Mange er i dårlig form og vil gerne være mere fysisk aktive

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed
Dato: 5. januar 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/voksne_motion.jpg

Mange kvinder og mænd mener ikke, at de er i god eller rigtig god form. Faktisk mener flere end 61 % af danskerne, at de er i dårlig, mindre god eller nogenlunde form, det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

specielt ældre er inaktive og ønkser ikke at være mere aktiveMange kvinder og mænd mener ikke, at de er i god eller rigtig god form. Faktisk mener flere end 61 % af danskerne, at de er i dårlig, mindre god eller nogenlunde form, det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.
Lidt færre mænd (57 %) end kvinder (66 %) angiver at være i dårlig, mindre god eller nogenlunde god form. Samtidig angiver de fleste i denne gruppe, at de gerne vil lave mere fysisk aktivitet, da 78 % angiver, at de gerne vil være mere fysisk aktive. En lidt større andel af kvinderne, (80 %) end mændene, (74 %)ønsker at være mere fysisk aktive.
 

Unge synes selv de er i god form

De fleste unge mænd i alderen 14-17 år synes selv de er i god form, "kun" 41% mener at de er i dårlig, mindre god eller nogenlunde form. For kvinderne i samme aldersgruppe opfatter 61% sig selv for at være i dårlig, mindre god eller nogenlunde form.

Mange ældre ønsker ikke at være mere aktive

Når man ser på ønsket om at være mere fysisk aktiv, er der en klar tendens til, at jo ældre man bliver, des mindre ønsker man at blive mere aktiv, fx ønsker ca. 90% af dem under 45 år at være mere fysisk aktive, mens det kun gælder for lidt mere end 50% blandt personer over 65 år.