Undgå blodproppen med en pille

Forfatter: Trine Brøndsted
Dato: 19. marts 2012
Kilde: Bayer, Lægemiddelstyrelsen

Hyppige indsprøjtninger, kontroller på hospitalet og restriktioner til madvarer. Sådan ser hverdagen ud for tusindvis af danskere, som tager blodfortyndende medicin. Nu kan de se frem til en mere skånsom og nem behandling.

Hyppige indsprøjtninger, kontroller på hospitalet og restriktioner til madvarer. Sådan ser hverdagen ud for tusindvis af danskere, som tager blodfortyndende medicin. Nu kan de se frem til en mere skånsom og nem behandling.
Tusindvis af danskere, der er i behandling med blodfortyndende medicin (Marevan), kan nu slippe for besværlig behandling med hyppige indsprøjtninger, blodprøver og kontroller og nøjes med at tage den nye pille Xarelto. Dermed bliver behandling af blodpropper i benene og forebyggelse af slagtilfælde hos patienter med atrieflimren lettere.
 

Enklere behandling til patienter som tager blodfortyndende medicin

Hvert år rammes ca. 12.000 danskere af slagtilfælde, også kaldet apopleksi (hjerneblødning eller blodprop i hjernen). En af årsagerne er atrieflimren i hjertet, som ca. 50.000 danskere lider af. De kan nu glæde sig til at få en lettere hverdag med den nye tabletbehandling, som forebygger slagtilfælde ved atrieflimren.

Læs om Atrieflimren her

Også de ca. 10.000 danskere, som hvert år får en blodprop i benet, kan nu tilbydes den nye behandling. Xarelto gives ved behandling af en blodprop og forhindrer, at den forværres. Det er helt afgørende, da der ellers er risiko for, at proppen vokser eller river sig løs og føres med blodet videre til lungerne, hvilket er en livstruende situation. Med Xarelto kan patienten nu under normale forhold tage direkte hjem uden at blive indlagt og nøjes med at tage to tabletter om dagen i tre uger og derefter en enkelt pille om dagen.

Læs om blodprop i benet her

Til sammenligning er den gamle behandling en kombination af indsprøjtninger og piller, som er kompliceret at dosere rigtigt. Derfor indebærer det hyppige blodprøver, kontroller og krav til patientens livsførelse. En forkert dosis kan nemlig medføre alvorlige hjerneblødninger eller blodpropper. Denne frygt slipper patienterne nu for med Xarelto, da blodet holdes i kontrol med den samme dosis i en enkelt tablet om dagen.
 

Større frihed med ny behandling

Den gamle behandling stiller også krav til patienternes madvaner, da medicinens virkning kan nedsættes af K-vitaminholdige madvarer, som f.eks. en lang række grønne grøntsager, som broccoli og salater.
Mange patienter får også problemer med den anden medicin, som de tager i forvejen, da den gamle medicin ikke kan kombineres med mange medicintyper. Også disse bekymringer er patienterne nu fri for med den nye behandling.

Læs også : Forebyg hjerte- kar sygdomme med kost, motion og rygestop
 

Skal jeg skifte medicin?

Du bør tale med din læge om den blodfortyndende medin du får nu, er den bedste for dig og din livsstil. Selvom overskriften siger ”undgå blodproppen med en pille”, så er en sund og aktiv livstil, kombineret med den rigtige medicinering, den bedste måde at undgå blodpropper på.

AKTUELT

Hvad hjælper mod rynker?

De fleste har ikke noget imod at have lidt rynker i ansigtet, men drømmen...

Selvbruner godt eller skidt

Selvbruner, tan in a can, brun uden sol. Cremer og spray, som gør huden...

Kan man spise sig fra...

De fleste benytter sig af antivirale midler som fx zovir ved udbrud, men...

Den sidste antibiotika mur...

Som i historien med Peter og ulven, hvor ingen tager truslen alvorligt,...

Sygdomme på udenlandsrejsen

I takt med at vi rejser længere og længere væk på ferie, så stiger...