Hvorfor skylle næsen ?
 At skylle næsen med kropsvarmt saltvand er en yogametode, hvis nytte for tiden opdages af stadig flere mennesker. Denne artikel handler om dens oprindelse, anvendelsesmuligheder og forskelligt andet, der er værd at vide. Næseskylning, også kaldet Neti, er meget let at udføre, enhver kan lære det. De få anvisninger der gives sidst i artiklen, skal dog nøje overholdes.
Neti virker forfriskende, og næsen bliver behagelig åben. Hele næseområdet bliver afspændt og renset indefra: Slim, støv og snavs, selv pollen og allergifremkaldende partikler bliver blidt skyllet ud. Denne enkle metode kan også hjælpe ved mange lidelser eller sygdomme, f.eks. forkølelse, tørre slimhinder, allergi og astma.
I forskellige kulturer
I yogatraditionen er Neti en af de såkaldte Hatha Yogametoder, som på forskellige måder renser kroppen. Der er lignende metoder for øjnene, maven og tarmene. Neti findes i forskellige varianter, men den blideste og behageligste er nok den, hvor man ved hjælp af en speciel kande (se billedet) hælder saltvandet gennem næsen. Tilsvarende metoder, i mere eller mindre fuldendt form, kan spores i de mest forskellige kulturer.
Hos os her i Norden er næseskylning kendt som et gammelt husråd mod forkølelser og infektioner. Gamle fiskere fortæller, at de livet igennem har undgået forkølelser ved dagligt at snuse saltvand op fra hånden eller en lille skål og igen spytte det ud af munden. Lignende beskrivelser af, hvordan mennesker benytter sig af havvandets helbredende og desinficerende virkning, kan man bl.a. finde i Frankrig og Finland, ja selv fra Jamaica. Omkring århundredeskiftet kunne man endda på mange skandinaviske apoteker købe næseskylningskander af glas.
Og idag...
I lang tid har denne gamle teknik set ud til at ville gå i glemmebogen til fordel for den moderne medicin. Da de første yogalærere fra vores skole for over 20 år siden kom fra Indien til Skandinavien med netikander, var de næsten ukendte og mange oplevede dem som et eksotisk kuriosum. Men i dag er næseskylning blevet en populær og etableret metode - mange ser det som naturlig kropshygiejne og som et billigere og frem for alt sundere alternativ til medikamenter som næsedråber og næsespray.
Specielt i Sverige viser også lægerne stor interesse: "Vi anbefaler næseskylning mod tørre slimhinder, til personer med allergi og ved arbejde i støvede omgivelser" siger overlæge Dr. Claude Laurent fra øre-næse-halsklinikken i Falun i Sverige. Han og hans kollega Dr. Matström fra Huddinge Sygehus i Stockholm er to ud af mange læger, som anbefaler Neti til deres patienter.
Af og til hører man spørgsmålet: "Hvorfor i alverden skal vi skylle næsen?!" Men når folk først har prøvet Neti, bliver de overraskede over hvor let og behageligt det er, og frem for alt hvilken virkning det har. Mange fortsætter med at bruge Neti regelmæssigt derhjemme, og kommer tilbage og fortæller om, hvordan det hjælper dem.
Hvad siger fysiologien ?
Hvad der nøjagtigt sker ved saltvandsbadet beskriver professor Paul Stoksted fra Odense: "I bihulerne og på næseslimhinden befinder der sig microskopisk små fimrehår, såkaldte Cilier, som alle vibrerer i samme retning. Under et mikroskop ser de ud som en kornmark, der vajer i vinden. Cilierne er dækket af et slimlag, der opfanger støv, bakterier, pollen og hvide blodlegemer. Gennem deres bevægelse bliver slimhinden et transportbånd, så slimet og de opfangne partikler transporteres gennem næsen, ned i svælget og videre til maven". Det er altså ikke kun slimhinderne i næsen der stimuleres gennem neti, det sker ligeledes i resten af luftvejene helt ned til lungerne, hvilket ikke mindst er en fordel for rygere. Faktisk har næseskylning en aktiverende virkning på alle slimhinder i kroppen, også i maven og i øjnene. Professor Paul Stoksted fortsætter: "Bevægelsen af fimrehårene kan lammes af virus og allergifremkaldende stoffer, og også ved udtørring kan slimlaget blive sejt og skorpet og miste dets funktion. Skylningen med saltvand holder slimhinden fugtig, fimrehårene stimuleres og skorpedannelse, støv og andre indtørrede partikler såvel som allergifremkaldende stoffer fjernes". Hvis man specielt har problemer med tørre slimhinder, som jo ofte forekommer ved tør luft i kontorer og andre steder, kan man tilføje vandet en dråbe mandelolie (eller en anden planteolie).
Hvorfor næseskylning hjælper ved kronisk tilstoppede næsebor og bihulebetændelse, forklarer Dr. Kenneth Uhre fra Tallmogården Sanatorium i Sverige: "Næsehulen står gennem små åbninger i forbindelse med bihulerne. Når disse kanaler under en forkølelse lukkes p.g.a. hævede slimhinder, kan det føre til bihulebetændelse (Sinusitis). Gennem næseskylningen holdes kanalerne frie". Det samme gælder for pandehuler og kæbehuler, der på tilsvarende måde står i forbindelse med næsehulen.
Regelmæssig brug af Neti kan også virke forebyggende på forkølelsessygdomme, idet det forandrer næseslimhindens PH-værdi mod det basiske. For kun når slimhinden er for sur, det vil sige nar PH-værdien er for lav, kan virusorganismer overleve og bore sig ned i slimhinden og derefter udvikle sig til en infektion. Er PH-værdien derimod højere, dør virusen. "Mange mennesker kan endog opleve symptomer, når åbningerne lukkes af andre årsager som stressreaktioner og overbelastning" siger Dr. Uhre. På denne baggrund er det også klart, hvorfor Neti helt konkret kan lindre psykosomatiske lidelser som f.eks. astma - da slimhinderne også ved astmatiske anfald hæver, og giver åndedrætsbesvær idet passagen i luftvejene vanskeliggøres af slimdannelse.
Netis virkninger er altså meget omfattende og anvendelses områderne talrige. Det er op til hver især hvordan man vil bruge det: Som en daglig rutine sammen med tandbørstningen, som "medicin" når man har brug for det, som hjælp når man vil holde op med at ryge, i sammenhæng med yogaens åndedrætsøvelser, eller simpelthen bare når man har lyst til en opfriskning.
|
