Legionærsyge – bakterier i de danske vandrør

http://sundhedsguiden.dk/media/101/images/Artikler/legionella.jpg

Legionærsyge – bakterier i de danske vandrør

 


Risikoen for at blive smittet med den farlige vandbakterie Legionella under morgenbruseren er langt større end hidtil antaget. En EU-undersøgelse afslører, at hver tiende vand-installation i Danmark har været årsag til den alvorlige lunge-betændelse Legionærsyge, som kommer af Legionellabakterien. Høj feber, lungebetændelse og i værste tilfælde dødsfald er udsigterne, hvis man er så uheldig at pådrage sig Legionærsygen. Med et par simple forholdsregler er det dog muligt at undgå den ubehagelige bakterie.

 

Legionella - Ja, hvis man ikke vidste bedre, kunne det lyde som navnet på en sød pige fra middelhavsområdet. Men der er intet formildende ved Legionella. Navnet dækker nemlig over en bakterie, som kan føre til den alvorlige infektionssygdom Legionærsyge.
 
Legionærsygen havde sit første udbrud i 1976 ved en kongres i USA. Over fire tusinde krigsveteraner fra foreningen "The Pennsylvania American Legion" havde sat hinanden stævne for at mindes deres indsats under Anden Verdenskrig. Kongressen blev imidlertid afbrudt i utide, da 19 af deltagerne døde og 182 andre blev voldsomt syge af en aggressiv lungebetændelse. De efterfølgende undersøgelser afslørede, at det var den hidtil ukendte Legionellabakterie, som var årsag til den tragiske hændelse. Legionellaen havde udviklet sig i en vandbeholder, som stod på kongrescentrets solbeskinnede tag, og spredt sig gennem ventilationssystemet til værelserne, hvor de mange eks-legionærer var indlogeret.

 


Danmark er sluppet billigt


Siden epidemien i 1976 har der været jævnlige udbrud af Legionærsyge. Danmark har hidtil undgået egentlige Legionellaepidemier, men vores skandinaviske naboer Sverige og Norge har ikke haft det samme held. Så sent som i 2004 spredte Legionellabakterien frygt, da det blev afsløret, at én havde mistet livet, og to personer var blevet voldsomt syge, efter de var blevet smittet via et supermarkeds befugtningsanlæg i den svenske by Umeå. Det pågældende befugtningsanlæg fungerede ved at sende en tåge af små vandpartikler ud over frugter og grønsager for at køle dem ned og forhindre udtørring. Men med tågerne af vandpartikler spredte befugtningsanlægget også Legionellabakterier ud over de intetanende handlende - med et tragisk dødsfald til følge.

 

I Norge har man haft flere Legionellaepidemier de senere år. Det seneste alvorlige udbrud var i 2005 i den norske region Østfold, hvor fem mennesker døde, og 35 blev indlagt med svær Legionærsyge.
 
I Danmark har man som nævnt endnu kun registreret Legionærsyge ved isolerede tilfælde og ikke som epidemier. Legionella har af samme grund ikke tiltrukket sig den samme mediebevågenhed som i resten af Skandinavien. Faktisk er danskernes viden om sygdommen stort set ikke-eksisterende, hvilket i sig selv er risikabelt. Det er nemlig netop manglen på viden, som kan føre til, at man ikke tager de nødvendige forholdsregler eller bliver opmærksom på Legionærsygens symptomer, inden den bliver dødelig.

 

Legionellaens ABC


Legionellabakterien findes i stort set alt ferskvand. Den forekommer i overfladevand, floder, søer, spildevand og postevand. Bakterien kan ikke formere sig i sterilt vand, men er til gengæld ret sejlivet og kan overleve såvel klorin som opvarmning og nedkøling. Der er over 40 varianter af Legionellabakterien, hvoraf 15-20 af dem er farlige for mennesker. Dog er det for langt størsteparten typen Legionella pneumophilia, som leder til Legionærsyge.

Legionellasmitten sker ved indånding af forstøvede vandpartikler, som er forurenet med legionellabakterien. Når bakterien kommer på luftform dvs. transporteres med i de bittesmå vandpartikler, som opstår, når man tænder for vandhanen, bruseren eller skyller ud i toilettet, opstår risikoen for smitte.

 

 


Symptomer og behandling


Fra man bliver smittet, til der optræder symptomer, kan der gå alt i mellem 2 til 10 dage.
Symptomerne på Legionærsyge kan minde om en begyndende influenza: Hurtigt opstået feber med omkring 39° i temperatur og ømhed i musklerne. I løbet af kort tid får man en tør hoste ledsaget af brystsmerter, hovedpine og svimmelhed, og enkelte får også diaré og mavesmerter.

