At heale dit indre barn

Forfatter: Kasha Hansen
Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Lær, hvordan du healer dit indre barn

Flere og flere mennesker ønsker at genetablere kontakten med deres indre barn. At kunne omfavne og elske barnet og samtidig kunne adskille sig fra dets reaktioner og emotioner. Dvs. at kunne være til stede som "Den gode og omsorgsfulde voksne", så barnet igen kan føle sig sikker og værdsat. At have kontakt med det indre barn, vil ofte give os vores "farver" tilbage, lysten til at leve fuldt ud, vores glæde, spontanitet og selvtillid.

Den amerikanske terapeut John Bradshaw er en af grundlæggerne indenfor arbejdet med det indre barn. Han er berømt for sine foredrag og workshops og han er forfatter til bogen "Rejsen hjem". Han blev mere og mere grebet af det indre barns helbredende kraft - og har igennem de sidste 20 år, hjulpet mange mennesker, med at afslutte deres sorg fra barndommen. Sorg, som stammer fra forladthed, misbrug, forsømmelse af barndommens afhængighedsbehov og de følelsesmæssige ubalancer, som skyldes dårligt fungerende familier.

Mon ikke de fleste voksne mennesker har prøvet at reagere barnligt og uhensigtsmæssigt på konflikter, kritik eller andre problemer? Hvis et barns sande behov og følelser undertrykkes, f.eks. følelsen af vrede og forurettelse, vokser personen op med dette vrede, sårede barn indeni. Et uforløst barn, der kræver at de utilfredsstillede behov bliver opfyldt.

Grundlæggende mener John Bradshaw , at vi som børn har nogle helt naturligt forekommende afhængighedsbehov, som det er uhyre vigtigt at få tilfredsstillet.

En "såret barns tilstand" hos et voksent individ kan ytre sig på flere måder. I sin bog "Rejsen Hjem" giver John Bradshaw et personligt eksempel:

"Jeg kunne ikke tro, jeg kunne være så barnlig. Jeg var 40 år, og jeg havde raset og råbt, indtil alle incl. min kone, mine stedbørn og min søn var skræmt fra vid og sans. Så straffede jeg dem ved at trække mig tilbage og kørte bort i min bil. Dér var jeg, alene på et motel midt i vores ferie på Padre Island. Jeg følte mig meget alene og skamfuld. Jeg var forvirret. Det var som at vågne op fra en dårlig drøm. Mere end noget andet ønskede jeg, at mit familieliv skulle være varmt, tæt og kærligt. Det var nu tredje år i træk, jeg var eksploderet i ferien. De andre gange havde jeg trukket mig tilbage følelsesmæssigt, men jeg var aldrig før taget bort i fysisk forstand. Jeg blev klar over, at disse følelsesmæssige tilbagetrækninger var spontane aldersregressioner, hvor jeg havde tilbage holdt min vrede og udtrykt den på den eneste måde et barn kunne, nemlig i en tilbagetrækning".

John Bradshaw mener, at det forsømte, sårede indre barn fra fortiden er hovedkilden til menneskelig ulykke. Hvis vi ikke kommer i kontakt med det og tager vare på det, vil det styre og forgifte hele vores voksne adfærd. Gennem sine workshops har han hjulpet tusindvis af mennesker med at afslutte sorg og ændre mønstre fra barndommen ved at lære dem at lytte til dét, deres indre barn udtrykker med hjertet. I Danmark er Kasha Hansen én af dem, der arbejder med det indre barn. I 12 år har hun undervist i massage og selvudvikling, og arbejdet intensivt med "at heale det sårede indre barn", en indre rejse, som hun kalder "Rejsen fra det falske jeg, til det sande jeg".

Under min egen proces opdagede jeg, hvor forskræmt og angst mit indre barn var, fortæller Kasha. Jeg forstod, at mange af os går rundt som i en trance, hvor vi føler og oplever tingene ud fra det sårede barns virkelighed og ikke ud fra den reelle virkelighed. Jeg oplevede, at jeg behandlede mit indre barn, som jeg selv er blevet behandlet af mine forældre Jeg kritiserede det, havde ikke tid og tålmodighed til at lytte til det og havde svært ved blot at elske det, som det var.

Det sårede indre barn er det barn, der ikke er blevet respekteret, værdsat, set og hørt som lille. Det barn, der er blevet påduttet, at det tænker eller føler forkert. Eller måske endda er blevet misbrugt såvel psykisk, fysisk som følelsesmæssigt. Det barn der tvivler på sin egen værdifuldhed, føler sig ensom og angst. For at overleve, afskærer det sig til sidst fra dets sande jeg og lever derfra videre i et falskt jeg.

For at undgå at mærke følelserne, danner vi fysisk et muskelpanser, så barnet i os ikke mærker f.eks. smerte, vrede eller ensomhed. Vi danner også et psykisk beskyttelseslag, som består af strategier og reaktioner som vrede, afmagt, dét at give andre skylden, være tyran, redder eller offer. Strategierne er mangfoldige: bl.a. alkohol, stimulerende stoffer, konstant travlhed, overspisning, søde-trang, adspredelse / tom underholdning, at skulle redde andre i stedet for at mærke/ tage ansvar for egne behov.

Rejsen ind er både smertefuld, smuk og forløsende. Først er man nødt til at tillade sig selv at mærke de følelser, der er virkelige for en, dernæst få dem erkendt og udtrykt og først da er det muligt at tilgive. Inde bag det sårede barn er der et indre rum. En kerne, som er uforanderligt og altid til stede. Som en juvel på havets bund. Det er vores vise, sunde og magiske barn, vores evne til intimitet, væren, glæde og kærlighed. Det vidunderlige er, at når vi tillader og rummer det sårede barns følelser, ".. sker det sidste skridt ind til hjertet helt af sig selv"?.


Indsendt af foredragsholder: Kasha Hansen

Litteratur: "Rejsen hjem" af John Bradshaw. Lindhardt og Ringhof, 1990.