Resume: Lene Terslev og Bente Danneskiold-Samsøe: Graviditet i forbindelse med reumatoid artrit. Ugeskrift for Læger 165/32, 4 august 2003, 3077-81.
Da reumatoid artrit (RA) også rammer kvinder i den fertile alder vil spørgsmål vedrørende interaktionen mellem sygdommen og graviditet naturligt opstå hos de kvinder, der over vejer graviditet.
Denne oversigt beskriver overvejelser og forholdsregler inden en eventuel graviditet samt RA´s påvirkning af fertiliteten, graviditetsforløbet og fostret samt graviditetens effekt på sygdommen. Desuden gennemgås behandlingsmuligheder i forbindelse med graviditeten og puerperiet.
Det fremføres bl.a. at graviditeten bør planlægges, mens sygdommen er i en rolig fase, dvs. i en periode, hvor medicinsk behandling kan undværes, og sygdomsaktiviteten er lav.
RA er ikke arvelig i klassisk forstand, men der er en let øget disposition for sygdommen hos førstegeneration af slægtninge til reumatiske patienter. I et nyt dansk studie af både monozygote og dizygote tvillinger har man vist, at de arvelige faktorer synes at være af mindre betydning end miljøet for udviklingen af RA.
Som hovedregel bør kvinden ikke indtage medicin under graviditeten.
Ca. 75% af patienterne oplever markant bedring af symptomerne under graviditeten, de fleste i løbet af første trimester. Denne symptombedring omfatter overvejende almentilstanden, funktionsindekset og morgenstivheden. Når forbedringen er indtrådt, varer den graviditeten igennem, og tilstanden kan endog bedres yderligere. Ca. 20% oplever ingen bedring, og ganske få, ca. 5%, oplever en forværring.
Der er, i nogle undersøgelser, fundet en let forøget forekomst af såvel preeclampsia, præmatur fødsel og kejsersnit blandt kvinder med reumatisk sygdom, men også af lav fødselsvægt og tegn på intrauterin væksthæmning.
Der synes ikke at være forøget risiko for abort, ektopisk graviditet eller dødsfald blandt gravide med RA i forhold til raske kvinder, men der er øget risiko for postperinatal død i gruppen af patienter med inflammatorisk artrit.
RA forhindrer ikke en normal fødsel, men nedsat bevægelighed i hofteleddene eller hofteproteser kan vanskeliggøre en vaginal fødsel, og kejsersnit kan i så fald komme på tale.
Såvel kvinder med hel eller delvis remmision under graviditeten som kvinder med uændret eller forværret sygdomsforløb oplever øget sygdomsaktivitet postpartum. Denne forværring varer dog ikke ved, og tilstanden vender i løbet af ca. et år tilbage til det niveau, den havde før graviditeten.
Såvel under graviditeten som efter fødslen har den reumatiske kvinde brug for hvilepauser og aflastning i dagens løb. Et velfungerende netværk er ofte af stor betydning, men både ergo- og fysioterapeutiske tiltag kan gøre dagligdagen nemmere for kvinden.
| 
