Sygdomme
Da der sker meget med mennesker i de første leveår, både fysisk og psykisk, er det ikke underligt, at bestemte sygdomme især rammer bestemte aldersgrupper blandt børn og unge.
DAMP-børn som er børn med hyperaktivitet og problemer med at koncentrere sig får ofte problemer i skolen, hvorfor lidelsen almindeligvis først diagnosticeres ved seksårsalderen.
Af andre relativt hyppige psykiske lidelser, der sætter ind i de tidligere barneår, kan nævnes infantil autisme og Asbergers syndrom. Asbergers syndrom er en tilstand, der minder en del om autisme med dårlig social forståelse. Desuden udmynder lidelsen ofte i ekstrem fokusering på ting som for andre mennesker er mindre interessante, f.eks. bustiderne fra alle landets rutebilstationer.
Blandt de større børn ? fra den begyndende pubertet til voksenalderen ? tegner spiseforstyrrelser (f.eks. anorexia nervosa, i daglig tale: anoreksi) sig for mange indlæggelser.
Skizofreni er en lidelse hvor symptomerne ofte også vil vise i en persons ungdomsår. Tidligere blev skizofreni også kaldt for ungdomssløvsind.
|
Behandling
Noget ganske særligt for børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er, at man arbejder meget tværfagligt. Der er både pædagoger, sygeplejersker, sygehjælpere, lærere, socialrådgivere, psykologer og læger tilknyttet afdelingerne.
De to vigtigste ingredienser i behandlingen er terapi og medicin. Hvilken type terapi og medicin der anvendes, afhænger naturligvis af hvilken sygdom det drejer sig om. Men behandlingen er som hovedregel en kombination af terapi og medicin.
Terapien kan være samtaleterapi eller beskæftigelsesterapi.
Medicinen kan sjældent helbrede, men kan til gengæld nedtone eller helt fjerne symptomerne. F.eks. findes der midler til at stabilisere humøret eller dæmpe angst. Medicinen bruges ofte også som et redskab der gør terapi mulig.
|