Introduktion
Ekstracorpural chokbølge terapi er stadig en ny behandlingsform inden for ortopædi og traumatologi. Men de seneste år er udviklingen af chokbølge terapien gået både hurtigt og har haft bemærkelsesværdige resultater.
Effekten af chokbølge behandling på knoglebrud, calcifiserede sener, tennisalbue, og hæl spore anses som værende videnskabeligt veldokumenteret. Selv om helingsmekanismen i ESWT behandlingen ikke helt er afdækket på behandlings indikationer som tennisalbue og hæl spore, er det blevet førstevalget til behandling af nævnte diagnoser i hele det centrale Europa. ( Tyskland, Schweiz, Østrig)
I England og USA udbydes behandlingsformen ligesom i Danmark kun på privathospitaler og klinikker, men i langt større udstrækning end vi indtil videre har set herhjemme. Derfor er kendskabet til ESWT blandt vores privatpraktiserende læger, endnu ikke særlig stort.
Der er åbenlyse fordele ved chokbølge behandlingen i forhold til kirurgi. For det første er det en mere effektiv behandlings form på de ovennævnte diagnoser, dernæst er den billigere, der er ingen infektionsfare, der skal ikke imobiliseres efter behandlingen og restitutions tiden er væsentlig kortere efter behandlingen. Men der ligger endnu meget forskning forude for at få den fulde forståelse af den stimulering ESWT giver til helingsprocessen i tendinøst væv. På Ålborg sygehus er man netop i gang med at undersøge effekten af ESWT på kalkaflejringer i sene vævet i skulderen.
Historie
Den første gang man observerede effekten af chokbølger på mennesker var under anden verdens krig. Man undrede sig over at hele besætninger på undervands både døde uden at man kunne finde synlige skader på hverken ubåd eller søfolk. Når man obducerede søfolkene fandt man at dødsårsagen skyldtes perforerede lunger. Det viste sig at chokbølger, der var skabt af bomber der eksploderede under vandet, havde så kraftig påvirkning på lungerne at de revnede.
Allerede i 50´erne begyndte man systematisk at undersøge muligheden for at anvende chokbølger i medicinsk behandling. Alligevel var det en tilfældighed der satte skub i interessen for at eksperimentere med chokbølge behandling.
Dornier company eksperimenterede i 1966 med high velocity projektiler og under et forsøg kom en ansat til at berøre en stålplade med sin finger i det øjeblik at projektilet rammer. Han beskriver sin oplevelse med, at berøringen forårsagede et elektrisk stød der løb igennem hele kroppen. Måle udstyr viste dog at der ikke var nogen elektrisk aktivitet tilstede, så konklusionen var at det måtte være en chok bølge projektilet genererede, der forplantede sig i hele kroppen på medarbejderen.
I Tyskland i perioden 1968 til 1971 blev interaktionen mellem chok bølger og biologisk væv undersøgt. Undersøgelsen blev betalt af det Tyske forsvar. Og resultaterne viste blandt andet at højenergi chok bølge, kunne påvirke organismen selv over store afstande. Specielt effekten af interferens på organismen og hvordan chok bølgen blev dæmpet når den bevægede sig igennem levende væv, blev nøje undersøgt. Og hvordan de forskellige væv reagerede når de blev udsat for en chokbølge. Her viste det sig at vævs destruktionen på muskel-, fedt og bindevæv var minimal og knoglevæv forblev fuldstændig upåvirket. Også risikoen for skader på hjerne, lunger og organer blev undersøgt.
Erfaringerne fra disse undersøgelser førte til ideen om at nyresten måske kunne behandles med chokbølger. Og efter et par forsøg kunne man i München 1980 for første gang behandle en nyresten uden at arbejde gennem naturlige- eller kirurgiske åbninger. Samme sted i 1985 blev den første kliniske behandling for galleblære gennemført.
I dag er lidt over 3 millioner patienter blevet behandlet for sten i nyre eller urinveje med chokbølger. Behandlingen bliver understøttet af billeder fra en ultralydsskanner således at chokbølgerne bliver rettet specifikt mod stenen uden at påvirke andre organer.
Et af de første shockwawe-apparater til behandling af nyresten.
Da man begyndte at behandle for nyresten frygtede man at behandlingen kunne skade hoftebenet, selv om tidligere studier ikke viste forandringer i knoglevæv når det blev udsat for chokbølger. Nye undersøgelser blev udført på dyr, men resultatet blev det samme, intakte knogler var upåvirket af chokbølger. Derimod viste det sig at være en god stimulering til helingsprocessen ved knoglebrud. Histologiske undersøgelser bekræftede at dannelsen af osteoblaster blev stimuleret af chokbølger.
Igen gav det inspiration til at afprøve nye områder, og i begyndelsen af 90'erne blev de første videnskabelige publikationer, om behandling af kalk aflejringer i sener med chokbølger publiceret. Det medførte at chokbølge nu også blev afprøvet på tennisalbuer og hælspore. Disse to diagnoser har været genstand for megen frustration både hos patienter og behandlere. De første studier viste en succes rate på henholdsvis 70 og 80 procent på de ovenstående diagnoser og er siden blevet underbygget af mange flere studier.
Forskellige behandlingsprincipper
ESWT betyder frit oversat "chokbølge behandling påført på kroppens overflade". En chokbølge er defineret som en bølge der danner et tryk på 1000 bar på 300 ns. Det er en meget kraftig påvirkning, og da der også ligger en teknologisk kompliceret og dyr konstruktion i et chokbølge apparat, er der flere producenter der har udviklet apparatur som skaber en mindre bølge og over længere tid.
Apparaturet er væsentligt billigere og kan anvendes på et lidt bredere udvalg af diagnoser. Denne type kalder man trykbølge behandling. Trykbølgen overføres ikke akustisk som ved chokbølge men mekanisk ved et lille stempel der slår direkte på huden. Derfor opfører bølgen sig også anderledes når den forplanter sig i vævet. Ved chokbølge er bølgen fokuseret således at den rammet et meget lille område med stor kraft. Det betyder at man kan behandle meget præcist og med en kraftig påvirkning, hvilket ser ud til at være det mest effektive når det drejer sig om behandling tæt på knoglevæv som f. eks ved hælspore, tennisalbue og springerknæ. Trykbølgen derimod spreder sig i vævet og påvirker således et langt større område men med et mindre tryk. Det betyder at man kan behandle f. eks triggerpunkter i bryst regionen uden risiko for at perforere lungerne.
En anden betegnelse i litteraturen for trykbølgen er radial chokbølge (RSWT). Her under findes der to eksempler på chok bølge- og to på trykbølge apparaturer. Som tommelfingerregel er begge behandlingsformer bedst egnet til behandlinger af skader i senevæv, chokbølgen til skader tæt på knoglen og trykbølgen mere perifert for knoglen. Triggerpunkter kan også med fordel behandles med trykbølger. Herunder angiver fire førende producenter hvilke diagnoser deres udstyr er velegnet til at behandle.
Besøg Kenneth Hilts klinik på www.metrofys.dk
Denne artikel er oprettet 27.02.06 |
