Gennembrud i Alzheimer forskning. 17-04-2015

Dato: 17. april 2015
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2013/alzheimers-oje.jpg

Forskere har fundet en potentiel årsag til Alzheimer, hvilket kan muliggøre en målrettet behandling af sygdommen.

 

AlzheimersForskere har fundet en potentiel årsag til Alzheimer, hvilket kan muliggøre en målrettet behandling af sygdommen.

Gennembrud i Alzheimer forskning.

Forskere fra Duke University i North Carolina i USA har annonceret, at deres studier af Alzheimer hos mus har resulteret i opdagelsen af en ny proces, som de mener er medvirkende til udviklingen af sygdommen. 

Forskerne opdagede, at hos mus med Alzheimer, begyndte musens immunceller, som normalt beskytter hjernen, i stedet at indtage et vitalt næringsstof kaldet arginin. Forskerne anvendte herefter et medicinpræparat på musene, der blokerede for denne proces, hvilket resulterede i, at det lykkedes at standse hukommelsestab og forhindre dannelsen af såkaldte ”plaques”, som er karakteristiske ar i hjernen i forbindelse med Alzheimer.

Selvom man aldrig kan være sikker på at resultater fra dyreforsøg kan overføres til mennesker, så er resultaterne alligevel meget opløftende, eftersom man indtil nu ikke har haft det fjerneste kendskab til immunforsvaret eller arginins rolle i forbindelse med Alzheimer. 

Carol Colton, professor i neurologi ved Duke University, og en af hovedforfatterne bag det nye studie, fortæller følgende: ”Vi ser denne undersøgelse som en hel ny måde at tænke Alzheimer på, og til at bryde den stilstand af ideer der har været ved Alzheimer sygdommen”.

Medicinpræparatet der blev anvendt til at blokere for immunforsvarets indtag af arginin, kaldes for difluoromethylornithine (DFMO). Præparatet er allerede i gang med at blive undersøgt i forbindelse med forskellige typer af kræft hos mennesker, og vil muligvis også kunne blive testet som en potentiel behandling for Alzheimer.

Opdagelsen er blevet budt velkommen af mange eksperter, som mener, at man med den nye viden har fået lukket et stort hul i forståelsen af Alzheimer. Resultaterne fra Duke University kan åbne dørene for fremtidige behandlingsformer for den ødelæggende sygdomstilstand, som menes at ramme ca. 15.000 danskere hvert eneste år.