Arolo - Klienters egenvurdering

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Læs om klienters egenvurdering ved alternativ behandling. Få viden om alternativ behandling. Hvordan oplever patienten alternativ behandling?


Ved en patients egenvurdering forstås den måde, han vurderer sin helbredstilstand, og den måde han betragter sig selv set i forhold til sin helbredstilstand. Patient og sygdom kan ikke adskilles, de er en del af hinanden, fordi der ikke eksisterer sygdom uden en patient. Denne egenvurdering foretager patienten, før han kommer til behandling, den fortsætter under selve behandlingsforløbet, og den afsluttes efter behandlingsforløbet.

Det er vigtigt både for patienten og for mig som Arolo behandler at lade egenvurderingen indgå som en vigtig del af en helhedsbetragtning, den såkaldte holistiske helbredsopfattelse. I en patients egenvurdering indgår de symptomer, som volder ham problemer, årsagen til disse symptomer, en prognose for helbredelse samt valg af behandlingsmetode. Men patientens egenvurdering er kun én blandt flere vurderinger. Patientens egenvurdering. Patientens egenvurdering er næsten kun subjektiv, og den starter, når et helbredsproblem opstår.

Gennem forskellige signaler opdager/mærker patienten, at der er sket en ændring i helbredstilstanden. Der er noget, der er anderledes. Det, der er anderledes, vil inden for de traditionelle behandlingsmetoder, såvel lægelige som alternative, danne grundlag for et forsøg på at stille en diagnose. Disse symptomer/signaler, som kan være mange, indgår som en væsentlig del i patientens egenvurdering, og de danner grundlag for, at patienten stiller spørgsmålet. Hvad fejler jeg?

Mange patienter går videre i deres overvejelser og forsøger at finde en forståelse gennem at finde en årsag til hvorfor de er syge. Endvidere tænker mange patienter over, om der er tale om en alvorlig sygdom, og om den fremtidige prognose. Til slut tager patienten stilling til, om han ønsker at ændre sin helbredssituation eller ikke. Vil han det, kan han vælge at behandle sig selv, han kan søge læge eller gå til alternativ behandling f.eks. Arolo. Når patienten begynder at interessere sig for sin helbredstilstand får han mange tanker, der især vil dreje sig om hans tidligere erfaringer/oplevelser med sygdom, hvad nærtstående mener og tror, og hans forventninger til behandlingens resultat.

Vi har alle haft tidligere erfaringer med helbredsproblemer og med kontakt til lægeverdenen og/eller den alternative behandlerverden. I nogle tilfælde har vi søgt behandling, måske har vi selv klaret problemet, eller helbredsproblemet løst sig selv? Vi trængte måske bare til et par dage i fred og ro under dynen. Mange tager en influenzaepidemi som en kærkommen lejlighed til et par hviledage, fri for forpligtelser, arbejde og ansvar. I patientens egenvurdering indgår også oplevelser han har været vidne til i sin nære omgangskreds og familie: "hvis det nu havde været mig." Ethvert menneske har sit eget livsforløb, som det ofte kan være vigtigt for patienten at tænke over for bedre at kunne forstå, hvad der ligger bag helbredsproblemet.

Arvelige sygdomme og dødsfald i familien kan påvirke patientens egenvurdering. Min mormor og min mor døde begge to af &ldots;&ldots;, og jeg syntes, at det er som om &ldots;.. I patientens egenvurdering indgår der også ofte et forsøg på at finde en mening med sygdommen, at finde en forståelse og at opnå en dybere erkendelse. De fleste af os tilhører et socialt netværk, der består af kontakter med familie, arbejdskolleger, arbejdsgiver, naboer, venner osv. De påvirkninger, vi får fra de mennesker som er vort sociale netværk, påvirker også vores egenvurdering og dermed vore overvejelser, fordi vi herigennem kan få et sammenligningsgrundlag. Disse overvejelser fra vores omverden kan være: Er det noget, der vedkommer andre? Skal jeg måske vente lidt, indtil symptomet måske bliver tydeligere, så bliver jeg måske taget mere alvorligt? Mon jeg kan beholde mit arbejde, hvis jeg anmelder en arbejdsulykke? Hvem kender jeg, der haft det på samme måde? Mon andre tror, det er alvorligere, end det måske er? Jeg fortæller det ikke til min familie, så bliver de bange og bekymrede, fordi det ikke er ualmindeligt, at nære pårørende påvirkes stærkere end patienten selv.

Der kommer ingen patient til behandling, uden vedkommende har forventninger om, at der vil ske noget positivt vedrørende hans helbredsproblem. Patienten ønsker at få at vide, om der er noget galt, og hvis det er tilfældet, hvad er der galt? Dette spørgsmål besvares hurtigt gennem en Arolo diagnose, der fortæller hvilken type symptomer, det drejer sig om. Desuden giver Arolo diagnosen også en helhedsforklaring, der omhandler forskellige aspekter (energier) af hans tilværelse. Mange løse ender, mange tidligere uklarheder, tvivl og angst forsvinder og erstattes af et harmonisk helhedsbillede.

