Din speltkiks er en sukkerbombe

Dato: 17. juni 2013
Kilde: Tandlægeforeningen

Når blodsukkeret er i bund, sætter mange tænderne i en müslibar, ligesom forældre trygt giver deres børn lidt tørret frugt eller nogle øko-kiks i ulvetimen. Men mellemmåltider, der ser sunde ud ved første øjekast, indeholder ofte store mængder sukker. Det afslører en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet.

Når blodsukkeret er i bund, sætter mange tænderne i en müslibar, ligesom forældre trygt giver deres børn lidt tørret frugt eller nogle øko-kiks i ulvetimen. Men mellemmåltider, der ser sunde ud ved første øjekast, indeholder ofte store mængder sukker. Det afslører en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet.
De fleste er godt klar over, at der er meget sukker i en pose Matador Mix eller en cola. Mange vælger derfor, hvad de tror, er et sundere alternativ til søde sager, når sulten skal stilles mellem måltiderne. Men nu viser det sig, at selv produkter som skyr med frugt og økologiske fuldkornskiks, der markedsføres som sunde, også indeholder en stor portion sukker. Og da alle undersøgelser peger på, at danskerne indtager alt for meget sukker, er der grund til bekymring.

- Jeg er meget overrasket over resultaterne. Som tandlæge ved jeg jo godt, at slik, sodavand og saft indeholder rigtig meget sukker, som kan skade tænderne. Men det er chokerende, at der er 14 sukkerknalder i en pose tørrede tranebær, fortæller Charlotte Juhl Groule, der er tandlæge i den kommunale tandpleje på Frederiksberg.

Læs også: Sådan passer du på tænderne
 

16 sukkerknalder i en hyldeblomst

Sådan skader sukker tænderne

  • Når du indtager sukker, øges risikoen for huller i tænderne. Bakterierne på dine tænder lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave hul i tænderne.
  • Naturligt sukker, som findes i fx mælk og frugt, kan også omdannes til syre, der kan give huller i tænderne.
  • Jo længere tid sukkeret er i munden, jo større er risikoen for huller i tænderne. Tørret frugt, müslibar og andet, der kan klistre fast i tænderne, er blandt de store syndere.
  •  Jo oftere du spiser sukker, jo bedre bliver bakterierne til at lave huller i tænderne. Og der kommer flere af de bakterier, der laver huller, hvis du tit har sukker i munden. De sukkerholdige ting, der spises mellem hovedmåltiderne, giver størst risiko for huller i tænderne.
 
Tandlægeforeningen har undersøgt en række populære produkter, som mange danskere spiser som mellemmåltid, og som generelt anses som sunde alternativer til slik, is og sodavand. Undersøgelsen viser bl.a., at en flaske økologisk drikkeklar hyldeblomst indeholder 16 sukkerknalder, og at der er 13,5 sukkerknalder i en pose økologiske mini-speltkiks. Og da disse tal kun dækker over mængden af tilsat sukker og ikke naturligt sukker fra fx frugt og mel, er det reelle sukkerindhold i mange tilfælde langt højere.

- Mange tror, at hvis et produkt er økologisk, er det også sundt. Men Tandlægeforeningens undersøgelse viser, at også økologiske produkter kan være usunde, hvis de fx indeholder store mængder sukker, siger Charlotte Juhl Groule. 

Som forbruger kan man have svært ved at gennemskue, hvor meget tilsat versus naturligt sukker der er i produkterne. De fleste producenter skriver kun, hvor meget kulhydrat der er i produktet, men ikke hvor kulhydraterne stammer fra. Der er nemlig ikke noget lovkrav om, at tilsat sukker skal angives på pakken. Tandlægeforeningen har derfor været nødsaget til at kontakte langt de fleste producenter for at få uddybende oplysninger om sukkerindholdet.

Læs også: Huller i tænderne - symptomer og behandling
 

Sukker skader tænderne

Tidligere undersøgelser viser, at seks ud af ti børn og en ud af fire voksne får for meget sukker. For meget sukker øger risikoen for overvægt, fejlernæring - og huller i tænderne. Bakterierne på tænderne lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave huller i tænderne. Men det er ikke kun mængden af sukker, der har betydning. Jo oftere man spiser sukker, jo større er risikoen for huller i tænderne, for jo bedre bliver bakterierne til at lave huller i tænderne.

- De sukkerholdige ting, som mange børn og unge spiser mellem hovedmåltiderne, giver størst risiko for huller i tænderne – specielt produkter som tørret frugt og müslibar der klistrer fast til tænderne, understreger Charlotte Juhl Groule.
 

Begræns sukkerindtaget og børst tænder

Men hvad skal man så spise, når sulten melder sig mellem hovedmåltiderne?

-Jeg anbefaler, at især børn og unge begrænser indtaget af mellemmåltider, der indeholder sukker, og i stedet spiser en gulerod eller et stykke frugt. Derudover er det vigtigt at børste tænder to gange to minutter hver dag og jævnligt rense mellemrummene mellem tænderne, lyder rådet fra Charlotte Juhl Groule.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...