Sammenhæng mellem leddegigt og tarmflora

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: eLIFE, AAAS
Dato: 6. november 2013
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2013/tarmbakterie-leddegigt.jpg

Hemmeligheden bag leddegigt findes måske i tarmen. Forskere har nemlig identificeret en bakterie i tarmen, som kan sættes i forbindelse med leddegigt. Opdagelsen kan på langt sigt åbne for helt nye behandlingsmuligheder for patienter med den autoimmune sygdom.

forskere har fundet en mulig sammenhæng mellem tarmbakterie og leddegigtHemmeligheden bag leddegigt  findes måske i tarmen.  Forskere har nemlig identificeret en bakterie i tarmen, som kan sættes i forbindelse med  leddegigt. Opdagelsen kan på langt sigt åbne for helt  nye behandlingsmuligheder for patienter med den autoimmune sygdom.
 

Tarm og immunsystem hænger sammen

Man ved ikke med sikkerhed, hvad der forårsager leddegigt, men man ved, at det er en autoimmunsygdom, hvilket betyder, at kroppens immunsystem angriber sit eget væv. Og det er her, tarmbakterier kommer ind. Tarmbakterier har et tæt og  indviklet forhold med vores immunsystem.  I tarmen skal vi nemlig kunne tolerere og udnytte nyttige mikrober, samtidig med at vi i tarmen skal kunne genkende og nedkæmpe dårlige mikrober.

Læs også: Leddegigt - symptomer og behandling

- Forskere har i årevis haft mistanke om,  at udviklingen af autoimmune sygdomme som f.eks leddegigt er afhængig af tarmens mikroorganismer, det har vi kunne se i både menneske- og dyremodeller, siger immunolog Diane Mathis fra Harvard Medical School i Boston

- Nu kan vi begynde at bekræfte denne mistanke.  Det er et meget slående resultat vi har opnået.

Læs også:
Hver fjerde har alt for få tarmbakterier
 

Bakterie i tarmen identificeret

De to immunologer Diane Mathis og Dan Littman, som står bag forskningsresultatet, har identificeret en bakterie i tarmen, som findes i markant flere personer med sygdommen, leddegigt og psoriasisgigt end personer uden de autoimunesygdomme. Forskerne har undersøgt afføringsprøver fra 114 borgere, nogle med leddegigt, andre med psoriasisgigt, nogle helt raske og så en gruppe, som netop er blevet diagnosticeret med leddegigt.

Forsøgspersonerne af den sidstnævnte gruppe var især interessante, fordi de endnu ikke  var i behandling for deres sygdom.  I denne gruppe fandt forskerne en bakterie ved navn Prevotella copri  i 75% af personernes tarme. Til sammenligning  var  samme bakterie i  37% af patienterne med enten leddegigt eller psoriasisgigt, som var i behandling  og i 21% af de raske kontrolpersoner . Det  sidste tal svarer til forekomsten af  Prevotella copri  i den almindelige befolkning i de industrialiserede lande.

Læs også: Tarmbakterie mod fedme og diabetes
 

Kender endnu ikke sammenhængen mellem Prevotella copri og leddegigt

Forskerne ved ikke om bakterien er skyld i leddegigt eller om det er leddegigt-patienternes immunforsvar, som giver plads for bakterien.  Der skal langt mere forskning til før man kan sige mere klart hvordan  sammenhængen er mellem bakterien og autoimsygdommen.

Resultatet af undersøgelsen åbner dog for muligheden, at man på sigt kan behandle leddegigt ved at påvirke tarmfloraen.