Patienten ønsker også at få at vide, hvorfor der er noget galt, det sker ligeledes gennem diagnosen, der fortæller den bagvedliggende årsag. Når årsagen er fundet og behandlet, vil symptomer forsvinde af sig selv.Det er ikke ualmindeligt, at en patient i første omgang er mere interesseret i at få en forklaring og en snak om sit helbredsproblem end i at få en behandling som sådan.

Ofte ønsker patienten også at få noget at vide om det eventuelle behandlingsforløb og om det forventede behandlingsresultat (prognose). Patienten ønsker at kende den bedste behandlingsmulighed. Det kan være Arolo alene, men kan også være kombineret med en anden behandlingsform. I forbindelse med en henvendelse kan der også ligge et ønske om at få af - eller bekræftet, at der ikke er noget alvorligt galt, hvilket diagnosen også kan fortælle. Ofte er der en sammenhæng mellem patientens egenvurdering og hans forventninger til, hvad Arolo kan gøre for ham.

Arolo´s patientvurdering.


Det er vigtigt som Arolo behandler at få et klart og fyldestgørende billede af patientens overvejelser i perioden før den første behandling. Det sker ved at lytte til patientens anamnese og ved at stille supplerende spørgsmål. Patientvurdering er baseret på en holistisk menneskeopfattelse med sygdomsårsagen som det centrale udgangspunkt. Denne patientvurdering er objektiv, hvad angår årsagen til helbredsproblemet, og subjektiv, hvad angår mennesket bag årsagen.

Der er ofte en ganske god overensstemmelse mellem Arolo´s patientvurdering og patientens egenvurdering, især når det drejer sig om symptombilledet. Mere problematisk bliver det, når vi taler om den bagvedliggende årsag, som jo ofte er skjult for patienten. Hvor der ikke er overensstemmelse, er det ofte muligt under selve behandlingsforløbet at hjælpe patienten med at få en ændret forståelse for den egentlige årsag, fordi Arolo blandt andet giver patienten klarhed også på de ubevidste planer. Herved skabes der forbindelse mellem den ydre, objektive sandhed og patientens indre, subjektive egenvurdering. Arolo's kommunikation med patientens egenvurdering.

Det er vigtigt, at Arolo kommunikerer med patienten på en forståelig måde, og at der ikke sker misforståelser. Som behandler er vi forpligtet til at sikre os, at patienten forstår os. Vi lever i en tid, hvor mange mennesker kommer til os for at få klarhed og viden om sig selv og deres situation, og her kan Arolo hjælpe med at danne bro mellem den materielle og den åndelige verden.

Under en patientsamtale er det ikke af så stor betydning, hvad vi siger. Men betydningen ligger i, hvad patienten opfatter, og hvorledes han opfatter det. Og patienten kan kun opfatte og forstå, det vi siger, ud fra hans egen viden og erfaring, og det, vi siger til ham, har kun værdi for ham i den udstrækning han kan og vil sætte vore ord i relation til hans aktuelle problem. Her er det nyttigt at have både lægens diagnose, og patientens egenvurdering af det, lægen har fortalt ham.

Som Arolo-behandler tilstræber jeg at forstå patientens egenvurdering og jeg tager denne forståelse som et udgangspunkt for det videre behandlingsforløb. Derfor er en rigtig patientsamtale, en samtale hvor patienten bliver lyttet til og taget alvorligt af stor betydning. Det er vigtigt at lade patienten tale ud og måske også lade ham spørge dumt, uden at han føler sig sådan, og at acceptere ham som menneske og ikke et som et sygdomstilfælde.Jo bedre og jo mere rigtigt patienten har forstået os, jo mere vil han også være motiveret for at følge de råd og anvisninger, vi giver ham. Det være sig naturmedicin, ændrede kostvaner, motion, diæt, kosttilskud, osv. Her skal patienten forstå fordelen eller nytteværdien på den ene side contra ulemper, omkostninger og afsavn på den anden side.

Efter den første Arolo-diagnose og efterfølgende behandling tager patienten igen sin helbredssituation op til vurdering, og ofte vil der ske en ændring i patientens syn på sig selv og hans helbredssituation, fordi der er kommet nye kendsgerninger frem i dagens lys. Der er dannet et nyt billede, fordi anamnese, patientsamtale og behandling sammenlagt har påvirket hans helbredssituation og hans subjektive egenvurdering. Patientens vurderingsgrundlag er blevet større og mere nuanceret, og patienten har nu i samråd med sin Arolo behandler det bedste grundlag for at vælge fortsat behandling eller ikke.

At tage patientens egenvurdering med som en væsentlig del af behandlingen øger patientens forståelse og dermed bliver behandlingsforløbet bedre. Vi får patientens egenvurdering frem gennem anamnesen og supplerer den ved at stille de rigtige spørgsmål. At interessere sig for patientens egenvurdering øger tilliden og respekten mellem Arolo behandler og patient, og tillid er et af de guddommelige frihedsprincipper. Tillid skaber større åbenhed, der skaber et bedre behandlingsgrundlag og dermed et bedre behandlingsresultat.