Produktivitetskommissionen foreslår at apotekermonopolet ophæves

Dato: 1. april 2014
Produktivitetskommissionen foreslår at apotekermonopolet ophæves

Ophæv apotekermonoplet og fjern de reguleringer, som forhindrer at apotekerområdet udvikler sig til gavn for forbrugerne. Så enkelt var budskabet i fra Produktivitetskommissionen, som netop har offentliggjort sin rapport om hvordan man øger produktiviteten i Danmark og skaber mere velfærd og velstand

Apotekermonopol forhindrer nem adgang til medicin

I rapporten konkluderer kommissionen, at selvom der er behov for at regulere distributionen af medicin ud fra et sundheds- og forsyningsmæssige hensyn, så er der ingen grund til at drive et monopol

- den nuværende regulering udelukker stort set enhver form for konkurrence. Reguleringen udelukker tilgang af nye aktører til markedet, den forhindrer priskonkurrence og mindsker apotekernes tilskyndelse til innovation og til at konkurrere på service, skriver kommissionen i rapporten

- Den nuværende regulering indebærer bl.a., at det kun er farmaceuter, der kan eje apoteker, og hver apoteker må højest eje fire apoteker. Tilskyndelsen for den enkelte apoteker til at dygtiggøre sig og effektivisere forretningen hæmmes af, at det hverken er muligt at konkurrere på prisen eller høste stordriftsfordele og imødekomme forbrugernes behov ved fx at åbne en hel kæde af apoteker. Regulering styrer det konkrete antal og placeringen af apoteker. Resultatet er bl.a., at Danmark har færre apoteker per indbygger end en række andre EU-lande.

Læs også:
Monopol eller fri konkurrence på apotekerne?


Personalet skal være farmaceutisk uddannet

Produktivitetskommissionen anbefaler, at reguleringen af apotekerbranchen liberaliseres, så der bl.a. indføres fri etableringsret kombineret med krav til farmaceutisk uddannet personale.

Der synes ikke at være sundheds- eller forsyningsmæssige problemer forbundet med at give materialister, supermarkeder og andre aktører lov til at ansætte farmaceutisk personale og sælge receptpligtig medicin. I flere tilfælde ville dette kunne ske via udnyttelse af allerede eksisterede butikker.

Læs også: Sådan fungerer apotekerne i Danmark

Flere store spillere står klar til at drive apotek

Både Matas og Coop er klar til at drive apotek i deres forretninger. Matas har tidligere meldt ud, at man forestiller sig en butik i butikken, som er tydeligt markeret, og hvor der står farmaceutisk personale, som tager imod recepter og udleverer medicin.

Du kan læse hele rapporten fra Produktivitetskommissionen her