Vikingedruk og frankofil kultur booster alkoholforbruget

Dato: 28. november 2012

Danmark har taget den sydeuropæiske tradition med vin til maden i hverdagen til sig. Samtidig ligger det i vores rødder, at meningen med alkohol er at blive fuld. Den kombinationskultur er en af årsagerne til, at 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse.

Danmark har taget den sydeuropæiske tradition med vin til maden i hverdagen til sig. Samtidig ligger det i vores rødder, at meningen med alkohol er at blive fuld. Den kombinationskultur er en af årsagerne til, at 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse.
 

Mange anledninger til at drikke

Vi opfører os som weekend-vikinger og hverdags-franskmænd, når det kommer til alkohol. Det gør danskere til storforbrugere af de våde varer.

- Vi har en kombinationskultur, hvor vi holder fast i, at meningen med at drikke alkohol er at blive beruset og have det sjovt og nyde alkohol sammen. Samtidig har vi ladet os inspirere af Middelhavslandene med at drikke vin til maden i hverdagen, men vi har ikke den norm om, at vi kun drikker ét glas vin til maden. Så er der pludselig mange anledninger til at drikke alkohol og potentielt drikke for meget, siger Kit Broholm, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Læs også: Din krop lider under decembers alkoholfest

Igennemsit arbejde kan hun hver dag se de kedelige konsekvenser af danskernes alkoholforbrug.

- Det giver mange alkoholrelaterede sygdomme og dødsfald, og mange adledte skadevirkninger i forhold til pårørende – navnligt børn, siger hun.

En undersøgelse fra 2008 fra Statens Institut for Folkesundhed viste, at 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen, dvs den grænse hvor risikoen for at skade helbredet er stor.

Læs også: Når julen ikke er børnenes fest
 

Alkohol er en privat sag

En af årsagerne til den problematiske alkoholkultur er også den nemme tilgængelighed i Danmark.

- I Danmark har vi hverken de uformelle normer som i Sydeuropa eller den strenge regulering som i Sverige, Norge og Finland. I de øvrige nordiske lande har man også betragtet alkoholforbruget som samfundsmæssigt anliggende og indført for eksempel systembolaget, høje priser og aldersgrænser. Og man har set fagforeninger tage del i emnet, siger Kit Broholm.

I Danmark er alkoholforbruget traditionelt set blevet betragtet som en privat sag, og dermed har vi ikke en omfattende kontrolpolitik med reguleringer igennem eksempelvis priser.

Læs også: Sådan undgår du at alkoholen ødelægger julefrokosten
 

Se blot på tobakken

Selv om danskerne afskyr ord som ’Forbuds-Sverige’, så kan det betale sig at skæve til vores brødre i Norden, hvis vi vil gøre noget for vores sundhed.

- Det er veldokumenteret, at de kontrolpolitiske værktøjer fra Sverige, Norge og Finland er effektive metoder til at bryde den alkoholkultur. WHOs (Verdenssundhedsorganisationen, red.) undersøgelser peger på, at priser, tilgængelighed og forbud mod reklamer har en effekt. Man kan i hvert fald se på tobakken, hvor store forandringer der er sket løbet af en kort årrække. Så det kræver primært, at man for fokus på det og benytter de metoder, siger Kit Broholm.

Test dig selv: Drikker jeg for meget?

 


AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...