Hudkræft (Basalcellecancer)

Dato: 12. februar 2016

Hvad er Hudkræft (Basalcellecancer). Symptomer på Hudkræft. Behandling af Hudkræft. Diagnose på Hudkræft. Komplikationer til Hudkræft. Forebyggelse af Hudkræft. - Solbeskyttelse er den vigtigste måde at hindre udviklingen af basalcellecancer, pladeepitelcancer og har en betydning for udvikling af Malignt melanom.

 

Definition og årsager


Hudkræft består af basalcellecancer og Pladeepitelcancer (tilsammen non-melanom hudkræft) og Malignt melanom (modermærkekræft).

Hudkræft (Basalcellecancer) er den hyppigste kræftform i Danmark med 12.000 tilfælde årligt, og det er denne form, man normalt kalder for "hudkræft". Sollys øger risikoen for basalcellecancer, og det er den samlede mængde af sollys, som man har fået på det pågældende sted, der tæller. Derfor er lysudsatte områder, specielt ansigt, nakke, hals og hænder mest udsatte. Det er primært personer med lys hudtype, der rammes, og som derfor skal være ekstra påpasselige i solen. Basalcellecancer er 4 gange så hyppigt som pladeepitelcancer, og forekomsten af cancer findes primært hos ældre med livslang lyseksponering.

Hudkræft (Basalcellecancer) starter som en lille knold eller et sår på huden, og den vokser meget langsomt. Hvis det tager form som et sår, kan det være et sår, som bliver ved med at vende tilbage, eller som aldrig heler. Den metastaserer (spreder sig) aldrig.  


Symptomer på hudkræft

Først ses en lille lyserød knold (tumor) på huden eller et lille sår, der ikke rigtig vil hele. Evt. mærker man en uro i huden. Basalcellecancer ses oftest hos ældre mennesker, da de har været udsat for mest sollys gennem et langt liv, men det er også ofte hos lyshårede eller rødhårede med sart hudtype. Tumor sidder oftest i ansigtet, omkring næsen eller øjnene, men kan også sidde fx på bryst eller ryg.

Senere vil man se et sår i midten, med en voldformet rand omkring. I nogle tilfælde ligner det en flad, rødlig plade med tør, skællende hud. Såret eller knolden kan væske eller bløde.

Komplikationer ved hudkræft

Hudkræft (Basalcellecancer) vokser meget langsomt og er derfor en ufarlig form for kræft. Kun hvis den får lov til at sidde meget længe, kan den vokse ned i vævet under huden - dette går lidt stærkere for tumorer, der sidder i nærheden af legemsåbninger, fx ved munden. Den kan så vokse ind i blodkar, et øje eller lignende. Den spreder sig aldrig, men bør alligevel fjernes hurtigt for at den ikke vokser. Det er yderst usædvanligt, at basalcellecancer har dødelig udgang. 


Forholdsregler ved hudkræft


Hvis man har et sår, der ikke vil hele, eller en hudforandring, der ser mistænkelig ud, bør man altid søge læge. Lægen stiller ofte diagnosen med det blotte øje og ved hjælp af en vævsprøve (biopsi). Ved tvivl kan lægen henvise til en dermatolog (hudlæge).

For at forebygge hudkræft bør man tage følgende forholdsregler:

 

  • Undgå overdreven soldyrkelse, og ophold dig i skyggen mellem kl. 11 og 15 om sommeren.
     
  • Hvis du alligevel opholder dig i solen midt på dagen, så dæk huden til med tøj. Husk nakken og dæk ansigtet og issen til med en hat.
     
  • Brug altid solcreme med høj faktor-beskyttelse, og husk at smøre et tykt lag på.
     
  • Skærm dine børn fra solskoldninger.

For mere information, se også solbeskyttelse.  

Behandling af hudkræft

Der findes flere behandlingsformer, og alle er meget effektive. Oftest fjerner man canceren ved en operation, eller man skraber den af og varmebehandler stedet bagefter. Man kan også fryse den væk eller benytte laserstråling, og hvis tumor sidder tæt ved næse eller øjne, benytter man ofte røntgenstråler. Man kan ved små basalcellecancere også benytte sig af medikamentel behandling med imiquimod creme (aldara). 

Efter fjernelse vil man typisk gå til kontrol for at sikre sig, at tumoren ikke kommer igen. Hvis dette sker, er det stort set altid indenfor de første to år. Man skal dog være opmærksom på, at når man har haft hudkræft (Basalcellecancer) en gang, er der større risiko for at få det igen.

  

Artiklen er oprindeligt forfattet af Læge Signe Modvig og udgivet på Sundhedsguiden.dk den 2/8 - 2006. Opdateret af Læge Thomas Baastrup Piper den 12/2 - 2016. - Rettighedshaver er Sundhedsguiden.dk.

 

AKTUELT

Hovedlus

Forældrene synes sjældent, det er så sjovt, at deres barn har fået lus,...

Hovedlus - Kæmning som...

Kæmning med en tættekam kræver tålmodighed, tid og grundighed. Det er kun...

Forkølelse

Hvad er Forkølelse, symptomer på forkølelse, diagnosen forekølelse,...

Karsprængninger

Oplever du røde mønstre på kvinder og næse? Eller har du pludseligt fået...

Influenza kan stoppes - hvis...

Vi nærmer os influenzasæsonen, og Vitalrådet skal derfor ikke holde sig...