Forfatter:	Psykiater Finn Zierau, overlæge på Alkoholenheden under Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Dato:	30. november 2006

Danmark er et land med et højt alkoholforbrug pr. indbygger, sammenlignet vores nordiske nabolande. Det antages at ca. 90 procent af den voksne befolkning drikker alkohol i et eller andet omfang, og at ca. 200.000 mennesker har et alkoholafhængighedsproblem. Øl og vin synes at være de foretrukne drikke, og det største forbrug finder for langt de fleste mennesker sted fredag og lørdag. Undersøgelser viser ligeledes at en mindre gruppe (ca. 15-20 procent) af dem, der drikker alkohol er ansvarlige for 75 procent af alkoholindtagelsen i Danmark.

 

Det er alment og kulturelt accepteret at drikke alkohol i Danmark, og ved moderat indtagelse udgør alkoholen ikke et problem for samfundet eller det enkelte individ. Dog bliver det et stort problem både for den enkelte og for samfundet, når indtagelsen af alkohol begynder at påvirke den enkeltes liv i fysiske, psykiske og sociale sammenhænge. I dagens Danmark er der en tendens mod en faldende debutalder for et større alkohol-forbrug, hvilket på længere sigt kan øge antallet af egentlige misbrugere.
 

Det er de færreste, som ikke er klar over, at større mængder alkohol er skadeligt for kroppen. For at definere grænsen for, hvornår det får sundhedsmæssige konsekvenser, har Sundhedsstyrelsen derfor lavet nogle retningslinier for, hvor mange genstande man højst bør indtage ugentligt. Indtaget bør ikke overstige 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, og et forbrug herover anses for skadeligt.
 

Der er i midlertidig stor individuel variation i forhold til, hvor meget alkohol man kan indtage, inden man bliver afhængig af stoffet. Dette gør grænsen mellem forbrug og misbrug med afhængighed til et broget område, som man ikke kan sætte et antal genstande på. Overgangen fra at drikke socialt til at udvikle afhængighed er glidende, og kan tage fra måneder til år. Hvem der ender i et misbrug er svært at forudsige, men en arvelig faktor menes at spille en stor rolle.
 

Der findes dog nogle kriterier, som bruges, når man taler om egentlig afhængighed. Man behøver ikke lide af alle de følgende, men blot 3 ud af 6 i mindst en måned inden for de sidste 12 måneder, for at være afhængig:

Desuden er et karakteristisk tegn på afhængighed, at man skal drikke om morgenen for at komme i gang. Man "behandler" dermed de abstinenser, som er opstået i løbet af natten, hvor man ikke har indtaget alkohol pga. søvn.

 

Ofte vil et alkoholmisbrug begynde som følge af en større livsændring, som f. eks skilsmisse, fyring fra jobbet, større traumatiske begivenheder (primært kvinder), gruppepres i miljøet eller depression. Desuden findes et større alkoholmisbrug blandt de dårligst stillede i samfundet, hvor mange er disponerede for et misbrug. Ligeledes er børn af alkoholikere disponerede for at udvikle et alkoholmisbrug, med en faktor 2-4. Med dette skal forstås, at deres risiko for at udvikle et misbrug stiger fra 5%(normalbefolkningens ca. risiko) til ca. 15%. Der er altså stadigvæk 85% chance for, at de ikke udvikler et misbrug. Det er til sidst vigtigt at understrege, at starten på et alkoholmisbrug ikke altid kan begrundes med en oplagt forklaring.

For nogle begynder alkoholmisbruget for at få lettelse i de personlige eller sociale problemstillinger, som eksempelvis følger en af ovenstående hændelser. Alkohol er dog ikke en løsning på problemet, og kan blive et alvorligt problem, med vidtrækkende personlige konsekvenser. Det er sjældent, at alkoholafhængige selv indser, hvor alvorligt deres problem er, og for langt de fleste er det nødvendigt med hjælp for at stoppe med misbruget. Det er derfor vigtigt, at mennesker omkring en person med et åbenlyst problem prøver at hjælpe tidligt, inden det får store og gennemgribende konsekvenser i livet; socialt, psykisk og fysisk.

 

Symptomerne på alkoholisme relaterer sig dels til personens væremåde, men også til de mere fysiske følger af alkoholindtaget.

 

Alkoholisme starter ofte med, at personen begynder at drikke meget store mængder alkohol i sociale sammenhænge. Ved indtagelse af mindre mængder, kan personen ikke kontrollere lysten til mere og drikker derfor meget alkohol, selvom de andre i gruppen drikker lidt. Ligeledes finder personen ofte gerne mange arrangementer at deltage i, hvor det er socialt accepteret at drikke alkohol. Der begynder dog at komme flere og flere episoder med pinlig opførsel, og ofte vil personen lide af et "black-out", hvor man ikke kan huske aftenens episode. Behovet for at drikke igen dagen derpå er ligeledes et begyndende tegn på alkoholafhængighed.
 

Når alkoholmisbruget eskalerer, begynder man at drikke i smug, f. eks til frokost, på vej hjem fra arbejde eller i hjemmet. Det er derfor ikke ualmindeligt, at man finder spiritusflasker gemt rundt omkring i hjemmet.

Personen begynder gradvist at ændre adfærd og har vanskeligheder med koncentrationen samt let til aggressivitet og irritabilitet, især når konfronteret med problemet. Grunden til dette kan være den stærke skyldfølelse, som mange alkoholikere ofte har i forbindelse med misbruget. Adspurgt vil en alkoholiker benægte et problem med alkoholen.

Det er ligeledes velkendt, at mange mennesker med en depression også har et alkoholforbrug. Symptomer som nedtrykthed, nedsat lyst og interesse samt nedsat energi og stemningsleje er kendetegnende for depressive, og kan derfor findes hos alkoholikere. Symptomerne dæmpes ved indtagelsen af alkohol.

 

De umiddelbare fysiske symptomer på et misbrug er knyttet til alkoholabstinens. Abstinens udvikler sig typisk få timer efter ophør af alkoholindtagelsen, og viser sig som:

Disse symptomer kan lindres ved fornyet indtagelse af alkohol, og dermed startes en ond cirkel, hvor man drikker for at holde de fysiske symptomer væk. Sværere abstinens symptomer kan udvikle sig til en livstruende tilstand (akut delir), og bør derfor straks behandles under indlæggelse af personen på hospitalet (se behandling nedenfor).

 

Det kan være svært selv at indse, at man har et alkoholmisbrug. Hvis man alligevel har indsigt i sin egen situation, og føler en øget afhængighed, er det vigtigt at søge hjælp. Dette kan foregå via egen læge eller en alkoholenhed, hvor man har stor erfaring i at hjælpe folk med disse problemer. Der er ca. 200.000 alkoholmisbrugere i Danmark, så det er ikke flovt at søge hjælp udefra!

 

Hvis man som familiemedlem eller i vennekreds opdager et begynde misbrug, bør man støtte personen i at søge læge eller andre foranstaltninger, som kan hjælpe. Der kan være mange følelser involveret i at gøre opmærksom på problemet, og det er derfor vigtigt at inddrage professionelle så tidligt så muligt. På den måde kan man søge at bruge venner og familie som støtte, i stedet for at alkoholproblemet ender med splittelse fra disse mennesker.
 

Er man derfor i tvivl om, hvordan man skal takle situationen, bør man kontakte et sted, hvor de er vant til at rådgive pårørende, venner eller arbejdspladser i, hvordan man skal gribe det an.

 

Ved et længerevarende afhængighedsproblem kan man betragte problemet som en egentlig sygdom. Personen skal hjælpes ud af en håbløs situation på mange områder. For at iværksætte god behandling af et alkoholafhængighedssyndrom er det vigtigt at skabe en god kontakt mellem misbruger og behandler, hvor man kan snakke åbent om problemet.

 

Hvis personen er interesseret, kan man tilbyde at opstarte Antabus-behandling. Antabus er et stof, som hindrer alkoholnedbrydelsen, med ophobning af et giftigt stof til følge. Indtager man alligevel alkohol under Antabus-behandling, får man meget ubehagelige symptomer som hovedpine, kvalme og opkastninger. I værste fald kan det være livstruende. Antabus-behandling bør man ikke selv administrere som misbruger, og man bør ligeledes undlade at inddrage ægtefælle, anden familie eller venner. 

