Højt blodtryk i graviditeten (Hypertension i graviditeten)

Dato: 12. marts 2007

Læs om Højt blodtryk og graviditet. Læs om forholdsregler ved Højt blodtryk og graviditet. Læs om symptomer ved Højt blodtryk og graviditet. læs om behandling Højt blodtryk og graviditet.

Definition og årsager


I den normale graviditet sker der ændringer af kvindens blodtryk. Det starter med at falde indtil slutningen af 1. trimester, hvorefter det stiger igen, og ved fødslen kommer til at ligge en smule højere end udgangsniveauet. Bliver blodtrykket for højt, kan det dog være skadeligt for graviditeten.

Forhøjet blodtryk i graviditeten defineres som et systolisk blodtryk på over 140 mmHg og/eller et diastolisk blodtryk på over 90 mmHg (et normalt blodtryk for en voksen er omkring 120/80 systolisk/diastolisk).

Nogle kvinder udvikler forbigående et Forhøjet blodtryk, der forsvinder igen i løbet af graviditeten. Andre kvinder havde Forhøjet blodtryk, allerede inden de blev gravide.

Sker udviklingen i sidste halvdel af graviditeten, kan der være tale om svangerskabsforgiftning  (præeklampsi).


Symptomer på højt blodtryk i graviditeten


Kan være hovedpine, i sjældne tilfælde svimmelhed, men i reglen er der ingen symptomer.

Komplikationer ved højt blodtryk i graviditeten


Ved Forhøjet blodtryk er der risiko for Blødninger før fødslen , langsom tilvækst hos fosteret (IUGR) eller endda fosterdød .


Forholdsregler, diagnose og behandling


Diagnosen stilles ved blodtryksmåling. For at undgå komplikationer som ovennævnte vil man i reglen følge kvinder med Forhøjet blodtryk lidt tættere med hyppigere målinger under graviditeten og evt. behandle det forhøjede blodtryk med blodtrykssænkende medicin. Desuden vil man følge kvinden med blodprøver, der kan afsløre eventuelt begyndende lever- og nyrepåvirkning.


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...