Hvad er muskelterapi ?
Muskelterapi er en dybdegående massageteknik. Behandlingens formål er at rette op på forskellige former for svigt, som opstår i bevægeapparatet. Svigt som forårsager smerter og nedsat bevægelsesfrihed, til tider nedsat arbejdsevne.
En behandling består af en kombination af mange forskellige massageteknikker, eksempelvis kan nævnes behandling af musklernes triggerpunkter, blid massage af bindevævet samt dybdemassage af musklerne.
Ud fra spændingsmønsteret i musklerne, tilrettelægges behandlingen. Der bliver set på mennesket som helhed og behandlingen bliver tilrettelagt specifikt efter den enkelte klients behov.
Klienten bliver gjort opmærksom på uheldige arbejds/belastningsstillinger hvorefter muligheden for aflastning drøftes. Der indgår ligeledes aktiv/passiv muskelstræk, samt klienten får information omkring hjemmeøvelser, der fremmer afspænding af musklerne og korrigerer kropsholdningen.
En behandling varer fra 1/2 - 1 time afhængig af skadens omfang og terapeutens vurdering.
|