Ftalater mulig årsag til for tidlig fødsel

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: JAMA
Dato: 21. november 2013
http://sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2013/ftalater-gravide.jpg

Ftalater, som blødgører plastik og som også findes i kosmetik, øger risikoen for, at kvinder føder for tidligt. Det viser en undersøgelse, som er offentliggjort i JAMA. Forskerne fandt, at kvinder, som fødte før 37. uge havde højere niveauer af ftalater i deres urin, end kvinder, som gik ventetiden ud dvs. 39 uger

Gravide kvinder skal være opmærksomme på ftalaterFtalater, som blødgører plastik og som også findes i kosmetik, øger risikoen for, at kvinder føder  for tidligt. Det viser en undersøgelse, som er offentliggjort i JAMA. Forskerne fandt, at kvinder, som fødte før 37. uge havde højere niveauer af ftalater i deres urin, end kvinder, som gik ventetiden ud dvs. 39 uger
 

Alvorligt at flere børn bliver født for tidligt

-  Børn der fødes for tidligt er et alvorligt helbredsproblem. Vi ved ikke, hvordan vi forebygger for tidlig fødsel, men denne undersøgelse kaster lidt lys over nogle af de miljømæssige påvirkninger, som vi bør informere kommende forældre om, siger John Meeker, University of Michigan, som har ledet studiet.

Han peger på, at antallet af for tidlig fødte børn er vokset over de sidste årtier.

Læs også: Sodavand kan være årsag til for tidlig fødsel
 

Data hentet fra 500 gravide kvinder

Forskerne brugte data, fra en undersøgelse fra Michigan, hvor gravide kvinder i perioden 2006 -2008  afleverede adskillige urinprøver under deres graviditet og udfyldte spørgeskemaer.

Forskerne sammenlignede urinprøver fra 130 kvinder, som fødte før uge 37, med 352 kvinder, som fødte til termin.
 

Professor: det er svært for kvinder at undgå ftalater

I en kommentar til undersøgelsen peger Professer Shanna Shaw, Icahn School of Medicine, på, at det kan være svært for gravide kvinder, at undgå ftalater.

- Meget af den ftalat-påvirkning, som vi bliver udsat for, sker uden, at vi ved det og vi ved derfor heller ikke hvordan, vi skal undgå det. Tidligere studier  peger dog på, at mennesker, som spiser frisk og økologisk mad – f.eks visse religiøse grupper, har lavere niveauer af ftalater i kroppen , siger hun.

Læs også: Flourstoffer og ftalater kædes sammen med fedme
 
Læs abstrakt af undersøgelsen her: Environmental Phthalate Exposure and Preterm Birth