Gen afgørende for udvikling af fedme og type 2 diabetes

|
Kilde: www.medicalnewstoday.com
Dato: 27. maj 2014
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/images_newSG/Diabetes_sukkersyge/Diabetes-sukkersyge_Diabetes.jpg

I en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism har forskere fra Karolinska Instituttet i Sverige identificeret et gen, der menes at være ansvarlig for ophobning af usundt kropsfedt. Forskere mener at genet kan være en risikofaktor for insulinresistens og type 2 diabetes.

I en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism har forskere fra Karolinska Instituttet i Sverige identificeret et gen, der menes at være ansvarlig for ophobning af usundt kropsfedt. Forskere mener at genet kan være en risikofaktor for insulinresistens og type 2 diabetes.

Gen afgørende for udvikling af fedme og type 2 diabetes

Forskere siger, at EBF1 genet kan være ansvarlig for udviklingen af hvidt fedtvæv - det såkaldte dårlige fedt i mennesker. De fandt, at personer med store fedtceller havde meget lavere EPF1 ekspression i deres fedtvæv, sammenlignet med dem der havde små fedtceller. Holdet fandt også en sammenhæng mellem genet og insulinresistens og udvikling af type 2 diabetes.

For at undersøge deres resultater nærmere, analyserede forskerne mus, der var blevet genetisk modificeret til at producere lavere niveau af EBF1 genet. Det viste sig, at musene udviklede storcellet fedtvæv og insulinresistens, når de blev fodret med en fedtholdig kost.

Forskerne fandt, at EBF1 genet virker som en transskriptions faktor. Det binder til et protein, der styrer andre gener og regulere fedtcelledannelsen og stofomsætningen. Prof. Peter Arner mener, at resultaterne kan åbne dørene op til nye behandlinger af type 2 diabetes, da det giver en ny forståelse af, hvordan fedtvæv hænger sammen med kroppens forbrændingsprocesser.

Det er første gang nogen har identificeret et gen, der kan forårsage funktionsfejl i menneskets fedtvæv. I fremtiden vil det være muligt at udvikle lægemidler, der forbedre EBF1 funktionen i fedtvæv, og som kan anvendes til behandling af type 2 diabetes.

”Godt” og ”dårligt” fedtvæv

Mennesker har to typer fedtvæv; hvidt fedt og brunt fedt.

I de seneste år er brunt fedt blevet anset for at være det gode fedtvæv hvis vigtigste funktion er at generer kropsvarme. Forskere har konstateret, at normalvægtige har en større andel brunt fedt, og når fedtvævet stimuleres gennem motion, kan det brænde kalorier.

På den anden side menes det hvide fedt at være dårligt fedt. Overvægtige har tendens til at ophobe store mængder af denne type fedtvæv.