3 minutters træning om ugen er nok til at komme i form og tabe fedt

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 4. juni 2013
Kilde: Loughborough Universitys, Medical News

3 minutters høj intensiv træning er lige så effektiv som timers løb eller træning i fitnesscentret og du vil samtidig tabe uønsket fedt. Det siger den engelske professor Jamie Timmons, som nu vil undersøge hvad denne form for træning gør ved fedtvæv og appetitten.

3 minutters høj intensiv træning er lige så effektiv som timers løb eller træning i fitnesscentret og du vil samtidig tabe uønsket fedt. Det siger den engelske professor Jamie Timmons, som nu vil undersøge hvad denne form for træning gør ved fedtvæv og appetitten.
 

Ny måde at tænke motion på

Forskere har over de sidste par år haft fokus på og forsket i, om, hvordan og hvorfor, at høj intens træning (High Intensity Training (HIT)) i få minutter om ugen er lige så effektivt som timers træning med middel intensitet. Forskerne har kunne påvise, at man effektivt opbygger muskelmasse ved at træne på en motionscykel med meget høj intensitet i 3x20 sekunder tre gange om ugen.

Læs også: Stress og motion – find balancen

- Vi har brug for en ny måde at tænke på motion. Du kan med fordel træne 3x20 sekunder på en motionscykel i dit jakkesæt på arbejdspladsen. Så udfordringen ligger i, at få sin arbejdsgiver til at sætte en motionscykel op. Der er ikke behov for brusere, for man når ikke at svede, og et træningsrum er også unødvendigt. Det eneste der er brug for er lidt træningsvejledning siger Professor Timmons, Leder af Systems Biology på the School of Sport, Exercise and Health Sciences.

- Med denne træningsform er det muligt, at tabe fedt og opbygge muskler uden at ændre i sin vægt. Vores forskning vil nu bevise det, blandt en stor gruppe forsøgspersoner. Vi vil også undersøge hvad HIT ( høj intensitets træning) gør ved fedtvævet og forsøgspersonernes appetit.
 

Sådan foreslår forskerne du træner

Der findes flere forskellige former for høj intensitets træning og træningsformen er meget udbredt bland bodybuildere. Den måde forskerne foreslår man træner på er enkelt og mulig for de fleste at udføre uden at skulle klæde om, bade og bruge timer på det
 
  • Varm op ved at cykle 2 minutter på motionscyklen i et let tempo
  • Cykel så hurtigt du overhovedet kan i 20 sekunder ( det skal være, så du ikke har mere at give af overhovedet)
  • Cykel 1-2 minutter i langsomt tempo, indtil du har fået vejret
  • Cykel så hurtigt du kan i 20 sekunder
  • Cykel langsomt i 1-2 minutter, indtil du har fået vejret
  • Cykel så hurtigt du kan i 20 sekunder
Lav denne træningsrutine tre gange om ugen og du vil kunne måle det på muskelmasse, dit blodsukker og kondital. Ialt 3 minuts hård træning og 12 minutters let træning om ugen kan i følge forskerne gøre hele forskellen.
 
Læs Om træningsforsøget i Loughborough Universitys margasin The View
Læs også om forskningen og tankerne bag på Medical News today

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...