En elektrisk verden

Dato: 29. april 2005

En elektrisk verden

De fleste danskere har i dag en mobiltelefon, fjernsyn, computer, mikrobølgeovn og et væld af andre elektriske installationer. Også uden for hjemmet er vi omgivet af TV og Radio sendemaster, højspændingsledninger og ikke mindst mobilmaster, som alle udsender elektromagnetisk stråling, og som nogle mener kan have konsekvenser for vores sundhed.

 


Selvom det er svært at undgå strålingen, er forskellige behandlinger blevet udviklet for at minimere effekterne af den elektromagnetiske stråling.

Vi bliver i den vestlige verden konstant udsat for høje mængder menneskeskabt elektromagnetisk stråling, og mange videnskabelige undersøgelser viser, at denne stråling kan have skadelige effekter på vores sundhed. Blandt andet har nogle undersøgelser vist en sammenhæng mellem strålingen og generel træthed og utilpashed, kræft, el-allergi, en påvirkning af hjerne- og nervefunktionerne og ikke mindst folkesygdommen stress, som sænker immunforsvaret og det generelle velbefindende. Andre undersøgelser finder dog ikke nogen sammenhæng, og debatten vedrørende grænseværdier for mængden af stråling fra for eksempel mobiltelefoner er et af de mere ophedede i både Danmark og i resten af den vestlige verden.

Elektromagnetiske felter


Gammastråling, røntgenstråling, synligt lys, radiobølger og mikrobølger er eksempler på elektromagnetisk stråling. Den elektriske teknologi vi er omgivet af i vores hverdag, for eksempel køle/fryseskabe, mikrobølgeovne, højtalere, TV, computere, kopimaskiner, højspændingsledninger, S-tog, TV-sendemaster, radiosendere, paraboler, mobiltelefoner og mobilmaster udsender alle forskellige former for elektromagnetisk stråling.

Elektromagnetiske felter (EMF), som er dannet ved elektrisk vekselstrøm, og som omgiver sådan noget som lamper og højspændingsledninger kaldes svage lavfrekvente felter, mens EMF fra radar, paraboler og radiosendere kaldes radiofrekvente felter (RF). Apparater som mobiltelefoner, mikrobølgeovne og scanningsudstyr er omgivet af mikrobølgefelter (MW). Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at stråling fra de forskellige elektromagnetiske felter kan være sundhedsfarlige. 


Kroppen er elektromagnetisk


Inde i kroppen findes naturligt elektromagnetisme, som gør, at kroppens celler kan kommunikere med hinanden. Selve kroppens nerveceller sender besked til hinanden via elektriske impulser. Også hjertets slag bliver styret af elektriske impulser. Blandt andet udnytter pacemakere og EKG målinger af hjerterytmen sig af dette, ligesom MMR scanninger af hjernen benytter sig af elektromagnetisme. Kroppens celler har elektriske forskelle over cellemembranen og inde i cellen findes ligeledes ladede atomer og molekyler. Det er derfor naturligt, at elektromagnetiske felter kan forstyrre kroppens naturlige 'elektricitet'. For eksempel kan mobiltelefoner virke forstyrrende på pacemakere.

Der ses tydeligst en sammenhæng mellem menneskeskabt elektromagnetisk stråling og læukemi og hjernekræft, men derudover kan kroppens hormonproducerende kirtler blive påvirket. Det har blandt andet betydning for kroppens melatoninniveau, som har indflydelse på kroppens døgnrytme og søvnkvalitet. Derudover er der set sammenhæng mellem EMF og forhøjet blodtryk, hjerte- karlidelser og udvikling af astma, allergi, depression og stress. Sygdomme som Parkinsons, Alzheimers, ALS sklerose og Motor Neuron Syndrom forbindes også til strålingen fra elektromagnetiske felter. Overfølsomhed over for elektricitet, el-allergi, viser sig blandt andet som prikken, kløe og svie i huden, hovedpine, svimmelhed, træthed, muskelkrampe, hjertebanken og ledsmerter.

Svært at undgå strålingen

Det meget svært at undgå stråling fra elektromagnetiske felter, da vi er omgivet af elektriske apparater hvor end vi går. Man kan naturligvis begrænse mobilbrug og lignende, men ellers har vi ikke rigtig nogle muligheder for ikke at blive udsat for strålingen. Netop derfor har det også været svært at tolke epidemiologiske studier af skadelige helbredsmæssige effekter af EMF, fordi man ikke kan finde en kontrolgruppe, som ikke bliver udsat.

Der er imidlertid forsket i biofeedbacksystemer, som har haft til formål at rense ud i den påvirkning, som 'elektrosmog' har på kroppen. Et sådant biofeedbacksystem blev i sin tid udviklet af NASA for at behandle astronauter for 'rumsyge', som betød, at balancen i astronauternes naturlige elektricitet i kroppen var kommet i ubalance på grund af det ændrede strålingsniveau ude i rummet. Ved at sende elektriske impulser eller frekvenser ind i kroppen, kunne man måle på graden af forstyrrelser i kroppens naturlige elektromagnetisme. En videreudvikling af dette system, SCIO-systemet, tester i dag allerede for 9000 forskellige emner og kan gå ind og identificere hvor i kroppen, det naturlige strålingsniveau er blevet forskubbet.


Få energien tilbage


Eva Dupont er klassisk homøopat, men har siden hen også behandlet med SCIO systemet:
"Som energitisk mediciner kan jeg blandt andet foretage målinger af kroppens belastninger af elektrosmog. SCIO systemet går ind og identificerer, hvor der er ubalance i kroppens naturlige energier og kan samtidig behandle skadelige energier, som kan være alt fra kosmisk stråling til computerstråling."

Forskellige 'magnettæpper' er også blevet udviklet, som kan virke helbredende på effekterne af elektromagnetiske felter. Et af disse, BREMER 3000 (Bio Elektrisk Magnet Energi Regulator) er blevet udviklet, og har den virkning, at det kan hele cellernes membran, som blandt andet kan blive ødelagt af elektrosmog. Det er blevet videnskabeligt bevist, at BREMER 3000 har en gavnlig effekt på cellemembranerne, og systemet er derfor blevet godkendt som medicinsk udstyr.

Eva Dupont er også forhandler af BREMER 3000 magnettæppet: "Jeg begyndte at forhandle BEMER 3000 fordi jeg var meget bekymret over min teenagedatters hyppige brug af mobiltelefon. Samtidig blev mobilmasten ved siden af os udvidet med flere antenner, og jeg følte simpelthen til sidst, at jeg var nødt til at gøre noget. Jeg kunne også måle med SCIO systemet, at det naturlige strålingsniveau i hendes krop var meget forkert. Behandlingen åbner op for mikrocirkulationen igen og forbedrer på den måde kommunikationen mellem cellerne. Der sker en regulering af stofskiftet så cellerne får den ilt og næring de skal have, så de selvhelbredende kræfter i kroppen kommer til at fungere optimalt. Det booster simpelthen kroppen med energi, så man får overskuddet tilbage. Hun var virkelig stresset, men fik meget mere energi og dermed sit liv tilbage, fordi hun pludselig kunne overskue sin hverdag."

Denne tekst er offentliggjort den 29. april 2005
 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...