Definition og årsager
Glutenintolerans er en livslang sygdom i tarmen, der udløses af indtag af kost, der indeholder gluten. Mere præcist er det proteinet gliadin eller andre proteiner, der ligner gliadin, som specielt findes i gluten i hvede, rug, byg og i mindre grad i havre, der udløser sygdommen.
Glutenintolerans kan betegnes som en såkaldt autoimmun sygdom på linje med type 1 sukkersyge , fordi det er kroppens eget immunforsvar, der angriber tyndtarmens væv.
Glutenintolerans er sjældent i Danmark. Forekomsten er 1 ud af 10.000. Glutenintolerans er genetisk bestemt, og slægtninge har en øget forekomst af sygdommen, men den er ikke decideret arvelig.
Der er en øget forekomst af glutenintolerans blandt personer, der lider af visse andre sygdomme. Det gælder bl.a. ty pe 1 sukkersyge , autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen, Downs syndrom , Turners syndrom og antistofmangel (IgA-mangel).
I andre nordiske lande, f.eks. Sverige, er forekomsten af glutenintolerans lang større (1:300). Man ved ikke hvorfor, men man mener, at det skyldes, at svenske børns glutenindtag i kosten starter tidligere end danske børns. Man ved dog ikke, om en senere introduktion af gluten i kosten hos børn kan forbygge glutenintolerans.
Symptomer på glutenintolerans
De typiske symptomer på glutenintolerans er:
-
Kronisk diarré dvs. over 2 ugers varighed.
-
Dårlig trivsel: Lav vægt og højde i forhold til, hvad man forventer hos barnet. Dette vurderes ved vækstkurver. Ofte ser barnet afmagret ud med en stor strittende mave, flade balder og tynde arme og ben.
Mere uspecifikke symptomer (atypiske symptomer) kan også ses og omfatter:
Man mener, at der er mange børn og unge, der har sygdommen uden at vide det, fordi de har meget svage eller ingen symptomer.
Forholdsregler og diagnose
Hvis ens barn udvikler tegn til glutenintolerans, bør man søge egen læge for at få stillet diagnosen.
Hos større børn vil man kunne tage blodprøver, hvori man kan påvise specifikke antistoffer. Hvis der er påvist antistoffer i blodet, vil man udføre en kikkertundersøgelse af mavesæk og tyndtarm (endoskopi, gastroskopi). Ved denne undersøgelse vil man kunne se på slimhindens udseende og tage vævsprøver (biopsier). Vævsprøven vil have et karakteristisk udseende i mikroskop.
Den endelige diagnose stilles på, at forandringerne forsvinder dvs. slimhinden normaliseres og symptomerne forsvinder efter ½ år på glutenfri diæt.
Hos børn under 2 år er diagnosen vanskeligere, idet antistofbestemmelsen i blodprøverne er mere usikker.
Behandling af glutenintolerans
Behandlingen består i livslang elimination af gluten fra kosten. Ofte vil dette i starten kræve hjælp fra en diætist.
Forløb og komplikationer
Normalt vil tilstanden normaliseres på en glutenfri kost.
Senfølger af ubehandlet glutenintolerans er nedsat vækst, knogleskørhed , øget risiko for lymfom i mavetarmkanalen og øget hyppighed af spontane aborter hos kvinder med glutenintolerans.
Et særligt problem kan være, at nogle oplever, at deres symptomer forsvinder eller bliver mildere, når de bliver voksne og derfor begynder at spise glutenholdig kost igen. Dette kan give øget risiko for ovennævnte komplikationer.
|
