"Fysioterapeuten undersøger f.eks. hvor anspændte patientens muskler er, om der er fri bevægelse i leddene, hvordan patienten går, står og sidder, hvordan patienten trækker vejret, om nervesystemet fungerer som det skal, og om konditionen er i orden. Vurdering af undersøgelsens resultater og drøftelse med patienten af, hvad det fælles mål for behandlingen skal være."
Fysioterapi har til formål at forebygge og behandle sygdomme eller lidelser i kroppen. Fysioterapi retter sig især mod de dele af kroppen, vi bruger, når vi bevæger os, det vil sige muskler, led, nervesystemet, kredsløbet og vejrtrækningen.
De metoder, fysioterapeuter bruger i forebyggelse og behandling, bygger på, at der er sammenhæng mellem menneskets krop og sanser, psyke og livsbetingelser. Denne sammenhæng er vigtig i udviklingen fra barn til voksen, men den har også indflydelse på, hvordan vi som voksne bruger kroppen.
Fysioterapeuter kan hjælpe og styrke det enkelte menneske til et bedre helbred. I behandling og forebyggelse arbejder fysioterapeuten sammen med sin patient eller klient på tre fronter. Menneskets krop med dens styrke og svage sider - menneskets livs- og arbejdsbetingelser - og endelig menneskets bevidsthed om, hvordan disse betingelser påvirker krop og helbred.
I ethvert fysioterapeutisk arbejde indgår elementer af både forebyggelse og behandling. Viden om disse to sammenhængende sider af sundhed og sygdom er essentiel i fysioterapi. I behandlingen af et menneske, der f.eks. har smerter, vil fysioterapeuten søge at fjerne smerterne, men også gøre patienten bevidst om det, der kan have fremkaldt smerterne og rådgive om, hvordan de kan forebygges.
Fysioterapi som behandling
Fysioterapeuter behandler mennesker med gener, som f.eks. hovedpine, smerter og muskelstivhed, mennesker med akut eller blivende sygdom og mennesker med medfødte eller erhvervede handicap. De lidelser, der oftest behandles, er nedslidning i ryg eller skuldre, gigt, lungesygdomme, trafik-, arbejds- og sportsskader, psykiske lidelser, forsinket fysisk eller psykisk udvikling, hjerte- og karsygdomme samt hjerneskader og lammelser. I behandling af syge mennesker arbejder fysioterapeuten sammen med patientens eller institutionens læge og andre behandlere.
Fysioterapeuter behandler bl.a. på hospitaler, plejehjem, psykiatriske hospitaler og afdelinger, i distriktsfysioterapien, på private klinikker, i folks eget hjem, på idrætsklinikker, på specialskoler, på de distriktspsykiatriske centre, på specialinstitutioner for børn og på specialinstitutioner for patienter med f.eks. sklerose, gigt eller lammelser. Fysioterapeuter behandler også meget syge mennesker, som ikke selv kan arbejde med i behandlingen. Her er det fysioterapeutens opgave at søge at hindre forværring af patientens tilstand og at stimulere patienten til aktivitet.
Et fysioterapeutisk behandlingsforløb kan for oversigtens skyld beskrives som adskilte faser, men i praksis glider f.eks. samtale, undersøgelse og vurdering ofte naturligt sammen.
Undersøgelse
Samtale med patienten om hans/hendes egen opfattelse af sygdommen og dens sammenhæng med hans/hendes psykiske og sociale situationen. Det er f.eks. vigtigt for diagnose og behandling, at fysioterapeuten får at vide, hvordan og hvornår lidelsen opstod, hvad patienten selv mener kan være årsagen, hvordan den påvirker patientens dagligdag, og hvad patienten ønsker at få ud af behandlingen.
Undersøgelse af patientens krop, bevægelser og almindelige aktiviteter, for at fysioterapeuten kan danne sig et billede af patientens kropslige tilstand og få fornemmelse af sammenhængen mellem denne og patientens psykiske tilstand.
Fysioterapeuten undersøger f.eks. hvor anspændte patientens muskler er, om der er fri bevægelse i leddene, hvordan patienten gør, står og sidder, hvordan patienten trækker vejret, om nervesystemet fungerer som det skal, og om konditionen er i orden.
