JS er her:
Javascript:
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
 
Temaer
Test dig selv
Symptomguiden
Alle Nyheder
Find Behandler

Forstoppelse under graviditeten

Forfatter:Læge, Peter Bonde
Dato:17. juli 2007

   
 Forstoppelse under graviditeten kan være meget generende. Læs om forbyggende Forstoppelse under graviditeten
  Mest læste artikel
 
  

Definition og årsager til forstoppelse

Nogle af de hormoner, hvis koncentrationer ændrer sig under graviditeten, har en afslappende effekt på tarmens bevægelser. Dette kan føre til, at afføringen ikke flyttes så hurtigt gennem tarmen som normalt, og kvinden kan således blive forstoppet (obstiperet). I den senere del af graviditeten vil den voksende livmoder udøve et tryk på tarmen, hvilket ligeledes kan nedsætte passagen, og medvirke til forstoppelse.
 

Behandling af forstoppelse under graviditeten

Det vigtigste er kostregulering. Kvinden skal huske at drikke rigeligt med vand, og indtage fiberrig kost, som rugbrød og grøntsager (rodfrugter, løg, porrer og kålarter). Dertil kan abrikoser og specielt svesker, der findes både som grød og juice være et hjælpemiddel til at gøre afføringen lidt mere lind.

Stærkere afføringsmidler fra apoteket er i reglen ikke nødvendigt, og man bør rådføre sig med sin læge, inden man anvender disse, da de på længere sigt kan give mere forstoppelse, idet tarmen bliver tilvænnet dem. Til gengæld kan fiberprodukter som f.eks. hørfrøskaller, der også kan købes på apoteket, hjælpe. Virkningen er den samme som fiberrig kost, idet de i tarmen trækker vand til sig, og giver afføringen form uden at være for hård.
 

Forløb og komplikationer

Den hyppigste komplikation til forstoppelse er hæmorider, da det øgede tryk i maven, og de ofte længervarende toiletbesøg medvirker til udviklingen af hæmorider .
 

Forebyggelse af forstoppelse under graviditeten

Den vigtigste forebyggelse er at indtage en god fiberrig kost, med rigelige mængder væske. Forebyggelse af hæmorider hviler først og fremmest på forebyggelse af forstoppelse, men det er også vigtigt, at lade være med at undertrykke afføringsstrang, og gå på toilettet, når man føler trangen. Desuden skal man holde toiletbesøgende korte, da trykket gennem længere tid øger risikoen for udvikling af hæmorider.

Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Almene graviditetsproblemer
Blodmangel og graviditet
Forstoppelse under graviditeten
Graviditet i forbindelse med reumatoid artrit
Halsbrand under graviditeten
Hjertesygdomme og graviditet
Højt blodtryk i graviditeten
Kvalme og opkastninger under graviditeten
Rhesusreaktion hos fosteret
Røde hunde under graviditeten
Rygproblemer under graviditeten
Søvnbesvær under graviditeten
Sukkersyge og graviditet
Åreknuder under graviditeten






Temaer

 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2012 - www.sundhedsguiden.dk