JS er her:
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Virus og bakterier

Forfatter:Læge, Zaigham Saghir
Dato:20. marts 2008

   
 De to vigtigste smitstoffer er virus og bakterier. Der findes kun medicin mod et fåtal af virussygdommene. Bakterier er levende, encellede organismer.
  Mest læste artikel
 
  



Man hører tit hos lægen, at en sygdom enten drejer sig om en virus eller en bakterie-infektion. Nedenfor er en kort gennemgang af, hvad det egentlig betyder.


Virus

Definition


En virus er en lille biologisk størrelse, der i hovedtræk kun kan formere sig ved at bruge levende celler. En virus består af et genetisk materiale (enten DNA eller RNA) og en beskyttende overfladebelægning bestående af protein. Eksperter diskuterer den dag i dag om vira er levende organismer eller ej. De har ikke deres eget energistofskifte og består ikke af celler. De er så små at de oftest ikke engang kan ses i et almindeligt lysmikroskop.
Virus formerer sig ved at benytte en værtscelles stofskifte og kernereaktioner til at lave massevis af kopier af sig selv. Det ender med at værtscellen dør, og alle de nye viruskopier spredes rundt i kroppen og kan inficere andre celler. Det genetiske materiale virus består af, er genstand for konstant udvikling til nye typer og afarter af oprindelig virus.


Behandling af virusinfektioner


En virusinfektion (f.eks. forkølelse , influenza eller mononukleose ) er typisk forbundet med sygdom og i hvert fald en eller anden form for reaktion fra immunsystemet. Der dannes antistoffer imod den specifikke virusform og immunforsvaret kan i de fleste tilfælde fjerne virus med tiden.

Antibiotika har ingen effekt overfor virus og lægemidler til behandling af virus er svært at udvikle, da de fleste vira som nævnt hele tiden ændrer sig lidt.
Der er dog udviklet specifik antiviral medicin som kan holde visse kroniske og/eller livstruende virusinfektioner i ave (for eksempel mod HIV og herpes ).

Sidst men ikke mindst kan man forebygge flere virusinfektioner ved at blive vaccineret (for eksempel mod MFR, hepatitis og influenza). Når man er vaccineret kan immunforsvaret straks genkende den pågældende virus og eliminere den lynhurtigt, inden den kan skabe ravage. Det er dog vigtigt at have in mente at virus udvikler sig, og derfor er det vigtigt fortsat at udvikle nye vacciner (f.eks. en ny influenzavaccine hvert år). Læs mere om vaccination .

Bakterier

Definition


En bakterie er en levende, encellet organisme. De kommer i mange forskellige former, men består som hovedregel af en beskyttende cellevæg, der omkranser genmateriale og livsnødvendige strukturer. En bakterie er 1000 gange større end en virus og kan for det meste ses i et lysmikroskop. Den formerer sig som andre celler ved at dele sig og kan i de rette omstændigheder hurtigt blive til mange.

Millioner af bakterier lever i symbiose med menneskekroppen og er faktisk til stor gavn, for eksempel i tarmen, hvor de er med til at danne visse vitaminer (f.eks. folsyre og vitamin k) og omdanne mælkeprotein til mælkesyre. Desuden er deres tilstedeværelse hæmmende for væksten af skadelige bakterier.
Andre typer bakterier er derimod årsag til megen sygdom og død og har klart været den store dræber igennem tiderne. Det er antallet af bakterier og deres angrebssted, der er afgørende for, hvor alvorlig en bakteriel infektion er.

Hvor bakterierne sætter sig i kroppen er imidlertid forskelligt fra bakterie til bakterie, alt efter hvor vækstvilkårene er bedst. Man kan som læge ofte gætte sig frem til hvilken bakterie, der er synderen ved visse bakterielle sygdomme som lungebetændelse og blærebetændelse .
Nogle af de bakterier, der lever i symbiose et sted i kroppen, kan imidlertid være sygdomfremkaldende et andet sted. Det gælder for eksempel tarmbakterien E. Coli, som er den hyppigste årsag til urinvejsinfektioner , når den finder vej op i blæren.


Behandling


Man kan behandle bakterielle infektioner med antibiotika. Penicillin blev opdaget først, men der er med tiden kommet mange forskellige former for antibiotika, der hver har deres virkningsområde. De virker ved enten at forhindre bakterievækst eller at slå bakterierne ihjel. Ligesom hos vira, så er bakteriernes gener genstand for udvikling. Det viser sig, at jo mere antibiotika, der bliver brugt i kampen mod bakterierne, desto større er risikoen for, at bakterierne udvikler modstandsdygtighed, såkaldt resistens. Det har man allerede set i stort omfang i lande, der er kendt for ikke at holde tilbage med antibiotikabehandlingen, for eksempel USA. Der er kommet nye resistensforhold, der gør at infektioner, der før kunne behandles let, nu kan være dødelige på grund af manglende behandlingsmuligheder.


 
 
 
Søg efter behandler indenfor almene infektioner og parasitsygdomme på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

ESBL
Fugleinfluenza
Virus og bakterier

Dagens nyhed

Gennembrud i diabetesforskning – kur lige på trapperne

 

 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp