Drømmeforskning viser, at blinde har flere mareridt

Dato: 7. oktober 2014
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2014/blinde_droemme.jpg

Blinde menneskers drømme afviger fra seende menneskers drømme. De har blandt andet flere mareridt end seende mennesker har.

Blinde menneskers drømme afviger fra seende menneskers drømme. De har blandt andet flere mareridt end seende mennesker har.
Blinde menneskers drømme afviger fra seende menneskers drømme. De har blandt andet flere mareridt end seende mennesker. Det er medicinstuderende Amani Meaidi fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital nået frem til i sin forskning om drømme hos forskellige patienttyper.
 
Drømme er et fænomen skabt af vores hjerne. Alt, hvad der har indflydelse på vores hjerne, kan derfor også ændre på, hvordan vi drømmer. Det er med dette udgangspunkt, at jeg kigger på drømme hos patienter, som fundamentalt har en anderledes fungerende hjerne end den, som vi normalt kender. Drømme kan være forskellige på mange måder. De kan formes med forskellige sanser – de kan ses, høres, føles, smages og lugtes. De kan føles positive og negative, siger Amani Meaidi.

I Amani Meaidis forskning fokuserer hun særligt på forskelle i sanseindtryk i drømme samt forskelle i følelser. Som seende er synet det sanseindtryk, du er mest afhængig af, mens det som blind vil være sanseindtryk som lyde og berøring. Amanis hypotese er, at drømme blandt andet formes af de sanseindtryk, som man primært udsættes for.
 
Blinde drømmer ikke visuelt
Amani Meaidi viser i sin forskning, hvordan blinde menneskers drømme afviger fra seende menneskers drømme. Mennesker, som aldrig har set før, drømmer ikke visuelt. Til gengæld kan de høre, føle, smage og lugte deres drømme. Folk, som bliver blinde i de første par leveår, har samme drømmevilkår som dem, der er født blinde. De, der bliver blinde senere i livet, kan godt drømme med visuelle sanseindtryk. Disse indtryk bliver dog færre og mere uskarpe, jo længere tid man har været blind.

Studiet viser også, at folk med medfødt blindhed har langt flere mareridt. En fjerdedel af deres drømme kan både af dem selv og i klinikken defineres som værende mareridt. Blinde kan eksempelvis drømme, at de bliver kørt ned, fordi det er en reel frygt, som de også oplever i deres hverdag gennem eksempelvis lyde.
 
Blindhed mere end tab af syn
Studiet bekræfter, at der er en relation mellem det, vi oplever i hverdagen og det, vi drømmer. Måden, som vi betragter verden på, bestemmer også, hvordan og om hvad, vi drømmer. Resultaterne har derfor bidraget til forståelsen af drømme – deres natur og mulige evolutionære/biologiske årsag.

Resultaterne viser, at blindhed er meget mere end tab af syn. Folk, der er født blinde, døjer, som nævnt, med langt flere mareridt, hvilket muligvis afspejler en større frygt og flere udfordringer i hverdagen. Dette er rart at vide, når man som pårørende, øjenlæge eller psykiater beskæftiger sig med mennesker, som er født blinde. 

Resultaterne giver os desuden en større forståelse for hjernens evne til at forandre sig og tilpasse sig. Studiet viser, at hjernen tilpasser sig de omstændigheder, som den udsættes for – i dette tilfælde blindhed.  Hjernens forandrende og tilpassende evne er bl.a. relevant ved træning/genoptræning af folk med manglende færdigheder.
 
Amani Meadi arbejder sammen med professor Poul Jennum for Dansk Center for Søvnmedicin. Desuden er hun tilknyttet Brainlab på Panum Instituttet ved professor Ron Kupers og professor Maurice Ptito.