Hjertesygdomme og graviditet

Dato: 18. juli 2007

Læs om Hjertesygdomme og graviditet. Læs om forholdsregler Hjertesygdomme og graviditet. Læs om behandling Hjertesygdomme og graviditet

Definition og årsager

En kvinde med hjertesygdom behøver ikke nødvendigvis at have nogle gener under graviditeten. Har kvinden aldrig haft gener, eller er hun tilfredsstillende opereret, vil det sjældent give problemer.

Nogle Medfødte hjertesygdomme kræver, at man er i livslang behandling med blodfortyndende medicin, og dette kan øge risikoen for komplikationer ved fødslen. Det samme kan gøre sig gældende ved hjerteklapsygdomme eller rytmeforstyrrelser . Svære medfødte hjertemisdannelser kan forårsage en så nedsat en hjertekapacitet, at den øgede belastning i forbindelse med graviditet kan føre til Hjertesvigt . Den øgede belastning på hjertet, som en graviditet medfører, kan give anledning til, at en hjertesygdom, som kvinden uvidende har haft hele livet, pludseligt opdages under en graviditet.


Forholdsregler og diagnose


En hjertefejl, som ikke tidligere er erkendt, kan pludselig give symptomer. Men hyppigere opdages en sådan tilstand ved den rutinemæssige lægeundersøgelse, idet lægen med stetoskopet hører en mislyd på hjertet, som ikke har været der før.

Hjertemislyde under graviditet er dog i sig selv ikke særligt sjældne, og behøver ikke være tegn på sygdom. Det øgede arbejde som hjertet naturligt har under graviditeten, kan få hjertets lyde til at blive tydligere, og uddrivningen af blodet, der vil ske med større kraft og volumen, vil give en højere lyd. Dette kaldes en fysiologisk mislyd, og er naturligt. Er lægen i tvivl, om det er fysiologisk og har mistanke om, at der ligger en sygdom bagved, kan han igangsætte undersøgelser som EKG eller en ultralydsundersøgelse af hjertet .

Hvis kvinden er kendt med hjertefejl, skal hendes egen læge og evt. hjertelæge, hvis hun bliver fulgt hos en sådan, tage stilling til, om der skal foretages specielle tiltag under graviditet og fødsel.

Behandling af hjertesygdom under graviditet


Man foretager ikke operative korrektioner af hjertet, mens kvinden er gravid. Det vigtigste er, at kvinden ikke overanstrenges, og at fødslen planlægges, således den er så lidt belastende som muligt. Man kan foretage hjælpende foranstaltninger som eks. at tage barnet med Sugekop eller evt. lade kvinden føde ved kejsersnit.

Derudover er det vigtigt at nedsætte andre hjerte-kar-belastende risikofaktorer såsom rygning og overvægt inden graviditeten.


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...