JS er her:
 
 
Annoncering
Kontakt
Om Sundhedsguiden
Temaer
Symptomguiden
Test dig selv
Alle Nyheder
Find Behandler

Stafylokokinfektion

Forfatter:Læge, Anders Kehlet Nørskov
Dato:14. august 2006

   
 Her finder du informationer om Stafylokokinfektion. Læs om symptomer. Læs om behandling. Læs om forebyggelse. Find behandler.
  Mest læste artikel
 
  


Definition og årsager


Stafylokokker er bakterier. Der findes mange forskellige stafylokok-bakteriearter, men når man snakker om stafylokokinfektion, menes der ofte infektion med den gule stafylokok staphylococcus aureus. Denne bakterie er naturligt forekommende i næsehule og -svælg hos ca. 30 , dog uden at give symptomer. Bakterien kan smitte alle væv, og indgangsporten er ofte sår eller rifter i huden. Med blodet kan bakterien føres til andre organer som hjerte og lever.

Ved inhalation kan den give lungebetændelse, og ved synkning betændelse i mave-tarmkanalen. Bakterien producerer såkaldte toksiner (giftstoffer), som kan give mange gener f.eks. madforgiftning.

Bakterien danner pus og formår at indkapsle sig selv, så der kan dannes bylder både på huden og inde i kroppen (abscesser). Kronisk sygdom som kræft, lever- eller nyresygdom giver øget risiko for infektion.

Symptomer på stafylokokinfektion


Symptomerne afhænger af, hvor i kroppen man er inficeret.

  • Huden: Staf. aureus er årsag til forskellige sygdomme, bl.a. Furunkler og karbunkler , paronychion (neglerodsbetændelser), betændelse i sår inkl. operationssår. Bakterien kan forårsage impetigo (børnesår) og erysipelas (rosen), der dog ofte skyldes streptokokker. Hårsæksbetændelse opstår, når en hårsæk tilstoppes, og det ses f.eks. ved "skægpest". En alvorlig sygdom hos børn er Staphylococcal scalded skin syndrom (SSSS), hvor bakterien udskiller et toksin, der giver blærer, og får huden til at skalle af.

  • Blodet:
    Stafylokokker i blodet er en alvorlig tilstand, og bakterierne kan spredes til de fleste organer bl.a. hjertet, hvor en alvorlig tilstand er betændelse på det indre af hjertet og hjerteklapperne( endocarditis ), som kan være svær at opdage, og kan ende med en operation, hvor den syge hjerteklap skal erstattes.

  • Øjet:
    Bakterien kan her give bindehindebetændelse  og betændelse i øjenhulens bløddele .

  • Knogler og led:
    Osteomyelitis : Bakterien kan sprede sig direkte fra omkringliggende væv eller via blodet til knogler, hvilket kan give smerter, bevægelsesindskrænkninger og feber.

    Infektiøs arthrit:  Betændelse i led kan skyldes bakteriel indvækst fra omgivelser, eller bakterier tilført med blodet. Oftest ses dog staf. aureus-infektion efter lægen i anden anledning har stukket i ledet med en nål, og utilsigtet indført en lille mængde bakterie i heri.

  • Mave-tarm: En hyppig madforgiftning er indtag af stafylokok toksin (giftstof). Dette produceres af bakterien i store mængder i eksempelvis lune madretter. Toksinet er forholdsvis varmestabilt, og madforgiftning ses tit efter indtagelse af genvarmet mad, som ikke har været opvarmet tilstrækkeligt. Det giver kvalme og opkastninger, evt. diaré, men er overstået inden for 6-24 timer.

    Stafylokokinfektion i tarmen er sjælden, men ses efter brug af antibiotika, hvor den normale tarmflora er slået ned, og den resistente staf. aureus blomstrer. Dette kan give smertefulde blodige diaréer.

  • Bryst og lunger: Ammende kvinder har tit stafylokokker i rifter omkring brystvorterne. Det kan udvikle sig til smertende bylder.

