JS er her:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Bornholmsk syge (Myalgia epidemica)

Forfatter:Læge, Jakob Friis Schmidt
Dato:18. september 2006

   
 Hvad er Bornholmsk syge. Få viden om sygdommen myalgia epidemica. Hvorfor opstår Bornholmsk Syge. Læs om behandling af Bornholmsk Syge. Få viden om infektionssygdomme.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Bornholmsk syge er en virussygdom, som giver influenzalignende symptomer og især rammer musklerne i brystkassen og lungehinderne. Navnet er opstået, da man for mange år tilbage havde en epidemi af sygdommen på Bornholm.

Viruset findes blandt andet i afføringen hos smittede personer og sygdommen kan derfor overføres f.eks. ved håndtryk efter toiletbesøg. Viruset kan ikke gå gennem huden, men ved efterfølgende kontakt med munden kan det inficere mave-tarm-kanalen. Viruset kan dog også spredes ved dråbeinfektion, hvor smitstoffet kommer ud i luften gennem hoste og nys og holder sig svævende i små væskedråber. Det kommer ind i de øvre luftveje gennem næsen og munden og kan spredes til lungerne.

Infektionen kommer kraftigst til udtryk som en betændelsestilstand i musklerne omkring brystkassen (myositis) og i lungehinderne ( pleuritis ). Smittede personer får derfor ofte en fornemmelse af, at der holdes fast i brystkassen ved vejrtrækning - derfor kaldes bornholmsk syge også for Devils grip.

Det er oftest børn og unge, som får sygdommen, og udvikles ovenstående symptomer ikke, kan den

Symptomer på bornholmsk syge


Inkubationstiden (tiden fra smitte til første symptom) er som regel 3-4 dage. Borholmsk syge kan have et mildt forløb og i så fald nemt forveksles med almindelig influenza .

De første symptomer er således influenzalignende:

  • Almen utilpashed.

  • Høj feber.

  • Hovedpine.

Der kan dog hurtigt tilkomme værre symptomer, som kommer i anfald. Disse er:

  • Hoste.

  • Stærke, stikkende smerter omkring i brystkassen - oftest kun i den ene side. Dette giver smerter ved vejrtrækning og ved hoste.

  • Mavesmerter.


Forløb og komplikationer


Sygdommen forløber over få dage, hvorefter den går over af sig selv. Der er sjældent komplikationer. I meget få tilfælde kan der dog opstå andre og mere alvorlige infektioner i kroppen. Får man det tiltagende dårligt, bør man derfor gå til lægen.

Forholdsregler og diagnose


Da sygdommen har meget karakteristiske symptomer, kan lægen som regel oftest stille diagnosen ud fra sygehistorien. Er der behov for at sikre diagnosen, kan man tage en fæcesprøve (afføringsprøve) til dyrkning ).

Da sygdommen primært smitter ved kontakt med andre, kan man mindske risikoen for smitte ved at holde god håndhygiejne.

Behandling af bornholmsk syge


Der findes ikke en egentlig behandling af bornholmsk syge. Får man konstateret sygdommen, bør man blive i sin seng et par dage og vente på, man får det bedre. Man kan eventuelt tage almindelig smertestillende medicin (f.eks. paracetamolpræparater som Panodil, Pamol, Pinex el.lign.) for at nedsætte feberen. Hoster man meget, kan man desuden anvende hostelindrende medicin.

 

 

 

 


Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Bornholmsk syge (Myalgia epidemica)
Borrelia (Borreliose)
ESBL
Klamydiaforårsagede infektioner
Kronisk træthedssyndrom (Chronic fatigue syndrome)
Legionærsyge - bakterier i de danske vandrør
Miltbrand (Antrax)
Mononukleose (Kyssesyge)
Pest (Pestis)
Plettyfus (Typhus exanthematicus)
Rabies (Hundegalskab)
RSV - Respiratorisk Syncytial Virus
Skovflåt-båren hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)
Smitsomme kopper (Variola)
Spedalskhed (Lepra)
Stafylokokinfektion
Stivkrampe (Tetanus)
Streptokokinfektion
Svineinfluenza (Influenza A H1N1)
Tuberkulose
Candidainfektion (Candidiasis)
Gul feber (Febris flava)
Helvedesild (Herpes zoster)
Influenza
Svampeinfektion i lungerne






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk