Forebyg hjerte-kar-sygdomme med rygestop

Dato: 11. januar 2007, revideret 13. november 2007
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/hjertekarsygdomme/hjertekarsygdomme-forebyg_rygestop.jpg

At være ryger øger din risiko for flere af folkesygdommene - også hjerte-kar-sygdomme. Rygning er nemlig den enkeltfaktor, der har størst betydning for sygdomme i hjerte og blodkar. Rygning er årsag til 14 procent af alle dødsfald, der skyldes hjerte-sygdomme. Derfor er rygestop meget vigtig i forbindelse med enten at forebygge en hjerte-kar-sygdom eller undgå at fx en åreforkalkning bliver værre.

At være ryger øger din risiko for flere af folkesygdommene - også hjerte-kar-sygdomme. Rygning er nemlig den enkeltfaktor, der har størst betydning for sygdomme i hjerte og blodkar. Rygning er årsag til 14 procent af alle dødsfald, der skyldes hjerte-sygdomme. Derfor er rygestop meget vigtig i forbindelse med enten at forebygge en hjerte-kar-sygdom eller undgå at fx en åreforkalkning bliver værre.
 

Hvordan påvirker rygning hjertet og kredsløbet?

Ligesom rygning er yderst skadeligt for lungerne, er tobak også meget farligt for hjertet og blodkredsløbet. Der er flere årsager: Rygere udvikler åreforkalkning dobbelt så hyppigt som ikke-rygere, og ca. 33 % af alle tilfælde af hjertekramper, blodpropper eller hjertesvigt sker pga. rygning.

Almindeligvis opstår størstedelen af hjertesygdomme fordi der gradvist gennem en årrække sker en forkalkning af årerne - årene stoppes til med fedt. Hos rygere sker denne gradvise tilstopning så hurtigt, at rygere har dobbelt så stor risiko for at få en blodprop eller opleve hjertesvigt som ikke-rygere. Rygning bevirker også, at de processer i blodet, som kan opløse blodpropper, bliver ringere.

Dertil kommer, at kulilten i røgen optager mange af de røde blodlegemer, som eller skulle transportere ilt rundt i kroppen, og derfor belastes hjertet ekstra hos rygere, da det må arbejde hårdere for at sende ilt nok ud. Kvinder er efter overgangs-alderen endnu mere udsat for de skadelige effekter ved rygning end mænd.
 

Kan rygestop forebygge hjerte-kar-sygdomme?

Fordelene ved at stoppe med at ryge kommer hurtigt, når det handler om at forebygge hjerte-kar-sygdomme: Risikoen for blodpropper falder hurtigt, og dette skyldes at blodets tendens til at danne klumper mindskes, når det ikke længere udsættes for røg. Et halvt år efter rygestop er din risiko for hjertesygdom halveret, og efter fem år har man igen den samme risiko som én, der aldrig har røget, for at blive syg i hjerte eller kredsløb.
 

Hvordan kommer jeg i gang med rygestop?

Rygning er både en nydelse men også noget, man bliver afhængig af, og derfor er det svært for mange rygere at stoppe - også selvom de udmærket er klar over, hvilke konsekvenser rygningen kan få for deres helbred.

Læs også: Rygestop - sådan

Hvis du ønsker at stoppe med at ryge, er det vigtigt at din beslutning er velovervejet, og at du både er forberedt på, at det kan blive svært og at du kommer til at lægge en række vaner om. Her kommer 5 gode råd, der kan gøre det lettere for dig at kvitte smøgerne:
 

1) Fastsæt en stopdag

Når du er helt sikker på, at du vil stoppe, er det en god idé at fastsætte en stopdag - det giver dig noget konkret at holde dig til, og du kan nå at fortælle familie og venner om dit planlagte rygestop, så de både kan holde dig fast i din beslutning og støtte dig, når trangen til en cigaret melder sig.
 

2) Lav om på dine vaner og rutiner

Rygning er for mange forbundet med bestemte situationer - morgen-smøgen, en cigaret efter maden, en cigaret sammen med alkohol og til festlige sammenkomster, en cigaret til at stresse af på etc. Derfor er det en god idé at lave om på disse situationer, fx at du rejser dig straks efter maden og rydder af bordet, vasker op eller går en tur i stedet for at tænde en cigaret, eller at du spiser et stykke frugt eller et glas vand, når du er stresset og får lyst til at ryge. Eller ring til en god ven, hvis du er lige ved at falde i og fortæl vedkommende, hvor svært det er lige nu.
 

3) Forbered dig på, at du vil få abstinenser

Rygning gør dig afhængig af nikotin, eller - sagt på en anden måde - din hjerne vænner sig til, at nikotinen påvirker overførslen af impulser mellem nervecellerne. Når du ikke længere ryger og dermed heller ikke sender nikotin ind til hjernens nerveceller, vil det udløse abstinenssymptomer. Ubehag, influenzalignende symptomer, rastløshed, hukommelses-problemer, uro i kroppen og lettere angstsymptomer er nogle af de abstinenser, som du kan komme til at opleve efter et rygestop. Men det går heldigvis over efter en kortere periode.
 

4) Benyt dig af hjælpemidler

Nogle mennesker formår at stoppe med at ryge helt uden hjælpemidler, mens andre finder en god støtte i fx et rygestopkursus, lægemidler med nikotin eller hypnose. Undersøgelser viser, at risikoen for tilbagefald er betydeligt mindre hos personer, der har benyttet sig af hjælpemidler til deres rygestop. Sørg din læge eller på apoteket, hvis du ønsker hjælp til at komme i gang med et rygestop. Du kan også bestille Sundheds-styrelsens rygestopguide på telefon 80313131 eller tilmelde dig et rygestop-forløb på www.drstop.dk . Til unge findes siden www.xhale.dk .
 

5) Undgå at tage på efter dit rygestop

Rygning er med til at sætte din forbrænding i vejret, fordi nikotinen får hjertet til at pumpe hurtigere, pulsen til at stige og blodkarrene til at trække sig sammen. Selv mavens lukkemuskler bliver påvirket af nikotinen - de trækker sig sammen og giver dig en falsk mæthedsfølelse. Alt dette ophører, når du ikke længere ryger og derfor vil du både opleve, at du hurtigere tager på, fordi din forbrænding falder, og den falske mæthedsfølelse ophører. Desuden er det nemt at komme til at spise slik og mere mad som kompensation for cigaretterne. Hvis du har gjort dig tanker om dette, inden du stopper med at ryge, og er opmærksom på at holde igen med de søde sager og eventuelt har forberedt dig selv på at få mere motion - blot ½ time ekstra om dagen er nok - burde du nemt kunne holde vægten samtidig med at du kvitter smøgerne.