 

Antabus er ikke behandling og helbredende i sig selv, og bør derfor suppleres med psykoterapeutiske samtaler individuelt og med familien. Disse samtaler har fokus på at støtte personen i sine stærke sider, bryde gamle vaner og informere samt undervise familien i, hvordan man skal hjælpe og håndtere misbrugeren. Denne behandling kan ske hos en alkoholenhed i det offentlige eller i det private regi. Typisk arbejder der sådan et sted både socialrådgivere, plejepersonale, læger og tidligere misbrugere med stor erfaring indenfor dette felt. Alkoholenheden kan ligeledes formidle kontakt til socialforvaltningen med henblik på afklaring af den økonomiske situation, boligforhold og plan for genoptagelse af arbejde, når personen er velbehandlet. En del alkoholmisbrugere kommer dog ikke i arbejde igen og må førtidspensioneres.
 

Når personen er færdigbehandlet og ude af sit misbrug, er det vigtigt at yde en form for støtteterapi for at udgå tilbagefald.

Ved svære abstinenser (delirium tremens) indlægges man på psykiatrisk hospital til medicinsk behandling med beroligende medicin samt væske- og vitaminbehandling. Herudover søges det at skabe rolige omgivelser og mulighed for søvn for personen.

Da mange med depression eller angsttilstande også har et alkohol misbrug, er det vigtigt med sideløbende behandling for disse sygdomme for at stoppe misbruget.

 

Forløbet for alkoholikere er meget forskelligt. Nogle vil med succesfuld hjælp og behandling kunne afholde sig fra at drikke igen. For mange ses der dog et tilbagefald, især hvis der tilkommer en ny større belastning i deres liv. Dette kan ske selv efter mange års afholdenhed. Mange af disse mennesker kan ende med latent aggressiv adfærd og eventuelt en kriminel løbebane.

 

Ved fortsat alkoholmisbrug vil der på sigt ske skader i mange af kroppens organer, som kan føre til alvorlige sygdomme. Stort set alle organer kan skades (hjerte, nervesystemet, hormonsystemet, mave, lever mv.) og blot nogle af følgesygdommene nævnes hér:

Ved alkoholabstinenser kan der desuden opstå en tilstand, man kalder akut delirium tremens, som viser sig ved kraftig desorientering, angst, hallucinationer, tremor (rysten), samt symptomerne beskrevet under abstinenser. Dette kan være en livstruende tilstand, hvis den ikke straks behandles på hospitalet, da patienten udmattes og kredsløbet kan overbelastes.

Som følge af misbruget er der en stor overdødelighed fra selvmord, trafikulykker og andre ulykker som brand og fald ned af trapper.

 

Alkohol under graviditeten medfører stor risiko for fosterskader. Hvert eneste år fødes mange børn med såkaldt føtalt alkoholsyndrom, hvor barnet præges af lav fødselsvægt, ansigtsdeformiteter og skader i centralnervesystemet. Barnet vil efterfølgende lide af adfærdsproblemer med nedsat koncentration, opmærksomhed og indlæring, hvilket er af stor betydning for et normalt skoleforløb. Desuden ses milde grader af fosterskader ved alkoholindtag under graviditeten. Alkoholindtag under graviditeten øger desuden risikoen for abort, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt samt dødfødsler.

 

Langvarigt alkoholmisbrug påvirker hjernen og kan føre til hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og personlighedsmæssige ændringer (præsenil demens). På grund af dårlig kost opstår der ofte svær B-vitamin mangel, som kan give såkaldt Wernickes encefalopati med ændret bevidsthedsopfattelse, og Korsakoffs syndrom med blivende forandringer i hjernen til følge.

 

Alkoholisme kan have store sociale konsekvenser og er meget omfattende. Her er valgt en kort beskrivelse af kerneproblemerne. Det starter med problemer hjemme, førende til separation eller skilsmisse. Langsomt mistes også venner. På arbejdspladsen bliver man fyret pga. samarbejdsproblemer og mange sygedage og mister også sin sociale omgangskreds der. De fleste sociale bånd nedbrydes, og man bliver isoleret med sine problemer og sin alkoholafhængighed.

Man har brug for hjælp for at genopbygge sine sociale relationer, sit almindelige liv og komme tilbage på arbejdsmarkedet (som omtalt under Behandling ovenfor).

 

Forebyggelse af alkoholisme skal primært ske gennem oplysning af børn og unge. Især er det vigtigt at oplyse den gruppe, hvis forældre er alkoholmisbrugere, da de har øget risiko. Desuden bør man gribe hurtigt ind overfor et begyndende misbrug for at undgå et kronisk og langvarigt forløb. Samfundsmæssigt fører man ligeledes udskænknings- og salgspolitik, så unge ikke kan købe alkohol så nemt.