Styrketræning mindsker risiko for diabetes

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Archives of Internal Medicine journal
Dato: 7. august 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/diabetes_stryrketraening.jpg

En stor undersøgelse med dansk deltagelse viser, at træning med vægte, kan mindske risikoen for sukkersyge. Blot en times vægttræning om ugen reducerede risikoen for type 2 diabetes. Forskerne påpeger dog, at en kombination af konditionstræning og styrketræning er det bedste motionsvåben i kampen mod folkesygdommen.

En stor undersøgelse med dansk deltagelse viser, at træning med vægte, kan mindske risikoen for sukkersyge. Blot en times vægttræning om ugen reducerede risikoen for type 2 diabetes. Forskerne påpeger dog, at en kombination af konditionstræning og styrketræning er det bedste motionsvåben i kampen mod folkesygdommen.
 

30 minutters styrketræning om dagen

Forskerne fandt, at 30 minutters vægttræning, fem dage om ugen reducerede risikoen for type 2 diabetes hos mænd med 34 procent. Men mindre styrketræning havde også en god effekt. Blot én times styrketræning om ugen mindskede risikoen for sukkersyge med 12 procent.
 

Godt nyt til de immobile

Det har længe været kendt at motion har en gavnlig effekt som forebyggelse og behandlinmg af  type 2 diabetes, men undersøglesen er alligevel bemærkelsesværdig, da resultaterne er godt nyt til alle dem, som ikke er så mobile og derfor har svært ved at dyrke konditionstræning som fx løb eller cykling.

- Mange mennesker bryder sig ikke om, eller kan ikke, dyrke konditionstræning, Resultatet af denne undersøgelse viser, at træning med vægte i vid udstræning kan bruges som alternativ, siger Anders Grøntved, som er hovedforfatter til undersøgelsen.

Regelmæssig konditionstræning er dog mere effektiv end vægttræning, da det halverer risikoen for at udvikle diabetes 2, og kombinerer man konditionstræning og styrketræning, kan man reducere risikoen med 59 procent , viser undersøgelsen.
 

32.000 mænd med i undersøgelsen

I undersøgelsen, som er er udført af Syddansk Universitet og Harvard School of Public Health, USA, deltog 32.000 mænd . Forskerne fulgte mændene over en 18 årig periode og i den tid udviklede næsten 2.300 mænd diabetes 2

Undersøgelsen er publiceret i Archives of Internal Medicine journal