Tosprogede babyer lærer hurtigere

|
Kilde: www.independent.co.uk
Dato: 11. oktober 2014
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2014/tosproget_babyer.jpg

Babyer i tosprogede familier, som er vant til at lytte til mere end et sprog har et forspring i indlæring.

Babyer i tosprogede familier, som er vant til at lytte til mere end et sprog har et forspring i indlæring.
Forskere fra the National University of Singapore og the Singapore Institute of Clinical Sciences har i samarbejde med forskellige hospitaler i byen, undersøgt effekterne af tosprogethed. Singapore har, i forhold til andre lande, et stort antal tosprogede familier, hvorfor det var en relativ nem opgave at finde kvalificerede forsøgsdeltagere. 

Ledende forfatter af studiet, Leher Sing fra the Department of Psychology ved the National University of Singapore, udtaler følgende om tosprogede familier: ”Som voksen, kan det at skulle lære et nyt sprog være en besværlig og møjsommelig affære. Undertiden kan vi risikere at overføre disse vanskeligheder til vores babyer, man kan prøve at forestille sig den tilstand af enorm forvirring, der må opstå hos babyer, når to forskellige sprog kæmper om pladsen i deres små hoveder. Imidlertid har et stort antal studier vist os, at babyer har enestående gode forudsætninger for at klare udfordringen i at lære to sprog, og i virkeligheden, måske kan have gavn af denne udviklingsrejse.”

Hvor tidligere studier primært har fokuseret på, hvordan børn af tosprogede familier har haft nemmere ved at opnå sproglige færdigheder, så var Singh og hendes kollegaer mere interesserede i at undersøge om det at have mere end et modersmål har en kognitiv effekt på et mere generelt niveau. 

Måling af babyers evne til at bearbejde informationer er ikke ligetil. Derfor blev metoden ”visual habituation” benyttet i forsøget, eftersom denne fremgangsmåde er en af få opgaver som babyer kan finde ud af at udføre, og som samtidig giver en stærk indikation af barnets IQ senere i livet.

I Singh’s studie, blev metoden anvendt på 114 singaporeanske babyer, der alle var seks måneder gamle og som enten havde en tosproget eller etsproget familie. Babyerne fik gentagende gange vist et billede af et nuttet dyr, enten en bjørn eller en ulv. Så snart barnet tabte interessen ved det først viste billede, blev de præsenteret for billedet af det andet dyr. 

Forsøgene viste, at de babyer der vokser op i et tosproget miljø, hurtigere blev trætte af det første billede og udviste en større interesse da billede nummer to kom frem. Både hastigheden hvorved et barn finder et billede for kedeligt samt et barns nysgerrighed efter nye stimuli er blevet kædet sammen med gode præstationer i en række kognitive områder. Studiet indikerer dermed at forsøgets tosprogede babyer har bedre forudsætningerne, set i forhold til de etsprogede babyer, for at kunne klare sig godt på forskellige kognitive områder senere i livet.  

Ifølge forskerne kan en af årsagerne til studiets resultater være, at de tosprogede børn simpelthen er bedre til at bearbejde information, når de skal løse udfordringer. Ikke alene skal de tosprogede børn lære hele to sprog på samme tid, de skal også lære at skelne dem fra hinanden. Effekten af denne læringsproces ser ud til at være gavnlig resten af livet.

Studiet fandt ingen forskelle i, hvilke sprog familierne snakkede og resultaterne i testen. Det kan derfor ikke konkluderes at visse sprog er bedre til at stimulere babyer end andre.