Dyre cigaretter fører ikke til boom i grænsehandel

Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Dato: 8. maj 2012
http://www.sundhedsguiden.dk/media/101/SG/nyheder/2012/cigaretafgift_graensehandel.jpg

Højere afgifter på tobak får ikke danskerne til at spænde traileren på bilen og køre over grænsen efter cigaretter. En svensk undersøgelse viser derimod, at antallet af smuglede og importerede cigaretter falder trods stigende tobaksafgifter.

Højere afgifter på tobak får ikke danskerne til at spænde traileren på bilen og køre over grænsen efter cigaretter. En svensk undersøgelse viser derimod, at antallet af smuglede og importerede cigaretter falder trods stigende tobaksafgifter.
På kort sigt kan høje priser på cigaretter få forbrugerne til at købe deres tobak andre steder. Men efter kort tid går rygerne igen ned i kiosken efter smøger, og prisstigningen vil give flere penge i statskassen. Samtidig får de dyre cigaretter især unge til at droppe tobakken. Det viser tal fra både Danmark, Sverige og England, skriver Kræftens Bekæmpelse
 

Prisen får unge til at ryge mindre

I Sverige falder antallet af både smuglede cigaretter og cigaretter hentet med hjem fra ferierejser. Det viser en rapport fra Centrum for socialvetenskaplig alkohol- og drogforskning, SoRAD, ved Stockholms Universitet. Her har man siden 2003 sammenlignet statistikker over det svenske tobakssalg.

Læs også: Danskerne vil have mere forebyggelse

Konklusionen er, at forbruget af uregistrerede cigaretter falder. Alene fra 2009-2010 faldt det samlede forbrug af afgiftsfri cigaretter med ni procent. På de tidspunkter, hvor den svenske regering satte afgifterne på tobak i vejret, steg salget af uregistrerede cigaretter umiddelbart efter. Men hver gang faldt det igen til et niveau lidt lavere end før stigningen. Tal fra Danmark og England viser den samme tendens.

- Afgiftsstigninger vil give flere penge i statskassen – og på længere sigt færre rygere. Især de unge vælger at bruge deres penge på noget andet end cigaretter, når prisen bliver sat op, siger Niels Them Kjær, projektchef i Kræftens Bekæmpelse

Han forklarer, at den relativt lille effekt af en prisforøgelse på forbruget netop skyldes, at den primært påvirker de unge. Og det viser sig først i statistikkerne efter nogle år. Så på sigt har højere afgifter stor betydning for, hvor mange danskere, der ryger.