Vurdering af undersøgelsens resultater og drøftelse med patienten af, hvad det fælles mål for behandlingen skal være. Fysioterapeuten kan ud fra sin undersøgelse sige, hvad hun mener er realistisk, men det er kun patienten selv, der kan udtale sig om, hvilket mål han ønsker at nå med behandlingen.
Fysioterapeuten og patienten træffer aftale om, hvad de hver for sig skal yde for at nå målet. Fysioterapeuten skal bruge sine faglige metoder og patienten skal bruge sin vilje og energi for at behandlingen skal lykkes.
Behandling
Øvelser, bevægelser og træning, der skal styrke patientens krop og forbedre den måde, han bruger den på. Fysioterapeuten kan f.eks. hjælpe patienten med at optræne kraft og bevægelighed efter et brud - eller hun kan træne patienten, der har dårlig fornemmelse af sin egen krop til at blive mere bevidst om f.eks. de træthedssignaler kroppen sender - eller hjælpe den nyopererede til at trække vejret dybt ned i lungerne - eller hjælpe patienten, hvis ryg er svag, med at optræne et godt "muskelkorset" - eller hjælpe det handicappede barn med at udvikle sig.
Ofte vil fysioterapeuten bruge redskaber og hjælpemidler i træningen. Patienter, der har gigt eller lammelser vil f.eks. have lettere ved at træne i et varmt bassin - eller det udviklingshæmmede barn kan, ved at ride eller hoppe i en trampolin, trænes på en måde, der er både morsom og virkningsfuld - eller den gravide kvinde med bækkenløsning kan få lettet smerterne ved at bruge et bækkenbælte.
Massage og anden vævsbehandling kan nedsætte spænding og smerter og gøre kroppen lettere og friere. Fysioterapeuten kan f.eks. ved at give massage og ultralyd fjerne smerter fra overbelastede muskler og senefæster - eller ved at frigøre et "løst" led give patienten større bevægelsesfrihed - eller ved at behandle en frisk forstuvning med kulde og plastring få smerte og hævelse til at mindskes - eller give lymfødembehandling, der kan mindske væskespændingen f.eks. i en hævet arm.
Samtale kombineres ofte med øvelser og massage. Patienten kan på den måde blive mere bevidst om, hvilken rolle hans psyke og omgivelser spiller for hans helbred. Overspændte muskler kan f.eks. være en forsvarsmekanisme mod tilbageholdte og undertrykte følelser, mens underspændte muskler kan tyde på opgivenhed.
Revalidering af mennesker med forbigående eller varigt handicap sigter på at gengive den handicappede sin selvstændighed. Fysioterapi kan hjælpe til, at den handicappede kan fastholde de ting han kan, men også til at optræne nye færdigheder til erstatning for tabte.
Der kan også være brug for f.eks. stokke, andre ganghjælpemidler eller kørestol og der kan være brug for ændring af boligen, så den bliver lettere at komme rundt i.
Forebyggelse indgår altid i fysioterapeutisk behandling. Patienten skal lære, hvad han selv kan gøre for at undgå at blive syg igen - hvordan kroppen holdes ved lige, og hvordan man kan ændre eller modgå uheldige påvirkninger fra omgivelserne
Tilskud til behandling på fysioterapeutisk klinik
Den offentlige sygesikring yder tilskud til behandling på klinikker for fysioterapi efter lægehenvisning. Medlemmer af Danmark kan få tilskud til fysioterapeutisk behandling ? også på en klinik uden overenskomst med sygesikringen, når blot klinikken er godkendt. En del patienter med varig eller meget langvarig lidelse eller handicap er berettiget til vederlagsfri behandling. I så tilfælde vil det fremgå af lægehenvisningen. En del af de vederlagsfri behandlinger foregår som holdtræning.
Hvilken uddannelse har en fysioterapeut?
Den fysioterapeutiske grunduddannelse tager tre år. Undervisningen er overvejende teoretisk kombineret med et praktikforløb. I den teoretiske del indgår foruden de fysioterapeutiske fag også naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag samt pædagogik og psykologi. Fysioterapeuter er autoriseret af Sundhedsstyrelsen.
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler. Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold. Hjem. Kontakt
