Et spark til en umoden motor

Dato: 14. oktober 2003
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Et spark til en umoden motor. Her kan du læse om zoneterapi mod kolik. Find viden om behandling af spædbarnskolik. Læs om behnadling af børn med fordøjelsesproblemer. Læs om kolik og zoneterapi.


Sonja Cleminson anskuer den lille krop og mave som en motor, der med zoneterapi får et skub.

"- Kolik er ligeså naturligt som at få tænder. Det går over af sig selv, og barnet vil næppe huske det bagefter"!

Sådan en holdning kan nogle have til spædbarnskolik. Men ikke Sonja Cleminson. Selvfølgelig skal kolik behandles. Med zoneterapi har Sonja Cleminson så gode resultater, at mange forældre bliver vrede over at ingen før har orienteret dem om denne mulighed, fortæller Sonja Cleminson. Hver uge finder tre-fire nye kolikbørn vej til Sonja. Hun hjælper 99% af disse børn. Børnene bliver raske og forældrene befriet for et mareridt. Sonja fortæller:

-"Kolik er en ubalance i fordøjelsessystemet. Det drejer sig om at bringe den lille nyfødte i harmoni, og det skal ske hurtigst muligt. Jeg har oplevet flere mødre til kolikbørn, der fortæller, at deres læge mente, der var noget psykosomatisk galt med dem.

Der er ikke noget galt med mødrene. Hos kolikbørn ser man, at den lille fod er spændt og den spæde mave har det ikke godt. Jeg ser den nye krop og mave som en umoden motor, jeg giver et skub. Og min zoneterapi hjælper. Det synlige bevis kommer ofte promte. Moderen og jeg må under behandlingen skifte ble en eller flere gange. Bleer fyldt med grøn slimet afføring! Det er grotesk at slå med nakken, og sige, at der ingenting er at gøre."

Heldigvis er der i dag færre og færre, der slår med nakken. Sonja Cleminson får henvist kolikbørn fra hele landet. Praktiserende læger, sundhedplejersker og jordemødre har fået øje på zoneterapeuten i Bregnerød. Men naturligvis er Sonja som zoneterapeut ikke en autoriseret behandler, så behandlingen er uden tilskud. Typisk skal et kolikbarn have 3-5 behandlinger. Ordet kolik stammer fra det græske ord kolikos. Det betyder smerte og krampe fra tyktarmen. Børn med kolik er typisk fra et par uger gamle til tre måneder gamle.

Sonja Cleminson oplever at et kolikbarn har følgende symptomer:
-græder ofte,
-vedvarende gråd, fra sidst på eftermiddagen til sen aften,
-trækker benene op under sig,
-tegn på at det gør ondt, når afføring eller luft kvitteres,
-atypisk afføringsmønster.

Enten op til 10-15 gange om dagen eller med så mange dages mellemrum (op til 9 dage), at forældrene fristes til at pille afføringen ud med et termometer, eller tage på skadestuen for at få et lavement. Hos

lægen

kan det ske, at der udskrives medicin, der mindsker luftdannelse i mavetarmkanalen (F.eks. Mylicon, dimeticon, 13 dråber et kvarter før måltid. Udlevering: Håndkøb).

En

kiropraktor

ser kolik som en skævhed i rygraden, og anvender hertil passende greb.

Hos

Sonja Cleminson

tages sokkerne af barnet, og fødderne får blide tryk. Når hun når til bestemte zoner, vil de være meget ømme. Når disse zoner bearbejdes, trækker babyerne fødderne til sig. Sonja skifter sted. Zoneterapi skal være en god oplevelse. Ofte oplever Sonja, at barnet afgiver væske fra fod og hænder under behandlingen, og ofte må behandlingen afbrydes af, at en ble fyldt med grøn slimet afføring skal skiftes.

Efter første behandling sendes forældre og barn hjem med den besked, at der kan komme en reaktion: Alt bliver værre! Men derefter bliver perioderne med gråd kortere og kortere.

Efter yderligere tre til fire behandlinger vil afføringsmønstret mv. være normaliseret. Hvornår barnet ikke behøver yderligere behandling vurderer Sonja Cleminson bl.a på de omtalte bestemte zoner, hvor barnet i starten trækker fødderne væk, er Sonja Cleminson klar over, at behandlingen har hjulpet.

Det sker meget sjældent, at barnet vender tilbage, med behov for yderligere behandling. Dog kan der være en periode, hvor barnet går ra modermælk til komælk, hvor afføringsmønstret igen bliver unormalt. Her vil zoneterapi atter kunne gavne.

1.besøg
Kolik-klienten græder hver dag mellem 18-21. Kan ikke komme af med afføringen. Dags dato er der gået 9 dage siden sidste afføring. Normalt har dette barn hidtil haft 3-7 dage mellem sine afføringer. Barnet prutter meget, og disse er meget ildelugtende.

Kolik-klienten behandles. Under behandlingen måtte bleen skiftes to gange med grøn, slimet afføring.

2.besøg
Efter første behandling sov barnet uafbrudt i seks timer. De følgende dage er gråden meget voldsommere. Barnet virker dags dato træt. Kæmper stadig med at komme af med afføringen. De vedvarende daglige grædeperioder er dog ved at blive kortere.

Barnet behandles- foden og hænderne afgiver væske. Stadig meget øm på zonerne.

3.besøg
Reaktionerne trapper ned.

4.besøg
Barnet er ikke mere øm på zonerne, afføringsmønstret næsten normaliseret og de vedvarende grådperioder er ophørt. Barnet "udskrives".

Zoneterapi til kolik er i dag så kendt en metode, at Sonja Cleminson ikke er den eneste zoneterapeut, der behersker denne teknik. Flere zoneterapeuter har specialiceret sig. Sonja Cleminson håber, at vi snart når derhen, at det bliver ganske naturligt, at man åbenlyst henviser kolikbørn til en zoneterapeut. "Ingenting hjælper - sludder. Zoneterapi hjælper".

-"Allerede på tre-fire dage gamle fødder kan jeg mærke, hvilke børn der vil få kolik eller andre maveproblemer, og hvilke børn der ikke vil. Sådanne disponerede børn burde tilbydes zoneterapi med det samme. Kolik kunne hermed forebygges", siger Sonja Cleminson, og slutter med at udtale: "Det er min drøm en dag at blive ansat på et sygehus".

Sonja's hjerte banker for de små kolikbørn. Det vil være en sejr for zoneterapien som metode, hvis Sonja's ønske går i opfyldelse. Og en sejr for Sonja, hvis hun sætter dette pejlemærke. Uanset hvad, så har Sonja sat spor. Flere tusinde taknemmelige forældrepar kan indtil dato skrive under. Oprindelig uddannet i Danmark som revisor. Har boet i England i 12 år, hvor hun blev uddannet til og arbejdede som kosmetolog og kropsmassør.

I 1983 kom Sonja Cleminson til Danmark igen som enlig mor med to børn. Tog en ny uddannelse som socialformidler- og har arbejdet i flere år som sådan i Farum kommune. Sonja Cleminson's nysgerrighed overfor livets mangfoldighed kunne dog ikke tøjles bag et skrivebord på Farum Rådhus. Hun tog nye uddannnelser- zoneterapi, akkupunktur, kinesiologi og homøopati. I dag er Sonja Cleminson fuldtidsbehandler, foredragsholder og kursusleder. Hendes speciale er spædbarnskolik.

Denne artikel er opdateret d. 27.03.06