binyrerne udskiller stresshormon og på brøkdele af sekunder er vort beredskab oppe at køre, og kroppen handler kompetent.
 

Hver sin frekvens


Interessant nok har en anden forsker, den franske biolog Jacques Benveniste, påvist, at kroppens molekyler har en art signaturfrekvens: altså til hver slags molekyle hører en bestemt frekvens.Dette er genialt, for det betyder, at de ovennævnte lysfrekvenser kan genkende de aktive molekyler i kroppen. Og omvendt.

Benveniste indspillede bestemte molekylers signaturfrekvenser og overførte elektronisk energien direkte til et marsvinehjerte, som lå i en forsøgsopløsning. Det lykkedes at narre marsvinehjertet til at tro, at der var rigtige molekyler på spil. Afspillede han frekvensen fra "slap-af-molekyler", slog hjertet langsommere; frekvensen fra "stress-molekyler" øgede pulsen.

Derudover spiller vand en afgørende rolle for forløbet af kroppens biologiske processer.
Benveniste, den japanske forsker Emoto m.fl. har opdaget, at vand opfører sig lidt som en båndoptager: pga. sin særlige natur kan vand opbevare information. (Dette princip er også en del af baggrunden for homøopatiens virkning).

Denne evne hos vand forklarer sammen med "det svage lys" og molekylernes signaturfrekvenser, hastigheden og koordinationen af kroppens myriader af kemiske processer. Men det er også her, vi finder det fysiologiske grundlag for, at selvhealing overhovedet kan finde sted.
 

Energier i takt


Der tegner sig et billede af, at bevidstheden på den ene side - via hjernen - kan tune sig ind på npf og dets informationer. På den anden side kan bevidstheden - igen via hjernen - udsende lys, molekylefrekvenser mm., som ændrer kroppens kemiske processer.

Hvis en person er "på linje med" højfrekvent healingsenergi i npf - det guddommelige lys, vil det for personen være muligt at overføre denne energi til kroppen og bidrage til en indre lyshealing.
Men selvhealing på dette plan kræver en høj grad af kohærens af alle kroppens energier - psykiske såvel som kropslige. Når energier er kohærente, svinger de i samme takt - akkurat som det ensrettede lys i en laserstråle (der kan blive så skarp, at den kan bruges som et kirurgisk instrument).

Kohærens forudsætter imidlertid et selvudviklingsarbejde. Den indtræder først for alvor, når personen har indset alle sine fortrængte skyggesider og er begyndt at forvandle dem til bevidste energier, som er i samklang med personens øvrige bevidste og overbevidste helhed.

Eventyret om Aladdins lampe er et sindbillede på dét at mestre disse forskellige facetter af selvhealing og selvudvikling: Når Ånden slipper ud af lampen, har Aladdin kommandoen over den. Og der er ingen grænser for, hvad Ånden kan gøre for Aladdin.

Alt kan heales, men det er ikke enhver beskåret at heale hvad som helst. Forudsætningen er den kohærens, der får det ubevidste og det bevidste sind til at svinge i samklang med visdommen i npf.
 

Bevidsthedshealing


Ovennævnte beskrivelse kunne være en model for, hvad der sker i de usædvanlige selvhelbredelser af fx kræft. Der er selvfølgelig også mere almindelige niveauer for, hvordan man kan bidrage til at heale sig selv.

Den amerikansk forsker Robert Jahn har sammen med flere andre vist, at vores bevidsthed har evnen til at påvirke fysisk stof via såkaldte tilfældighedsmaskiner. Effekten af bevidsthedens indflydelse er faktisk større end mange højt priste lægemidler. Og simpel regning viser, at hvis man lægger en bevidsthedsmæssig selvhealingseffekt oven i en medicinsk, kirurgisk eller alternativ behandling, ja, da vil den samlede healingseffekt selvfølgelig være markant større.

Jahn og c/o. har også vist, at bevidsthedens indflydelse er størst, når intentionen udspringer fra et dybdepsykologisk niveau. Vi taler her om de lag, som nattens drømme og arketyper opererer fra.
En blidt villet, nærmest passiv og delvis ubevidst intention er nogle af de karakteristika, som er typiske for en sådan "almindelig" succesfyldt selvhealing.

Der er også nye tider på vej, når vi taler om det offentlige rums forståelse for det nyttige i selvudvikling. Hidtil har mennesker med videnskabens såkaldte rationelle argumenter i hånden kunnet afvise nytten af en spirituel selvudviklingsvej, fordi det stred mod logikken.

Når npf-revolutionen sætter nye, logiske boller på suppen, vil det føles naturligt for mange flere at åbne for dét at udvikle sig ind imod npf-lyset - den spirituelle erkendelse. For hvem vil ikke foretrække bevidsthedens selvhealende effekter frem for giftige lægemidler og farlig kirurgi? Også selvom de så bliver nødt til at pille i deres egen selvubevidste navle.
 

Paradigmeskift


Fordi forskningen i npf rammer en pæl igennem gængs videnskab, er disse forskere fra de sidste 20-30 år blevet ignoreret. En lang række af dem var højt estimerede og ansat på velanskrevne universiteter. Men fordi deres ideer satte spørgsmålstegn ved det hidtidige newtonske verdensbillede, blev de fyret på gråt papir.

Sådan er det altid, når ny viden udfordrer gammel. Sikre tegn på, at et paradigmeskift er på vej!
Akkurat som da Kopernikus, Kepler og Galilei m.fl. i middelalderen indvarslede overgangen fra det geocentriske til det heliocentriske system, altså dét at gå fra at se jorden som centrum i hele universet til at forstå, at det er solen, der er centrum - og det kun i solsystemet.

Dengang var det ikke videnskaben, men den katolske kirke, som følte sin magtposition truet. Først efter 150 år fattede alle, at det var jorden, som kredsede om solen, og ikke omvendt.
Npf-revolutionen vil kradse lige så dybt i vore dages magtstrukturer og vil få endnu større betydning for vores tænkning og selvopfattelse, end det nye syn på astronomien i middelalderen fik.