JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Forhøjet blodtryk (Hypertoni, Hypertension, Højt blodtryk)

Forfatter:Thomas Baastrup Piper, B.Sc. Med.
Dato:25. november 2014

   
 Sundhedsguiden.dk - Forhøjet blodtryk (Hypertoni, Hypertension, Højt blodtryk) | højt,  hypertoni, arterialis, systolisk, tryk, diastoliskHøjt blodtryk, også kaldet hypertoni eller hypertensio arterialis, er defineret ved et systolisk tryk over 140 mmHg, og/eller diastolisk tryk over 90 mmHg.
  Mest læste artikel
 
  
Sundhedsguiden.dk - Forhøjet blodtryk (Hypertoni, Hypertension, Højt blodtryk) | højt,  hypertoni, arterialis, systolisk, tryk, diastolisk

Defination og årsager til forhøjet blodtryk

Højt blodtryk, også kaldet hypertoni eller hypertensio arterialis, er defineret ved et systolisk tryk over 140 mmHg, og/eller diastolisk tryk over 90 mmHg.
 
Udvikling af for højt blodtryk kan skyldes flere faktorer:
  • Tobaksrygning.
  • Fedme.
  • Alkoholforbrug på over 2 genstande dagligt.
  • Højt saltindtag. - Herunder også for stort indtag af lakrids.
  • Forhøjet blodtryk i familien eller øget familiær tendens til hjerneblødning, blodprop i hjertet  eller hjertesvigt.
  • Stress.
  • Manglende motion.
  • Mandligt køn. Mænd rammes tidligere end kvinder.
  • Medikamenter, som f.eks. binyrebarkhormon eller p-piller.
Åreforkalkning  giver forhøjet blodtryk, og de fleste af de ovenstående faktorer virker samtidigt åreforkalkende. Se også Forebyggelse af åreforkalkning.

Forekomst

Cirka 20-25% af den danske befolkning har behandlingskrævende hypertension. For individer under 30 år ses hypertension kun hos 1%, men op mod 50% af alle 60-årige har hypertension. De fleste dog i mild eller moderat grad. Højt blodtryk betegnes i Vesten som en folkesygdom.
 

Man inddeler forhøjet blodtryk i 2 overordnede grupper:

  1. Essentiel hypertension. Man kender ikke den præcise årsag, men ovenstående faktorer spiller ind i større eller mindre grad og 95% med forhøjet blodtryk har denne type.
  2. Sekundær hypertension. Hos ca. 5 % af tilfældene kan årsagen til det høje blodtryk påvises og skyldes sygdom i et andet organ i kroppen. Oftest sygdom i nyrer eller binyrer. Hypertension kan også vise sig ved graviditet, og det er her meget vigtigt at få startet behandling, så det ufødte barn ikke skades.
Hvis tilstanden er langsomt fremskridende, og kan holdes i ave med blodtrykssænkende medicin, taler man om benign (godartet) hypertension. Hvis sygdommen udvikler sig hurtigt, kaldes det malign (ondartet) hypertension. Malign hypertension er en meget alvorlig tilstand, der ubehandlet kan føre til nyresvigt, hjertesvigt og/eller slagtilfælde.
 
Højt blodtryk er i Vesten en folkesygdom, og man regner med, at ca. 200.000 danskere lider af det. De fleste dog i mild eller moderat grad.
 

Symptomer på højt blodtryk

Forhøjet blodtryk giver sjældent nogen symptomer, og de fleste får konstateret hypertoni ved et rutine-blodtrykstjek hos lægen.
 
Meget højt blodtryk (diastolisk tryk over 120) kan vise sig ved:<
  • Hovedpine,
  • Næseblod,
  • Åndenød,
  • Hjertebanken,
  • Brystsmerter
Uopdaget kan første symptom på hypertension vise sig ved slagtilfælde, hjertesygdom eller nyresvigt.
 

Forholdsregler og diagnose

Blodtryksapparat. Et blodtryksapparat består af en manchet, der sættes om patientens overarm, en lille ballon, der kan blæse luft i manchetten, og en trykmåler, der måler det tryk, der dannes ved luftindblæsning i manchetten. Dette måles i millimeter kviksølv (mmHg)
Blodtryksapparat.
Et blodtryksapparat består af en manchet, der
sættes om patientens overarm, en lille ballon, der
kan blæse luft i manchetten, og en trykmåler, der
måler det tryk, der dannes ved luftindblæsning i
manchetten. Dette måles i millimeter kviksølv (mmHg)

Den vigtigste forholdsregel er at undgå så mange af de ovenstående udløsende faktorer som muligt. En livsstilsændring med rygestop, sund saltfattig kost, rigelig motion, vægttab, og moderate alkoholvaner vil i de fleste tilfælde sænke blodtrykket.
 
Det anbefales jævnligt at få kontrolleret sit blodtryk hos lægen. Især hvis man er i risikogruppen (usund livsstil, har sygdommen i familien, har sukkersyge eller tager p-piller). Det er ikke for tidligt at få tjekket sit blodtryk i 30-40 års alderen, og jo hurtigere problemet opdages, jo bedre er udsigterne.
 
Diagnosen stilles som ovenfor beskrevet med en måling af blodtrykket. Når det systoliske blodtryk er over 140 mmHg, det diastoliske blodtryk er over 90 mmHg eller en kombination heraf, har man per definition forhøjet blodtryk. Derudover gradinddeles det høje blodtryk; mild hypertension (140-159/90-99 mmHg), moderat hypertension (160-179/100-110 mmHg), svær hypertension (>180/>110) eller isoleret systolisk hypertension (kun den høje værdi).
 

