Allergi

Dato: 4. februar 2008
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Sundhedsguiden_standart.jpg

Allergi er en overfølsomhed overfor forskellige stoffer, oftest bliver man allergisk overfor ting, man er i tæt kontakt med i dagligdagen. Allergi skyldes, at kroppens immunforsvar overreagerer på stoffer, der normalt er ufarlige (allergener), man bør gå til sin egen læge for at blive udredt for allergi,

Man tester bla. allergi gennem en såkaldt priktestAllergi er en overfølsomhed overfor forskellige stoffer, oftest bliver man allergisk overfor ting, man er i tæt kontakt med i dagligdagen. Allergi skyldes, at kroppens immunforsvar overreagerer på stoffer, der normalt er ufarlige (allergener), man bør gå til sin egen læge for at blive udredt for allergi,


Definition og årsager

Allergi er en overfølsomhed overfor forskellige stoffer. Det vil sige, at en allergisk person reagerer på ting i omgivelserne, som andre personer normalt ikke reagerer på. Oftest bliver man allergisk overfor ting, man er i tæt kontakt med i dagligdagen. I princippet kan man være allergisk overfor alt, men der er visse ting, der hyppigere fremkalder allergiske reaktioner. Disse kaldes allergener og er bl.a.:
  • Pollen
  • Fødevarer (især mælk, nødder og æbler)
  • Insektstik
  • Skæl fra pelsdyr
  • Husstøvmider
  • Lægemidler (penicillin, plaster, jod)
  • Nikkel
Allergi skyldes, at kroppens immunforsvar overreagerer på stoffer, der normalt er ufarlige (allergener). Normalt er immunforsvaret indstillet til at reagere på bakterier og virus, så vi beskyttes mod sygdom. Ved allergi er der sket en fejl, således at immunforsvaret reagerer på ufarlige stoffer i omgivelserne.

Symptomer på allergi

Allergi kan vise sig på mange måder men ses oftest som:
En allergisk reaktion kan opstå umiddelbart efter udsættelse for et allergen (straks-reaktion) eller kan ses timer til dage efter udsættelsen (sen-reaktion). Man får oftest symptomer fra den del af kroppen, der kommer i kontakt med allergenet. I sjældne tilfælde kan der opstå en alvorlig livstruende tilstand, der kaldes Anafylaktisk shock . Her reagerer kroppens blodårer ved at udvide sig, således at blodtrykket falder. Herefter kan organerne i værste fald ikke forsynes med tilstrækkelig ilt, hvorfor deres funktion ophører.

Forholdsregler og diagnose

Hvis man oplever ovenstående symptomer, bør man gå til sin egen læge for at blive udredt for allergi. Så vidt det er muligt, bør man undgå kontakt med det allergen, der udløser symptomerne. Hvis man tidligere har oplevet Anafylaktisk shock , bør man være ekstra opmærksom på ikke at blive udsat for allergenet, og hvis man f.eks. er allergisk overfor bistik, bør man om sommeren altid have en sprøjte med adrenalin (en EpiPen) på sig.

Priktest

Lægen kan i nogle tilfælde stille diagnosen alene på den typiske sygehistorie. Der kan også laves en priktest, hvor der påføres dråber af de mest almindelige allergener på huden på underarmen. Herefter prikkes der et lille hul i huden, der hvor dråberne ligger. Herved indføres en lille smule af allergenet i huden. Hvis man er allergisk overfor et af allergenerne, vil der komme midlertidig kløe, rødme og en lille hævelse af huden, der hvor dråben lå. Der kan desuden tages blodprøver for at påvise antistoffer overfor visse allergener som tegn på en immunreaktion. Man kan også lave et provokationsforsøg, hvor man udsætter personen for det mistænkte allergen og så observerer reaktionen. Særligt ved eksem laves der ofte en lappetest, hvor der smøres salver med de mest almindelige allergener på huden af ryggen. Herefter sættes der et plaster (en ”lap”) over, og efter tre dage ser man på huden på ryggen for at se, om der er opstået allergiske reaktioner ved nogle af de forskellige salver.

Behandling af allergi

Hvis det er muligt, bør man undgå udsættelse for det, man er allergisk overfor. Hvis dette er umuligt, kan man få medicin til at dæmpe symptomerne. Det drejer sig oftest om forskellige former for antihistamin eller binyrebarkhormon. Hvis man har meget svære symptomer, kan man overveje en allergivaccination, hvor kroppens immunforsvar langsomt vænnes til ikke at reagere på allergenet. Det er dog en meget langvarig behandling, der typisk varer 3 til 5 år, og der er ingen garanti for, at behandlingen fjerner symptomerne helt. I begyndelsen skal man møde hos en læge med særlig erfaring med allergiske sygdomme hver uge. Senere kan man nøjes med at møde hver 6.-8. uge. Behandlingen består i indsprøjtning med ganske små mængder allergen. Mængden af allergen stiger efterhånden, som behandlingen skrider frem. For hver indsprøjtning skal man observeres i mindst en halv time, da der er risiko for Anafylaktisk shock .

Læs mere om Behandling af allergi her

Forløb og komplikationer

Mange har allergi i barnealderen men oplever, at allergien langsomt forsvinder med tiden. Hos andre ses en opblussen af symptomer i voksenalderen, hvorefter symptomerne efter en årrække ofte bliver mildere. Hvis man har høfeber har man 2-3 gange større risiko for også at udvikle Astma .

Forebyggelse af allergi

Allergi er i en vis udstrækning arvelig, således at et barn af forældre med allergi har større sandsynlighed for at udvikle allergi end et barn, hvor forældrene ikke har allergi. Amning i barnets første 6 levemåneder kan nedsætte risikoen for, at barnet udvikler allergi overfor komælk. Hvis amning ikke er mulig, bør man anvende en særlig hypoallergen modermælkserstatning. Barnet bør ikke få glutenholdig mad (f.eks. brød), før det er 6 måneder gammelt, da der ellers er større risiko for udvikling af Cøliaki (glutenintolerance, glutenallergi) . Der er desuden større risiko for, at barnet udvikler allergi, hvis det udsættes for tobaksrøg eller pelsdyr i det første leveår. Endelig er det vigtigt, at der er et godt indeklima i boligen.

Læs mere om forebyggelse af allergi her