JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Næseblod (Epistaxis)

Forfatter:Læge, Marietta Nygaard
Dato:08. august 2007

   
 næseblod er ufarligt og kan stoppes ved at klemme om næsenNæseblod er som oftest ganske ufarlig. Man kan let standse blødningen ved at klemme om næsen eller sætte et stykke gaze op. Næseblod kan se voldsomt ud, men man bløder sjældent retmeget. Næseblod kan dog også være symptom på alvorligere sygdomme, som forhøjet blodtryk.
  Mest læste artikel
 
  
næseblod er ufarligt og kan stoppes ved at klemme om næsenNæseblod er som oftest ganske ufarlig. Man kan let standse blødningen ved at klemme om næsen eller sætte et stykke gaze op. Næseblod kan se voldsomt ud, men man bløder sjældent retmeget. Næseblod kan dog også være symptom på alvorligere sygdomme, som forhøjet blodtryk.
 

Definition og årsager

Næseblod er blødning fra næsen. Det er oftest en fuldstændig ufarlig tilstand, men kan være symptom på alvorlig underliggende sygdom. Årsager til næseblod kan være:
  • Skade på slimhinden f.eks. efter slag mod næsen, hvis man har pillet sig i næsen, et barn har kommet en perle eller lignende i næsen. Skader på slimhinden opstår lettere ved f.eks. forkølelse , eller hvis man har meget tør slimhinde i næsen, f.eks. pga. tørt indeklima. Slimhinden er da meget følsom og kommer let til at bløde.
  • Nogle mennesker har et meget yderligt liggende net af små kar i næseslimhinden (locus Kiesselbachii), som let beskadiges.
  • Åreforkalkning .
  • Medfødt defekt i blodets evne til at størkne (se også Blødninger, Blå mærker og Blodets Størkning ).
  • Behandling med blodfortyndende medicin.
  • Alkoholmisbrug (se Alkoholafhængighed ): Alkohol hæmmer blodets evne til at størkne.
  • Tumor i næsen: Dette er en meget sjælden årsag til næseblod.
 

Symptomer på næseblod

Blødning fra næsen. Ofte bløder det kun fra det ene næsebor. Selvom blødningen er lille, kan det se voldsomt ud. Ved meget voldsom eller langvarig næseblod kan man pga. blodtab blive dårlig med svimmelhed, hjertebanken, svært ved at få luft, og man bliver bleg og klamtsvedende. Hvis blodet løber bagud ned i maven, bliver man dårlig og kaster op.træk sammen om næseryggen lige under det hårde område  
 

Forholdsregler og diagnose

Ved næseblod bør man holde sig i ro og trykke næseborene sammen med fingrene, indtil blødningen standser. Evt. kan man komme lidt papir eller vat i næseborene og så klemme næseborene sammen. Man kan desuden sutte på en isterning, da dette får blodkarrene til at trække sig sammen. Man bør undgå varme drikke og alkohol, da det får blodkarrene til at udvide sig. Man bør ikke lægge sig ned, mens det bløder, da der så kan løbe mere blod til næsen. I langt de fleste tilfælde standser blødningen i løbet af 5-10 minutter.

Hvis blødningen er voldsom, man er i blodfortyndende medicinsk behandling eller har forstyrrelser i blodets evne til at koagulere, bør man søge læge straks. Ligeledes bør man søge læge, hvis blødningen ikke standser ved ovenstående tiltag.

Diagnosen er oftest åbenlys, men lægen vil forsøge at finde ud af, om blødningen kommer fra den forreste eller bagerste del af næsen. Lægen vil kigge op i næsen, mens næseborene holdes åbne med en særlig tang. Evt. skal størknet blod suges ud, for at lægen kan få ordentligt indblik i næsehulen. Lægen vil særligt hos ældre mennesker også måle blodtrykket. Det er vigtigt, at man oplyser lægen, om man har forstyrrelser i blodets evne til at koagulere eller er i behandling med blodfortyndende medicin.
 

Behandling af næseblod

Som regel standser næseblod af sig selv, eller ved at man klemmer næseborene sammen med fingrene i 5-10 minutter. Lægen kan også lægge et stykke gaze vædet med en væske indeholdende adrenalin op i næsen. Dette får blodkarrene til at trække sig sammen. Når blødningen er standset, kan man evt. ætse eller brænde området, der har blødt, for at forhindre at det begynder at bløde igen. Ætsning og brænding foregår under lokalbedøvelse.

Hvis blødningen ikke standser ved ovenstående, kan man anbringe en gazerulle i næsehulen, som skal blive siddende til blødningen standser. Der findes også en særlig næseballon, der føres ind bagerst i næsehulen og herefter fyldes op med vand, således at den kommer til at trykke på næsen indefra. Dette skal altid foregå under indlæggelse og kan kombineres med en gazerulle i den forreste del af næsen.

Hvis blødningen er meget voldsom og ikke kan standses umiddelbart, kan man blive nødt til i fuld bedøvelse at undersøge, hvor blødningen kommer fra og standse den. Dette kan foregå ved, at man får blodet til at størkne ved hjælp af elektrisk strøm, eller i sjældne tilfælde ved at man binder en tråd om den pulsåre, som fører blod til det blødende område.

Hvis blødningen skyldes forhøjet blodtryk, skal dette sænkes med blodtrykssænkende medicin. Hvis blødningen skyldes, at man får blodfortyndende medicin, som Marevan eller Marcoumar, kan man give K-vitamin, der hæmmer virkningen af disse. Ved stort blodtab kan det blive nødvendigt med blodtransfusion.
 

Forløb og komplikationer

Langt de fleste tilfælde af næseblod holder hurtigt op igen af sig selv. Selvom det kan se voldsomt ud, mister man ofte ikke særlig meget blod. Dog kan voldsomme og langvarige næseblødninger være livsfarlige pga. stort blodtab.
 

Forebyggelse

Undgå at pille for meget i næsen. Der bør ikke være for tør luft i hjemmet eller på arbejdspladsen. Hvis man er i blodfortyndende behandling, er det vigtigt, at man følger forskrifterne nøje og går til jævnlige kontroller.
 
 
 
Søg efter behandler indenfor åndedrætsorganerne på i samarbejde med Sundhedsguiden.dk
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Behandling af kronisk bihulebetændelse med ballon-teknik
Bihulebetændelse (Sinuitis)
Næseblod (Epistaxis)
Ophævet lugtesans (Anosmi)
Skæv næseskillevæg (Septumdeviation)
Forkølelse (Rhinitis, Snue)
Næsepolypper (Polypi nasi)

Dagens nyhed

Kan man stole på Fastfoodkæden McDonalds?

 

 

Læs her 


Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.

Læs her 

Temaer


Astma
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp