Rhesusreaktion hos fosteret

Dato: 9. marts 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Rhesusreaktion hos et foster er en alvorlig tilstand. Rhesusreaktion betyder, at fosterets immunforsvar angriber sine egne blodceller.


Definition og årsager


Rhesusreaktion hos et foster er en alvorlig tilstand, hvor fosterets immunforsvar angriber sine egne blodceller. På overfladen af de røde blodceller, som transporterer ilt rundt i blodet, findes nogle proteiner kaldet antigener. Nogle af disse danner grundlag for blodtypesystemet AB0 samt rhesussystemet, hvilket er afgørende for, hvilken type blod der skal gives ved en Blodtransfusion  (de to blodtypesystemer forklares i denne artikel).

Hvis der gives blod med antigener på overfladen af blodcellerne til patienter, hvis immunforsvar har dannet antistoffer mod disse proteiner, kan det have fatale følger.

85% af befolkningen i Danmark har rhesusantigenet i deres blod. De benævnes rhesus-positive. De resterende 15%, der ikke har antigenet i blodet, kaldes rhesus-negative.

Kroppens immunforsvar kan reagere overfor sådanne antigener ved at danne antistoffer, der er proteiner, som kan binde sig til antigenerne, og derefter aktivere immunforsvarets celler. Således vil immunforsvaret opfatte antigenerne (og de blodceller de sidder på) som noget fremmed, og derfor angribe dem. Første gang et immunforsvar præsenteres for rhesusantigen, vil det ikke angribe, men erkende, at det er noget fremmed. Dermed begyndes dannelsen af antistoffer, som fremover vil cirkulere i blodet. Dette er præcis det samme princip, der benyttes ved vaccinationer , eller første gang man får eksempelvis fåresyge (hvorefter man er immun).

Hvis en rhesus-negativ kvinde bliver gravid, og faderen er rhesus-positiv, er der risiko for, at barnet bliver rhesus-positivt. Kvinden er således bærer af et barn, der i sit blod har rhesus-antigener på overfladen af blodcellerne. Man skal her huske på, at mor og barn ikke deler blod, men næring og affaldsstoffer udskilles over en tynd membran i moderkagen.

Hvis der sker en overførsel af barnets blod til moderens, vil hun udvikle antistoffer overfor rhesusantigenet. Dette kan ske hvis der er tale om en abort, hvad enten den er spontan eller provokeret , eller det kan ske i forbindelse med fødslen.

Idet moderen er immuniseret, dvs. hun har antistoffer mod rhesusantigenet, vil disse passere moderkagen næste gang hun bliver gravid. Hvis barnet er rhesus-positivt, vil antistofferne angribe dets røde blodceller, hvilket kan føre til rhesus-sygdommen.


Symptomer på rhesusreaktion hos fosteret


I lette tilfælde er eneste symptom Gulsot , men sværere tilfælde kan give blodmangel i form af Hæmolytisk anæmi og i værste tilfælde medføre døden for fosteret.

Behandling af rhesusreaktion hos fosteret


De eneste behandlingsmuligheder der er, når kvinden har antistoffer, er at give fosteret blodtransfusioner, mens det stadig er i livmoderen. Alternativt kan man forløse barnet, hvis det opdages efter 34. uge. Når barnet er født, kan det gives yderligere blodtransfusioner.


Forebyggelse af rhesusreaktion hos fostret


For at mindske risikoen for rhesusreaktioner, tages der rutinemæssigt blodprøver af alle gravide. Da 85% er rhesus-positive, vil de ikke få nogle problemer, da de aldrig vil danne antistoffer.

De resterende 15% behandles med rhesusantistoffer, hvis de bærer et rhesus-positivt barn, såfremt de ikke tidligere er immuniserede (dvs. de ikke selv har produceret antistoffer på baggrund af en tidligere graviditet med rhesus-positivt foster). Disse antistoffer vil binde sig til de antigener, der måtte overføres fra fosteret, og på den måde neutralisere dem, så kvindens immunsystem ikke reagerer på dem og selv danner antistoffer mod dem.