Diagnosticering af Legionærsyge foregår ved en laboratorieprøve, hvor man benytter sig af enten prøver fra blod eller urin. Legionærsyge kan ikke behandles med Penicillin, men med flere andre antibiotika. I skrivende stund anvendes der i Danmark de tre medikamenter: Erythromycin, Abboticin® og Ciproxin® i behandlingen af Legionærsyge.
I behandlingen af sygdommen er der en række faktorer, som er afgørende for, hvordan ens sygdomsforløb bliver. Det er først og fremmest vigtigt, at sygdommen opdages tidligt, og at man modtager den korrekte behandling. Jo længere man venter med den korrekte behandling, des værre bliver det.

Legionærsyge forveksles ofte med den noget mildere Pontiacsyge, almindelig lungebetændelse eller influenza. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på samtlige sygdomssymptomer og tage kontakt til lægehjælp så hurtigt som muligt.

Dødeligheden ved Legionærsyge er på ca. 10-15 procent, men kan stige til 50 procent afhængig af, hvor hurtigt infektionen opdages og den enkeltes modstandskraft. Sygdommen kan være dødelig for ældre mennesker med svækket helbred, hvorimod unge, sunde mennesker lettere kan bekæmpe den. Særlig udsatte for Legionærsyge er personer med nedsat immunforsvar, kroniske hjerte- og lungesygdomme og personer med et stort tobaks- og alkoholforbrug. Legionærsygen kan ikke smitte fra person til person, og normalt smittes børn ikke.

 

 

100 årlige tilfælde i Danmark

I Danmark registreres der årligt omkring 100 tilfælde af Legionærsygen. "Danmark anses faktisk for at være det land i Europa, som har flest tilfælde af Legionærsyge målt på registrerede sygdomstilfælde. Men det kan jo skyldes, at vi samtidig er det land, som er flinkest til at få patienterne undersøgt for denne bakterie", siger professor Peter Skinhøj, læge ved Rigshospitalet.

Faktisk regner man med, at faren for at få Legionærsyge er langt større i Sydeuropa og USA, dels pga. varmere temperaturer, hvilket skaber gunstige forhold for bakterien, dels pga. dårligere hygiejne i sanitære installationer. 

I de senere år har myndighederne haft et øget fokus på Legionella, og i april 2005 udkom en større EU-undersøgelse omhandlende udbredelsen af Legionella i Europa. I et samarbejde med bl.a. Statens Serum Institut har EU undersøgt de europæiske vandinstallationer og deres risiko for at danne grundlag for Legionellabakterier, og resultaterne er skræmmende: Hver tiende vandinstallation i Danmark har været kilde til Legionærsyge. "Tallet er langt højere, end vi hidtil havde skønnet. Jeg har beskæftiget mig med Legionella i vandinstallationer i snart 30 år og troede faktisk, at problemet var væsentligt mindre", siger leder af undersøgelsen og ekspert i vandbehandling Hans Guldager.

 

 


Forebyggelse


Det er muligt at mindske risikoen for smitte med Legionellabakterien. Man bør generelt være opmærksom på lunkent, stillestående vand, hvor der samtidigt kan opstå forstøvede vandpartikler, som kan transportere bakterien.
Almindelige mennesker bør ikke frygte Legionærsygen i deres hjem, hvis blot de husker på nogle simple hygiejneregler: Først og fremmest at man altid sikrer sig, at det varme vand virkelig er varmt, når det kommer ud af hanerne eller bruserne. Ved temperaturer over 63 grader vil bakterien dø, derfor er det vigtig, at f.eks. varmtvandsbeholdere ikke har for lav en temperatur. Desuden skal det varme vand føres helt hen til tapstedet, førend det bliver blandet med det kolde. Varmtvandsrør skal desuden være godt isoleret, så det ikke varmer røret med det kolde vand op.

I hjemmet, hvor vandet under normale omstændigheder ikke får lov at stå stille længe, er risikoen minimal. Har man været væk i længere tid, kan det være en god idé at lade vandhanerne skylle igennem med varmt vand, inden de bruges. Det samme gælder, hvis man er i udlandet og usikker på de sanitære installationer.

 

For en uddybelse af EU-undersøgelsen om Legionella i de danske hjem kan man besøge Miljøministeriets hjemmeside, www.mst.dk/udgiv/publikationer/
 
Kilder: Statens Serum Instituts hjemmeside, professor Peter Skinhøj og vandekspert Hans Guldager.
 
 Offentliggjort den 30. maj 2005