Selve behandlingen
Kostvejledning kan beskrives som individuel undervisning og rådgivning om kostvaner og livsstil. Et vejledningsforløb indledes vanligvis med en gennemgang af tidligere og nuværende kostvaner og andre faktorer, der har indflydelse på det enkelte menneskes helbredssituation fx motion, sygdomme og arbejdsforhold. Udover spørgeskemaer og samtaler kan en række forskellige tests indgå som kostvejlederens redskaber.
Karakteristisk for kostvejledning i forbindelse med sygdom og anden ubalance er, at man udover at stille en diagnose, dvs. konstatere mangler, identificere overfølsomheder og belastninger mv., altid forsøger at afdække årsagen til den nuværende tilstand. I fællesskab udarbejdes en hensigtsmæssig plan for kost og levevis, som ofte vil være et program tilrettelagt over flere perioder.
Kostvejlederen kan også foreslå en kombination med andre behandlingsformer, hvis det anses for at kunne give bedre resultater.
En kostvejleder kan således ikke vurdere og planlægge kost udelukkende på baggrund af sygdomsdiagnose, men der udarbejdes en helhedsvurdering på grundlag af de indsamlede oplysninger. Der tages hensyn til vedkommendes vilkår og livssituation, så de nye kostvaner kan indføres så lempeligt som muligt. I de fleste tilfælde er det i begyndelsen nødvendigt at supplere kostplanen med tilskud af vitaminer, mineraler og naturmedicin.
Sund kost er udgangspunktet i kostvejledning for at give organismen mulighed for at opnå balance. Balance betyder i denne sammenhæng ikke nødvendigvis et totalt symptom- og sygdomsfrit liv, men er en dynamisk tilstand, der karakteriseres af generelt overskud og trivsel. At tage vare på organismens sundhed og balance kan sammenlignes med at administrere og afbalancere et regnskab med indtægter og udgifter.
Sygdom, stress, overfølsomhedsreaktioner, underlødige fødevarer, store mængder sukker, røg, kaffe og forurening er eksempler på udgifter, som kan dræne kroppen for ressourcer. Indtægter i sundhedsregnskabet kan være en næringsrig økologisk kost bestående af rigelige mængder af årstidens grønsager og frugt, uraffineret korn, fedtstoffer af god kvalitet, samt mindre mængder kød og fisk.
Kostvejlederens opgave er at pege på udgifterne og hjælpe den enkelte til at undgå/minimere dem, samt at finde frem til de rette indtægter for vedkommende.
|
Hvem kan hjælpes?
I princippet kan de fleste mennesker få det bedre af en relevant kostændring. Mange symptomer kan afhjælpes, dog kan en kostændring alene sjældent helbrede komplicerede sygdomme. En del sygdomme kan dog være direkte kostrelaterede, det drejer sig bl.a. om de fleste mave/tarm-sygdomme, fødevareallergi og overfølsomhed, overvægt, svampeinfektioner, knogleskørhed og gigt.
|
