Behandling af allergi

Forfatter: Redaktionen
Dato: 28. april 2010, revideret 29. marts 2011
Kilde: Institut for Rationel Farmakoterapi

Der findes en række forskellige midler til behandling af allergi - for eksempel antihistamintabletter, øjendråber, næsespray og creme. Man kan også blive vaccineret mod allergi med indsprøjtninger. Ved græsallergi findes der også en vaccination med tabletter.

Start med at lokalbehandle allergi symptomerne

Generelt er det godt at starte med midler, som virker, der hvor symptomerne stammer fra. Du kan med fordel starte med øjendråber, hvis du fx har allergi, hvor kløe og svie i øjnene er det mest udbredte symptom.

Læs også: Sådan kan du mindske din høfeber

Ved lette symptomer på allergi

Ved flere lette til moderate allergisymptomer er lokalbehandling ofte ikke nok. Det er også besværligt, hvis du bruger flere midler. Her er det ofte en fordel at behandle med tabletter med antihistamin for at mindske symptomerne. Det er kun nødvendigt at tage tabletterne, når du har været udsat for de(t) stof(fer), som giver dig allergi. Eller hvis du ved, at du vil blive udsat for det i nær fremtid.

Ved svær allergi

Ved svær allergi er det sjældent nok kun at anvende antihistaminer. Her kan du med fordel kombinere med andre midler, som øjendråber, næsespray eller creme. På den måde får du den bedste behandling. Det skyldes, at antihistaminerne generelt mindsker symptomerne.

Du kan også tale med din læge om fordele og ulemper ved en kur med binyrebarkhormon enten som indsprøjtning eller tablet. Det er en mulighed, hvis allergien er så svær, at ovenstående ikke har været effektivt ved flere forsøg. Endelig har du mulighed for at blive vaccineret mod din allergi. Også her er der både fordele og ulemper, som du kan diskutere med din læge.

Værd at vide om antihistaminer

Mange mennesker benytter antihistamintabletter mod allergi. Det er en medicin, som blokerer for den virkning, histamin har på fx slimhinderne. Histamin giver kløe, øget slimdannelse, rødme i huden mm.

Sløvende og ikke-sløvende antihistaminer

Generelt skelner vi mellem sløvende og ikke-sløvende antihistaminer. Det er næsten altid en fordel at vælge de ikke-sløvende antihistaminer. Du bør fx ikke køre bil eller betjene maskiner, hvis du tager du de sløvende antihistaminer. Men lider du fx af svær hudkløe, kan de sløvende tabletter være en fordel, hvis du tager dem om aftenen. Ellers kan kløen gøre det umuligt at falde i søvn.

Der kan være stor forskel på priserne på antihistaminer. Der er også forskel på, om de bliver solgt i håndkøb eller på recept. Der er imidlertid ingen forskel på effekten af de ikke-sløvende antihistaminer. Men du skal være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvilke bivirkninger hver enkelt oplever. Der er også forskel på, hvilken anden medicin, du må tage samtidig med tabletterne. Du kan forsøge at skifte til et antihistamin med et andet indholdsstof, hvis du ingen effekt oplever, eller hvis du får bivirkninger.

Kan jeg tage antihistaminer, hvis jeg er gravid?

Gravide og ammende kan blandt andet tage de sløvende antihistaminer. Det skyldes, at der findes en stor viden om virkning og bivirkninger. Den viden har vi, fordi de sløvende antihistaminer har været på markedet længst. Der er mindre erfaring med de fleste ikke-sløvende antihistaminer.

I dag mener eksperter dog også, at gravide kan bruge ikke-sløvende håndkøbsmedicin. Det er primært medicin med de virksomme stoffer cetirizin (fx Zyrtec, Cetirizin, Benaday, Vialerg og Alnok) samt fexofenadin (Alterfast, Fexofenadin, Telfast og Nefoxef). De har været på markedet i mange år uden at give misdannelser. Midler med stoffet loratadin (fx i Clarityn, Loratadin, Mildin) har før været under mistanke for at give misdannelser, men man mener i dag godt, at stofferne kan bruges til gravide også.

Kan jeg tage antihistaminer, hvis jeg ammer

Ammende bør som udgangspunkt kun bruge lokalbehandling (øjendråber eller næsespray). Spørg din læge eller på apoteket, inden du køber antihistaminer, hvis du er gravid eller ammer.

Læs også: Forebyg allergi hos dit barn

Værd at vide om øjendråber

Øjendråber findes både på recept og i håndkøb. De er alle effektive til behandling af kløende, rindende øjne. Du må ikke anvende øjendråber konserveret med benzalkoniumclorid, hvis du benytter bløde kontaktlinser.

Værd at vide om næsespray

Der findes flere forskellige næsespray. Nogle er på recept og andre i håndkøb. Her kan du se, hvilken næsespray, der er bedst ved de forskellige symptomer. "+" betyder, at præparatet virker, "++" betyder, at det virker godt, og "+++" at det virker meget godt. Et "–" betyder, at præparatet ikke virker.
Kløe /nysen
Løbende næse
Tilstoppet næse
Antihistamin (Benaliv, Allergodil)
++
+
+
Binyrebarkhormon (fx Beconase, Flixonase, Fluticasonpropionat, Avamys)
+++
+++
+++
Cromoglicinsyre (Lomudal, Nasal)
++
+
+
Ipratropium (Atrovent, Ipratropiumbromid)
-
+++
-
Kilde: Den nationale rekommandationsliste og www.irf.dk.

Værd at vide om allergivacciner?

Vaccinerner er alle på recept, Man kan blive vaccineret med enten indsprøjtninger eller tabletter. Tabletterne virker dog kun, hvis man er allergisk overfor græspollen.

Læs også: Allergivaccination - Immunterapi her

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...