Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp)
Gynækologi er læren om kvindens sygdomme og handler i praksis om sygdomme relateret til underlivet.
Ordet obstetrik kommer af latin og betyder "står overfor, står hos, bistår" og er således betegnelsen for fødselshjælp. Obstetrikeren kaldes på almindelig dansk fødselslægen.
Gynækologens/ Obstetrikerens uddannelse
Det samlede uddannelsesforløb efter grunduddannelsen på otte år er på 5 ½ år: Fire år i forskellige stillinger (bl.a. som 1. reservelæge i 18 måneder) på gynækologisk/obstetrisk afdeling og halvandet år på kirurgiske afdelinger. Der er altså tale om én uddannelse, hvor man både uddanner sig til gynækolog og obstetriker samtidig. I praksis vil man dog ofte efter endt uddannelsesforløb koncentrere sig om en af delene.
Typiske sygdomme
En af de mest almindelige lidelser er blødningsforstyrrelser, som kan inddeles efter symptomer og årsager.
Symptomer: Ingen, for megen eller uregelmæssig blødning eller blødning i forbindelse med samleje.
Årsager: Endokrine (hormonelle) eller organiske betingede forstyrrelser (forandringer i skeden eller i livmoderen) eller med relation til graviditet. Den mest almindelige forstyrrelse er menstruationscykli på mere end 35 dage.
En anden lidelse som gynækologen beskæftiger sig med er infertilitet. Infertilitet er, hvis et par ikke opnår en ønsket graviditet efter et års regelmæssig seksuelt samliv. Denne ufrivillige barnløshed er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kan få børn. Det er ikke helt ualmindeligt, at der kan gå op til to år, før graviditeten indtræder ? eventuelt længere. Herefter kan landets fertilitetsklinikker tilbyde forskellige former for behandling.
Gynækologen beskæftiger sig også med knuder i underlivet, som kan findes i æggestokkene og i livmoderen; disse kan være godartede eller ondartede. Desuden hører nedsunken livmoder, provokerede aborter, sterilisation og underlivsbetændelser til gynækologens arbejdsområder.
I forbindelse overgangsalderen og de gener, der kan følge med dét, kan gynækologen også blive indblandet. Men almindeligvis klares dette hos egen læge.
Under graviditeten går den gravide kvinde til kontrol hos egen læge og hos jordemoderen. Og vigtigst er jordemoderen. Under selve fødselsakten tilkaldes kun en læge (en obstetriker), hvis der er fare for barnets eller moderens liv, eller det overvejes at "gribe ind" i den naturlige fødsel.
Behandling
I gynækologien behandler man såvel medicinsk som kirurgisk.
Mange blødningsforstyrrelser kan eksempelvis behandles med p-piller. Kvinden, der lider af infertilitet, kan behandles med hormontilskud for at øge chancerne for graviditet.
Kirurgiske indgreb kan være påkrævet i en række situationer. F.eks. kan det være nødvendigt at skære et stykke af livmoderhalsen med et såkaldt keglesnit, i tilfælde af at man har fundet forstadier til livmoderhalskræft. Keglesnittet bruges dog også som forebyggende behandling i tilfælde af at man finde celleforandringer i livmoderhalsen.
Et andet tilfælde hvor kirurgiske indgreb kan være påkrævet, kan være en graviditet uden for livmoderen, som kan være livstruende og derfor være nødvendig at fjerne kirurgisk.
De væsentligste muligheder, obstetrikeren har for at forløse den gravide kvinde, er ved sectio (kejsersnit), sugekop (der findes to typer: en hård og en blød) eller ved hjælp af en fødselstang. Hvad lægen vælger, afhænger af barnets (og moderens) tilstand og ikke mindst af, hvordan barnet ligger lejret i livmoderen.
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler. Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
