Klinisk laserbehandling

Dato: 14. oktober 2003

Klinisk laserbehandling


Lasere bruges i dag inden for sundhedssektoren til to forskellige formål:

  • Laserkirurgi - hvor laseren bruges som kniv.
  • Laserterapi til smertebehandling og sårheling.

    Til sidstnævnte bruges udelukkende laserudstyr af typen LOW LEVEL LASER (LLL), det vil sige laserproblemer med max. 500 mW effekt.

    Laserlys er almindeligt lys, og må ikke sammenlignes med røntgen eller anden stråling. Laserlys består i modsætning til andet lys kun af en frekvens (farve) og har alle lyskvanter i fase, hvilket afgiver en umådelig stor effekt på et ganske lille areal pr. tidsenhed. Ofte ligger frekvensen mellem 8oo til 950 nM, altså delvis i det ikke synlige spektrum. Det er altså lys, der omdannes til energi i det ramte væv, og derved medvirker til den ønskede effekt.

    For at kunne give en optimal laserbehandling, skal man regne med to faktorer:

    En korrekt laserkilde - (rigtig frekvens og styrke) og en korrekt dosering (effektiv tid).

    Mange års udvikling i klinisk laserbehandling viser, at man for at opnå effekt skal afsætte mindst 10 Joule pr. punkt , hvilket vil sige, at man i klinikken må bruge laserprober på mindst 150 mW, for tidsmæssigt at kunne nå en samlet effekt på mindst l 00 joule fordelt på relevante punkter.

    Der sælges stadig en række forskellige "laserpenne" til hjemmebrug med så lave effekter, at virkningen kun beror på placebo.

    Klinisk laserbehandling kan i klinikken bruges på to forskellige måder:

    Som afløser for nåleakupunktur, men ellers efter akupunkturens principper, og som laserterapi - altså behandling direkte på skadesområder og sår. I praksis er begge områder i kombination at foretrække, da man så ofte opnår forbedret effekt.

    Virkningen af laserlys er et sammenspil af mange forskellige effekter på celleniveau. Desuden opstår der kraftig antiinflammatorisk og ødemhæmmende effekt samt kraftig smertedæmpning pga. øget endorfinproduktion.

    Rigtigt anvendt kan laserterapi ikke medføre skader eller uønskede virkninger. Der bør dog altid anvendes beskyttelsesbriller for ikke ved uheld at påføre øjnene skader. Laserbehandling er helt smertefrit og egner sig der for godt til behandling af børn og nervøse patienter, der er heller ikke risiko for patienter med pacemaker, forskellige implantater, samt gravide.
       

  • AKTUELT

    Hvad hjælper mod rynker?

    De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

    Selvbruner godt eller skidt

    Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

    Kan man spise sig fra...

    De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

    Den sidste antibiotika mur...

    Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

    Sygdomme på udenlandsrejsen

    I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...