Måling af blodtryk. Lægen blæser manchetten om patientens overarm op ved hjælp af en lille ballon. Dette afklemmer blodets strøm gennem armens blodåre. Langsomt lukker lægen luften ud af manchetten igen, og når blodet igen kan strømme, høres en dunken i stetoskopet (det systoliske tryk), og der aflæses på trykmåleren. Når denne lyd igen forsvinder, efter mere luft er lukket ud, aflæses det diastoliske tryk.
Måling af blodtryk. Lægen blæser manchetten om patientens
overarm op ved hjælp af en lille ballon. Dette afklemmer
blodets strøm gennem armens blodåre. Langsomt lukker
lægen luften ud af manchetten igen, og når blodet igen kan
strømme, høres en dunken i stetoskopet (det systoliske tryk),
og der aflæses på trykmåleren. Når denne lyd igen forsvinder,
efter mere luft er lukket ud, aflæses det diastoliske tryk.

Findes et forhøjet tryk, kan lægen udføre en såkaldt oftalmoskopi. Lægen kigger ind i øjet, og kan se på de små blodkar på nethinden. Øjet er det eneste sted, hvor lægen kan kigge direkte på blodårerne, og hvis der er skadeligt forhøjet blodtryk, kan man se forandringer af disse kar i øjet.
 
På et elektrokardiogram (EKG) eller ved ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet) kan lægen se, om hjertet bliver belastet og evt. lider overlast af det høje blodtryk.
 

Behandling

Lægen laver en risikovurdering af patienten, inden behandling startes; hvad er blodtrykket (gentagne målinger over måneder), hjemmeblodtryksmåling, alder, køn, fysiske form, diabetes, sygdomme der kan komplicere forløbet osv. I de fleste tilfælde af mild hypertension kan livstilændringer over 6-12 måneder være behandling nok. Hvis der er behov derfor, startes en antihypertensiv behandling.

Der findes mange forskellige blodtrykssænkende præparat-grupper på markedet. De "angriber" det forhøjede blodtryk på forskellige steder i kroppen.
 
Det er derfor muligt at kombinere flere forskellige slags medicin, og få en endnu mere effektiv blodtrykssænkende behandling.
 
  • Beta-blokkere: Virker ved at hæmme adrenalins virkning på hjertet. Hjertet slår mindre kraftigt og knap så hurtigt. Det aflaster hjertet, og blodtrykket sænkes.
  • Vanddrivende midler (diuretika): Ved at fjerne salt og væske fra kroppen kan man til en vis grad nedsætte blodtrykket.
  • Calcium-antagonister: Gør, at hjertet slår mere effektivt og belastes mindre. Kan samtidigt have udvidende effekt på karrene, så trykket falder.
  • ACE-hæmmere: Blokerer effekten af et hormon der gør at blodkarrene trækker sig sammen. Resultatet er udvidede blodkar og faldende blodtryk.
  • Angiotensin II receptor antagonister: Hæmmer effekten af et andet hormon, der får karrene til at trække sig sammen.
  • Alfa-blokkere: Blokerer adrenalins virkning i de små pulsårer. Disse udvider sig og trykket falder.
Nogle af midlerne findes som kombinations præparater (flere stoffer i den samme tablet).
 
Normalt vil lægen starte en behandling med ét eller to af ovenstående midler, og evt. lægge et ekstra til ad gangen, hvis effekten udebliver.  Livstilsændringer, er dog meget vigtige for at få mest muligt ud af behandlingen. 
 
Behandlingsmålet er generelt til et blodtryk under 140/90. Hvis man har diabetes, er kronisk nyresyg, er kronisk hjertesyg, eller for nyligt har haft et slagtilfælde, er målet dog et lavere blodtryk på under 130/80 mmHg.  Det er vigtigt at blodtrykket følges nøje, når behandlingen startes. En af komplikationerne til behandlingen er for lavt blodtryk, så det er vigtigt at finde en balance.
 

Forløb og komplikationer

Tidligere var man noget mere afventende med behandling, da man ikke kendte til farerne ved forhøjet blodtryk i samme grad.
 
I dag er man dog blevet klar over den øgede risiko for alvorlig sygdom, der er forbundet med selv moderat forhøjet blodtryk.
 
Behandling startes derfor meget tidligere i dag, og det er i langt de fleste tilfælde muligt ved hjælp af medicin at holde blodtrykket på et acceptabelt niveau. Ved velbehandlet hypertension er den gennemsnitlige levealder næsten på højde med resten af befolkningens. En vigtig forudsætning er dog stadig visse livsstilændring.
 
Ubehandlet er risikoen for udvikling af slagtilfælde, hjertesvigt, blodprop i hjertet, nyresvigt og blindhed stor.

 

 
 
 
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Forhøjet blodtryk (Hypertoni, Hypertension, Højt blodtryk)
Højt blodtryk i lungerne (Pulmonal hypertension)
Lavt blodtryk (Hypotoni, Hypotension)
Normalt blodtryk
Højt blodtryk i graviditeten

Dagens nyhed

Stimulerende arbejde holder din hjerne i form

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Tjek din risiko for at få helvedesild
Har du haft skoldkopper, så har du også risiko for at blive ramt af den meget smertefulde lidelse helvedesild som rammer op mod 25% af befolkningen. – Læs om lidelsen og test din risiko her.

Temaer


Astma

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp