Forældre ønsker grænse for tidlige fødsler

Forfatter: Trine Brøndsted
|
Kilde: jp.dk
Dato: 9. januar 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/tidlig_foedsel_graense.jpg

Lægerne er de senere år blevet istand til at redde børn som bliver født helt ned til 23´ende uge. Landsforeningen Præmatures Vilkår efterlyser en grænse for hvornår lægerne skal forsøge at redde for tidligt fødte børn, det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

meget for tidligt fødte børn risikerer at få alvorlige handicapLægerne er de senere år blevet istand til at redde børn som bliver født helt ned til 23´ende uge. Landsforeningen Præmatures Vilkår efterlyser en grænse for hvornår lægerne skal forsøge at redde for tidligt fødte børn, det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.
 

For lidt opmærksomhed på senfølger

Formanden for Landsforeningen Præmatures Vilkår, Karina Rothoff, mener der er for lidt opmærksomhed på de helbredsmæssige og psykologiske følger for de omkring 4.600 danske børn, som hvert år fødes for tidligt og efterlyser en lovmæssig grænse for, hvor små børn lægerne skal forsøge at redde.

Internationale undersøgelser peger på, at 15-20 procent af børn født efter 24 og 25 fulde uger har alvorlige handicap.
 

Flere eksperter afviser fast grænse

Overlæge Ane Lando fra Neonatalklinikken på Rigshospitalet, afviser, at der er behov for en fast grænse.

-Vi risikerer at måtte opgive at redde et meget livsdueligt barn født lige under grænsen,« siger Ane Lando til Jyllandsposten.

Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo og medlem af Etisk råd siger til radioavisen at det er svært at sætte en grænse, da det er det enkelte barns tilstand, som bør afgøre om man skal forsøge at redde et barn.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) ønsker ikke en grænse, men støtter, at der tages sundhedsfagligt stilling til det enkelte barn