Ketogen diæt bekæmper kræft i hjernen

|
Kilde: PLoS ONE
Dato: 7. december 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/hjernesvulst_ketogen.jpg

Ketogen diæten, hvor kulhydrater er den værste fjende, ser ud til at give en hjælpende hånd, når hjernesvulster skal bekæmpes. Diæten gør strålebehandlingen mere effektiv, viser forsøg. Forsker mener, at diæten nemt kan blive en del af kræftbehandlingen ude på sygehusene.

Ketogen diæten, hvor kulhydrater er den værste fjende, ser ud til at give en hjælpende hånd, når hjernesvulster skal bekæmpes. Diæten gør strålebehandlingen mere effektiv, viser forsøg. Forsker mener, at diæten nemt kan blive en del af kræftbehandlingen ude på sygehusene.
 

Strålebehandlingen af kræft i hjernen styrkes med ketogen diæt

Det kan være en hård omgang at give sig i kast med ketogen diæten, hvor kulhydrater er bandlyst, og kroppen derfor hovedsageligt forbrænder fedt. Diæten har imidlertid vist sig at være effektiv for vægttab, og nu har forskere fundet ud af, at diæten også kan være med til at behandle kræft i hjernen.

Det er kræftforskere fra Barrow Neurological Institute på St. Joseph's Hospital and Medical Center i Arizona, der har opdaget de positive effekter af at kombinere strålebehandling og ketogen diæten, når hjernesvulster skal bekæmpes.
 
Læs også: Hvad er en hjernesvulst?

- Ketogen diæten forbedrer strålebehandligen af hjernesvulster signifikant. Den kan derfor være et brugbart supplement til standardbehandlingen af hjernesvulster, skriver forsøgets ledende forsker, Ph.D.  Adrienne C. Scheck, om resultaterne.
 

Forsøg med mennesker er næste skridt

Forskerne testede ketogen diæten på mus, der alle havde hjernesvulster. De blev delt i to grupper, hvor den ene fortsatte med normal kost, mens den anden gruppe mus fik en ketogen diæt. Begge grupper fik derefter strålebehandling.

9 ud af 11 mus, der var på ketogen diæten, overlevede mere end 200 dage, uden at hjernesvulsten vendte tilbage. Ingen af musene, der fik normal kost, overlevede mere end 33 dage. En af forskernes teorier bag det succesfulde forsøg er, at ketogen diæten reducerer kroppens vækst og dermed hæmmer svulstens forsøg på at vokse.
 
Læs også: Kræft - forebyggelse og sundhedsfremme

Adrienne C. Scheck tror på, at kombinationen af strålebehandling og ketogen diæt har gode muligheder for også at virke på hjernesvulster hos mennesker. Samtidig pointerer hun, at det nye ekstra aspekt i behandlingen af hjernesvulster nemt kan indføres på sygehusene uden myndighedernes godkendelse. Hun forsøger nu at komme i gang med kliniske forsøg med mennesker.