Studieforløbet
Det tager mindst 6 1/2 år at blive læge. Uddannelsen er opdelt i to faser. Den første del af undervisningen finder hovedsageligt sted på universitetet, mens anden del foregår på hospitalerne. På første del lærer man de grundlæggende fag, og det er så disse, der bygges videre på i slutningen af studieforløbet.
De vigtigste fag på første del af uddannelsen er anatomi, biokemi og fysiologi.
Anatomi er læren om kroppens form og struktur. Der erhverves et særdeles indgående kendskab til samtlige knogler, muskler, kar, nerver og lymfebaner.
Biokemi bygger videre på både den fysiske og den organiske kemi. Den er forudsætningen for at forstå, hvordan cellerne i kroppen fungerer, hvordan sygdomme opstår, og ikke mindst hvordan medicin virker.
Fysiologi er læren om, hvordan kroppen fungerer. Faget, som inkluderer beskrivelser af, hvordan hjernen, nyrerne, hjertet osv. arbejder, er en forudsætning for at forstå, hvordan den syge organisme fungerer.
På anden del af uddannelsen går man et skridt videre. Studenten ved nu, hvordan det raske legeme er skruet sammen, og udfordringen er nu at lære at genkende det syge for derefter at behandle det, så det igen fungerer optimalt. De to største fag er her medicin og kirurgi.
I medicin-delen lærer den medicinstuderende at stille en diagnose og at finde frem til den korrekte medicinske behandling, hvis det er muligt at behandle med medicin. En patient præsenterer sig med et sygdomsbillede, og lægens opgave er at finde frem til årsagen. Logikken er, at kender man ondets rod, er der også en chance for, at man kan behandle det. Behandlingen kan være, at man ordinerer fysioterapi, medicin eller lignende, eller at man intet foretager sig. Eventuelt henviser lægen patienten til en kirurg.
Kirurgi er at behandle med operationer. Egentlig betyder ordet ?at gøre noget med hånden?. Ud over den teoretiske viden skal man her tilegne sig nogle praktiske færdigheder. Kirurgien kan, som medicinen, underopdeles i specialområder som f.eks. ortopædkirurgi og mavetarmkirurgi.
|
