Ny metode hjælper familie og sundhedspersonale til at tale med afasiramte

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 10. oktober 2013

En almindelig samtale med lægen, en ven eller et familiemedlem kan være meget vanskelig for et menneske med afasi – tale- og forståelsesbesvær. Og for samtalepartneren kan det være lige så svært. Har den afasiramte forstået den vigtige besked? Afasi kan opstå efter en hjerneskade.

En almindelig samtale med lægen, en ven eller et familiemedlem kan være meget vanskelig for et menneske med afasi – tale- og forståelsesbesvær. Og for samtalepartneren kan det være lige så svært. Har den afasiramte forstået den vigtige besked? Afasi kan opstå efter en hjerneskade. 
 

SCA- samtalestøtte

De svære situationer bliver lettere nu, hvor flere og flere pårørende og fagpersoner omkring afasiramte lærer at bruge SCA – Samtalestøtte til afasiramte.Omdrejningspunktet i metoden er at gøre kommunikation tilgængelig for borgeren med afasi ved at forbedre kommunikationsevnen hos samtalepartnerne.

Læs også: Afasi - symptomer, årsag og behandling
 

Det handler om struktur i samtalen

SCA er en canadisk metode, der for alvor er ved at vinde indpas i Danmark. På Kommunikationscentret i Hillerød er flere ansatte certificerede undervisere i metoden, og flere hospitaler og genoptræningstilbud bruger metoden, ligesom mange pårørende får instruktion i den.

- SCA giver samtalepartneren ansvaret for, at kommunikationen lykkes. Og der er videnskabelig dokumentation for, at metoden virker, fortæller souschef Christina Bjerre, Kommunikationscentret i Hillerød.

SCA handler om at skabe struktur i samtalen. Det kan fx være at skrive det vigtigste ned til den afasiramte undervejs i samtalen eller at bruge billeder til at ledsage talen. At give den afasiramte tid til at svare. Det kan også være at opsummere de vigtigste punkter og stille nogle få spørgsmål for at sikre sig, at den afasiramte er med. Enkelt, men med stor effekt.
 

Hjernesagen glad for øget fokus på afasiramte

- Metoden er rigtig godt nyt for de afasiramte, deres familier og fagpersonerne omkring dem. Nu får de en konkret metode at bruge. Det er vigtigt, og det er godt, der er øget fokus på de pårørende, siger Lise Beha Erichsen, direktør i Hjernesagen.

Hjernesagen er landsforening for mennesker med hjerneskade og deres pårørende. 10.oktober sætter Hjernesagen ekstra fokus på afasi og foreningens Giv tid-kampagne. Her kan man møde Hjernesagen flere steder i landet og få mere at vide om afasi. I København foregår det på Hovedbanegården kl. 14 - 17, hvor man blandt andet kan opleve tidligere X Factor-vinder Linda Andrews synge kampagnesangen ”Jeg gir dig tid”.

Hjernesagens Giv tid-kampagne har det enkle budskab, at tid er det vigtigste, hvis man skal kommunikere med et menneske med afasi.

Mennesker med hjerneskade får ofte problemer med at kommunikere – nogle har svært ved at tale, andre kan have svært ved at læse, forstå, opfatte hurtigt.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...