    Bakterien kan give lungebetændelse , ofte efterfølgende en influenza virus.

  • Toksisk shock syndrom (TSS) er en tilstand, hvor bakterier i kroppen udskiller et toksin, der giver feber, diaré og hududslæt, der minder om solskoldning. Huden løsner sig og falder af. Behandles syndromet ikke kan det gribe over på lever og nyre og give svære blodtryksfald med alvorlige følger.


    Syndromet kaldes også tamponsyge, da unge kvinder fik sygdommen efter tamponbrug. Information om bl.a. hyppigere tamponskift har gjort, at sygdommen ikke er nær så hyppig i dag som for 20 år siden.


Forholdsregler og diagnose


Undgå kontakt med inficerede sår. Hvis man har sår skal disse holdes rene, og man skal skifte forbinding jævnligt.

Diagnose stilles ved skrab fra sår, som dyrkes. En blodprøve kan vise, om der er stafylokokker i blodet.

Behandling af stafylokokinfektion


Stafylokokker i Danmark er næsten alle følsomme overfor antibiotika. Dog er der de sidste år blevet flere og flere stammer, der er resistente overfor en eller flere antibiotika. Ca. 90 er resistente overfor almindelig penicillin, men de fleste er dog stadig følsomme overfor penicilliner med bredspektret virkning som dicloxacillin. I udlandet, hvor brugen af antibiotika er meget større, ses store problemer med såkaldte multiresistente staf. aureus stammer, som kun svært eller ikke kan bekæmpes med gængs antibiotika.

Ved de fleste hudinfektioner er det nok med grundig vask og hyppig skift af sengetøj og håndklæder.

Ved lettere infektioner kan et antibiotikum tages på pilleform, men hvis bakterierne er i blodet og/eller inde i kroppen er det nødvendigt med antibiotika i drop og evt. operativ fjernelse af infektionen.

Forløb og komplikationer


Afhænger af infektionens karakter. Kan være alt fra harmløs (furunkler, madforgiftning) til livstruende (sepsis, TSS, endocarditis).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 
 
 
Mest læste artikler:Test dig selv:

Læs også

Bornholmsk syge (Myalgia epidemica)
Borrelia (Borreliose)
ESBL
Klamydiaforårsagede infektioner
Kronisk træthedssyndrom (Chronic fatigue syndrome)
Legionærsyge - bakterier i de danske vandrør
Miltbrand (Antrax)
Mononukleose (Kyssesyge)
Pest (Pestis)
Plettyfus (Typhus exanthematicus)
Rabies (Hundegalskab)
RSV - Respiratorisk Syncytial Virus
Skovflåt-båren hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)
Smitsomme kopper (Variola)
Spedalskhed (Lepra)
Stafylokokinfektion
Stivkrampe (Tetanus)
Streptokokinfektion
Svineinfluenza (Influenza A H1N1)
Tuberkulose
Candidainfektion (Candidiasis)
Gul feber (Febris flava)
Helvedesild (Herpes zoster)
Influenza
Svampeinfektion i lungerne

Dagens nyhed

Stimulerende arbejde holder din hjerne i form

Læs her 

Symptom tjekker
Prøv vores symptomguide og få et forslag til en diagnose.                               Læs her 

Tjek din risiko for at få helvedesild
Har du haft skoldkopper, så har du også risiko for at blive ramt af den meget smertefulde lidelse helvedesild som rammer op mod 25% af befolkningen. – Læs om lidelsen og test din risiko her.

Temaer


Astma

 
 
Oplysninger på Sundhedsguiden må ikke erstatte kompetent og professionel rådgivning af egen læge eller behandler.
Diagnostisering og fastlæggelse af behandling må ikke foretages udelukkende udfra oplysninger på dette site. 
Læs Sundhedsguidens Mission og Forbehold -  Hjem -  Kontakt   

 
© Copyright 1999 - 2014 - www.sundhedsguiden.dk

SignUp PopUp